Ukulhas – øen, hvor himlen og havets farve går i ét med hinanden!

Ukulhas er en af de mere udviklede lokale øer på Maldiverne. Bo på et af øens hoteller med beliggenhed næsten i vandkanten, og nyd de smukke solnedgange.

Skrevet af Stine / Foto: Stine

---

Reklame. En del af denne rejse er sponsoreret af Rejselyst.dk.

Det er ikke nogen hemmelighed, at vi er ret vilde med Maldiverne. Ikke sådan på Rytteriets ”Poul og Fritz-måden”, hvor en lille sviptur til et luksusresort på Maldiverne er en tvingende nødvendighed i ny og næ, men mere sådan på ”At rejse med børn-måden”, hvor vi besøger de lokale øer, selv fanger vores aftensmad, snorkler blandt havets vilde skabninger direkte fra bikinistranden, og samtidig begejstres over det indblik vi får i det liv, der leves så anderledes på de små maldiviske tropeøer i forhold til det, vi kender fra Danmark.
En lille uge før skolernes efterårsferie tog jeg derfor en beslutning om at pante alle vores tomme flasker (og lidt til), og bruge pengene på at tage vores to yngste døtre med på en lille ferie til Maldiverne.
Med 3 flybilletter på hånden og masser af forventningens glæde i maven, kontaktede vi Rejselyst.dk, som vi netop har lavet et samarbejde med, og som laver rejser helt i vores ånd. Da Rejselyst.dk blandt andet arrangerer rejser til Ukulhas, Thoddoo og Rasdhoo – lokale øer, som vi egentlig længe har villet opleve – var det med stor taknemmelighed, at vi takkede ja til en invitation om at lade dem planlægge vores ferie.
Med alt fikset og tilrettelagt i det, der føltes som et snuptag, var det bare at sætte kurs mod Københavns Lufthavn, hoppe ind og ud af et par fly, for derefter at lande på varme og smukke Maldiverne, hvor vi blev taget imod af en sød ung mand, der var hyret til at guide os til kajen og båden, der kort tid efter sejlede os til den skønne tropeø Ukulhas.
Vi tog den lokale speedbåd, og efter 1 time og 25 minutters sejlads hvor vi alle 3 fik en lille lur efter den lange flyvetur, gik vi i land på smukke Ukulhas, mens de genkendelige toner af bønnekald fra moskéen lød ud over øen.

Ukulhas

Ukulhas ligger i North Ari Atollen, ca. 70 km fra Male og lufthavnen på Maldiverne.
Ukulhas åbnede for turister i 2012, og er altså stadig en ø, der bærer meget præg af autenticitet og lokalt liv. Samtidig er øen velfungerende, når det kommer til turisme, og en del af indbyggerne taler en smule engelsk, hvilket gør det relativt nemt at kommunikere.
Øen er lille, ca. 1 km lang og knapt 200 meter bred, og man kan gå rundt om den i løbet af ½ time. Ukulhas har omkring 1000 indbyggere, og som alle andre steder på Maldiverne, er befolkningen 100% muslimer.
Ukulhas er kendt for at være frontløber når det kommer til at yde en ekstraordinær indsats i forhold til miljøvenlig affaldssortering, hvorfor øen også, efter maldiviske standard, fremstår virkelig pæn og ordentlig. Rent faktisk var Ukulhas den første ø på Maldiverne, der arbejdede med at genbruge og håndtere affald på en ordentlig måde, og er dermed en slags forbillede for resten af de lokale øer på Maldiverne. Indbyggernes fokus på projekter, som omhandler det omkringliggende miljø, har resulteret i, at Ukulhas i 2014 modtog ”The Green Leaf Award”, der gives til de steder, der yder en særlig indsats i forhold til at beskytte og bevare det omkringliggende miljø.
Selve Ukulhas ø er stille og uden store former for larmende forstyrrelser.
Sådan helt generelt er der en særlig stemning af isoleret ø-liv over mange af de lokale øer på Maldiverne, og Ukulhas er ingen undtagelse. Udviklingen sker i et yderst langsommeligt tempo, og det er som at træde mange år tilbage i tiden, når man befinder sig her. Det er enormt fascinerende og lærerigt at besøge disse lidt fremmedartede øer, da det giver et indblik i en kultur og mentalitet, som ligger meget langt fra livet i Danmark og resten af den vestlige verden. Jeg kan faktisk ikke helt undgå at blive inspireret, eller i hvert fald påvirket, hvilket muligvis lyder modsat alt det, som konstant prædikes for os, nemlig at vi skal følge med udviklingen – og egentlig helst overhale os selv.
Dog tror jeg, at de fleste indimellem har brug for at ”stå af”, og det kan man på en lokal ø på Maldiverne! Her er alt så behageligt stille, og livet leves i et tempo, hvor man står op med solen, drikker en stille kop kaffe, hopper i havet, fanger en fisk og plukker sin frugt fra et træ. En livsstil, som står i skarp kontrast til vores egen, og som jeg reelt synes, at vi – her i vores fortravlede verden – muligvis nok alligevel godt kunne lære lidt af.

Indbyggerne på Ukulhas er venlige og imødekommende, og når vi gik rundt i de små sandede gader, hilste folk høfligt og sendte os et smil. De små børn på havnekajen ville i kontakt, og det samme ville deres forældre.
En dag lå vi og talte sammen i vandet ved bikinistranden, og en lokal fisker kom forbi med sin fangst. Bjørk fik lov til at røre alle hans fisk, og det ledte til en fortælling om livet på Maldiverne, som den gamle fisker tydeligvis var stolt af. Et simpelt liv med fokus på balance både hvad krop og sind angår. Efter en længere snak blev vi inviteret på middag hjemme hos den ældre herre, og han lovede, at han ville tilberede sine allerbedste fisk på fineste maldivisk facon.

Der ligger små købmandsbutikker rundt omkring på Ukulhas, hvor man kan købe alverdens krimskrams, sodavand og snacks, og skulle man få lyst til at spise på en lille café eller restaurant, er dette også muligt. Udvalget er ikke stort, men det er der.
Har I planer om at besøge Ukulhas med jeres børn, kan det endvidere være rart at vide, at der er et Health Centre på øen, hvis der skulle opstå et behov for at se en læge.

Hotel West Sands på Ukulhas

Vi boede 4 nætter på ”West Sands”, og vi fik et stort familieværelse med en dør imellem de to store rum, der hver især rummede en dobbeltseng. Badeværelset var også stort med både badekar og bruser, hvoraf bruseren var i det fri.
Der leveres friske strandhåndklæder dagligt, mens almindelige håndklæder udskiftes hver anden dag.
Der er wifi på værelset og hele hotelområdet. Vi oplevede sågar, at det rakte helt ned på stranden.
Medarbejderene i West Sand’s restaurant var gjorde et ihærdigt forsøg på at imødekomme vores ønsker om glutenfri mad til vores yngste. De var selvfølgelig blevet kontaktet inden afrejse, og informeret om vores behov for glutenfri mad, og de stod af samme årsag på pinde for hende. Flere dage var der massevis af både mad og desserter, hvor hun bare kunne spise løs.
Maden blev anrettet fint på en lille båd, der var placeret midt ude på det sandede område i restauranten, og rundt omkring var resten af restauranten indrettet med små borde og hyggelig belysning.

Vi var på ”West Sands”, da de var i gang med en stor ombygning, hvilket naturligvis satte sit præg på stedet. De områder af hotellet, som ikke var under ombygning, så dog fine og hyggelige ud.

Det absolut allerbedste ved at bo på ”West Sands”, var hotellets beliggenhed direkte ud til stranden.
Der findes (endnu) ingen høje hotelbygninger omkring stranden, men det første store hotel er desværre på vej. Indtil da er det om at nyde de skjulte og langt fra prangende mini-hoteller og guesthouses, som ligger på den sandede gade lige bag beplantningen, der fører ned til den underskønne og kridhvide sandstrand, som er Ukulhas’ bikinistrand.
Området omkring bikinistranden er ret velholdt, og her kører nærmest ikke nogle scootere eller andet, der kan skabe nogle former for forstyrrelser eller larm. Til gengæld er der tilstrækkelig ro til, at man kan høre bølgerne, der slår ind mod stranden lige nedenfor.
Går man om på den anden side af øen – ved havneområdet – er det mere her, man kan opleve køretøjer og lyde fra forskellige aktiviteter, og det er også her, de lokale holder til.

Aktiviteter op Ukulhas

Ukulhas er hovedsageligt kendt for sin afslappende stemning, og øens atmosfære indbyder i dén grad til at komme ned i gear.
Den mest attraktive aktivitet på Ukulhas må derfor også være øens ro, samt strand- og vand aktiviteter.
Bikinistranden på Ukulhas er smuk! De blide farver omkring bikinistranden medfører, at det kan være svært at skelne himmel og hav fra hinanden. Når solen skinner, glimter vandet, og snorklingen i det glasklare vand er fantastisk.
Ud fra maldivisk bikinistrand-standard er stranden på Ukulhas overraskende stor, og det er faktisk muligt at gå en fin tur langs denne, og blot nyde det bløde sand og de smukke omgivelser.
Desværre har vi hørt, at øens strandlinje nu er blevet klistret til i store hoteller, hvilket må have taget meget af skønheden fra øen.
Farverne på bikinistranden virker beroligende og på trods af, at øen rummer andre turister, får man alligevel følelsen af at være relativt uforstyrret. Vi var her naturligvis også i lavsæsonen, hvilket kan have spillet en rolle i forhold til den afdæmpede stemning.
Der er liggestole og parasoller til fri afbenyttelse på bikinistranden, hvorfor det altid er muligt at finde et sted at slappe af i skyggen.

Stranden er omgivet af frodig beplantning, der huser masser af myg, hvorfor det er vigtigt, at I husker myggespray – særligt hvis I er på øen, når det regner. I lavsæsonen kan der komme en del kraftige byger på Maldiverne, hvilket medfører store vandpytter rundt omkring på de lokale øer, og når der er vandpytter, er der myg!
På Ukulhas oplevede vi muligvis også de smukkeste solnedgange, vi nogensinde har set! Det var mere eller mindre et magisk syn – en slags levende maleri – når solen gik ned over det stille hav, og skabte farver, som blødt lagde sig hen over himlen. Som regel sad vi bare helt stille i vores endnu våde badetøj, og nød det overnaturlige syn – uden at være i stand til at sige så meget.

Der kommer masser af virkelig store fiskestimer helt ind til vandkanten ved bikinistranden, og derudover kan man nemt snorkle ved et fint rev direkte fra stranden. Endvidere er det naturligvis muligt at købe sig til forskellige aktiviteter i form af fisketure, ture til en sandbanke, snorkelture og snorkling med manta rays/djævlerokker, som vi også prøvede.
Manta ray-spottet ligger lige ud for Ukulhas’ kyst, og drømmer I, ligesom vi altid har gjort, om at komme til at svømme med djævlerokker, så er dette muligt på Ukulhas.
En tidlig morgenstund satte vi kurs over havet, og efter kun 10 minutters sejlads med en speedbåd, var vi ved det sted, hvor rigtig mange djævlerokker holder til.
Vejret var ikke så godt, og det trak op til regn, men alligevel kunne vi tydeligt se de kæmpe store og smukke dyr svømme roligt omkring i de lyseblå spots ude midt på havet. Vi nærmede os, og fik besked på at hoppe i vandet, så vi kunne opleve nærkontakt, hvorfor vi med adrenalin i hele kroppen hoppede i på én gang. En ung fyr tog ansvaret for Bjørk, og havde hende konstant i hånden, så vi alle kunne føle os trygge. Da der ikke var så meget plankton i havet, var de store djævlerokker dog ikke i synderligt godt humør, og de var af samme årsag ikke så interesserede i kontakt. Vi fik dog svømmet rundt med et par stykker, men efter 1,5 time blev vi enige om at stoppe, da det ikke virkede til at være en leg, som rokkerne havde lyst til at deltage i. Derudover syntes vi måske ikke helt, at det foregik på djævlerokkernes præmisser, da vi ikke var de eneste, som var ude på at svømme med dem. Der var to andre både til stede, og efter lige at have fået overblikket over hele situationen, begyndte vores samvittighed på en eller anden underlig facon at nage. Det virkede nemlig til, at vi mennesker var mere interesserede i nærkontakt end djævlerokkerne. Pauline var derfor den, der trak i bremsen, og sagde, at hun ikke sådan rigtig syntes, at dette var helt ok, og at vi burde stoppe.
Vi gav besked til styrmanden, og bad om at blive sejlet tilbage på land – med en blanding af på den ene side at skamme os over at have “jagtet” rokkerne, og på den anden side at føle et underligt sug i maven over, at vi netop havde svømmet side om side med disse smukke dyr.
Sådan er det jo at være menneske. At kaste sig ud i noget uden at overveje konsekvenserne eller muligvis helt forstå – indtil maven fortæller én noget andet.

Ikke så langt fra Ukulhas ligger der en smuk lille picnic Island, der er omgivet af næsten unaturligt smukt vand. Her i bagklogskabens lys ærgrer det mig, at vi ikke tog dertil. Jeg ville gerne have oplevet at være på dette lille paradisspot i et par timer sammen med mine piger – bare for at fuldende oplevelsen af virkelig at befinde sig i en overnaturlig del af verden. Det må blive næste gang 😉
Derudover har Ukulhas 2 dykkercentre, men vi fik ikke afprøvet nogle af disse. Mest af alt fordi jeg lige skulle tage mig mod til, at lade Pauline dykke alene med en dykkerinstruktør. Normalt dykker Michael sammen med vores ældste døtre, og så bliver jeg tilbage med Bjørk. At skulle overlade ansvaret for ens barn til en vildtfremmed, er derfor ret stort, og skal af samme årsag føles fuldstændig rigtigt i maven.
Heldigvis var det den oplevelse vi så også fik, da vi sidste på denne rejse tog til Rasdhoo, hvor Pauline fik sine dyk på “Rasdhoo Dive Centre”.

Priserne på de forskellige aktiviteter, der udbydes på Ukulhas, varierer selvfølgelig, men ligger i den lidt høje ende.
Det gode er dog, at man ikke er jaget vildt, når man besøger Ukulhas. Der er ikke strandsælgere eller medarbejdere fra andre guesthouses eller hoteller, der konstant forsøger at sælge ture og oplevelser. I stedet bliver man høfligt spurgt ind til, om man er interesseret i at komme på nogle arrangerede ture, når man ankommer til sit hotel, og så tager man det bare derfra.

Set fra den helt, helt simple side, så er det, når det kommer til aktivitetsniveauet på en ferie, i bund og grund mest af alt ofte de små oplevelser og øjeblikke, som vi nyder allermest, når vi rejser ud i verden. Tiden sammen er uvurderlig, og giver os overskud til at tale rigtig meget sammen om ALT. De små oplevelser bliver på den måde ofte store, og giver os stunder sammen, som vi ikke glemmer. Vi nyder i dén grad at iagttage dagligdagslivet på de øer, vi besøger, at sidde stille og kigge efter eksotiske skabninger i vandet, at svømme rundt blandt store fiskestimer, lytte til de flyvende hundes skræppen eller insekternes lyde. Alt efter hvor vi befinder os, benytter vi os af, at kunne få stillet vores nysgerrighed, men når vi er på Maldiverne, betyder det ikke nødvendigvis, at vi skal have et højt niveau. Tværtimod. Her kommer de små oplevelser ofte helt af sig selv, og vi benytter os af muligheden for blot at ”tage ind”. Sådan var det heldigvis også på Ukulhas 🙂

Sæson for besøg på Ukulhas er fra november/december til april. Vi var på Ukulhas i lavsæsonen, og havde, udover halvanden dag med byger, det skønneste og mest sommerlige vejr.

Regelsæt, som skal følges, når I besøger Ukulhas og andre lokale øer på Maldiverne

• Befolkningen på Maldiverne er muslimer. Dette har ingen betydning, hvis I booker et ophold på et resort, men til gengæld er der et par regler, som skal efterleves og respekteres, hvis I vælger at holde ferie på en lokal ø, hvor alt fungerer helt anderledes.
  Ukulhas er en lokal ø, og da indbyggerne er muslimer, er det vigtigt, at I respekterer de lokale regler. Bad kun i bikini på bikinistranden og iklæd jer tøj, som dækker ned til knæ og albuer, når I bevæger jer rundt på øen.
• Husk myggespray! På bikinistranden kommer myggene frem allerede om eftermiddagen.
• Der er ingen ATM på Ukulhas, så husk at medbringe den lokale møntfod (rufiyaa) eller dollars. I kan hæve rufiyaa i hæveautomaten i lufthavnen på Male, når I lander.
• Der er et par små købmand og også nogle caféer på Ukulhas, hvilket betyder, at det er muligt at spise andre steder end på jeres hotel. I kan derfor sagtens nøjes med at bestille halfboard, når I booker jeres overnatning.
• Af religiøse årsager sælges der ikke alkohol på øen. Indtagelse af alkohol er strengt forbudt. I kan heller ikke medbringe alkohol til Maldiverne.
• Der kaldes til bøn fra den lokale moské 5 gange dagligt, hvilket kan høres. Også tidligt om morgenen.

Læs her: Alt det I bør vide, inden I rejser til Maldiverne.

Sådan kommer I til Ukulhas

Der er flere måder at komme fra lufthavnen i Male og til Ukulhas på.
Selv benyttede vi os af en lokal speedbåd med afgang kl. 11 (i hvert fald mandag) og til en pris på ca. 35-50 dollars pr. person, børn under 12 år dog halv pris.
Det er også muligt at hyre en privat speedbåd til en højere pris.
Da det var Rejselyst.dk, der havde arrangeret vores rejse, blev vi modtaget af en lufthavnsmedarbejder, der dirigerede os direkte ud til speedbåden, efter at vi havde hævet penge og købt et simkort.

Er I selv interesserede i at besøge Ukulhas, eller at tage på et ø-hop, der inkluderer et besøg på Ukulhas, Thoddoo og Rasdhoo, så kan I finde familievenlige rejseforslag på Rejselyst.dk.

I kan endvidere læse vores rejseberetninger fra de andre smukke øer, som vi har besøgt på Maldiverne, og her finde inspiration til øer, som ganske sikkert vil kunne opfylde jeres ønsker i forhold til at opleve nogle af de maldiviske paradisøer.