Valparai
“Sinna Dorai's Bungalow” i Valparai i Western Ghats er en næsten filmisk skønhed! Et uvirkeligt glimt af en svunden tid – med beliggenhed højt oppe over skyerne.
Turen til Valparai
På trods af at vi allerede i forvejen befandt os i bjergkæden Western Ghats, måtte vi alligevel HELE vejen ned, for blot at tage en anden vej op ad bjergene IGEN for at komme fra Kodaikanal til Valparai. Turen til Valparai var derfor lang og besværlig, men til gengæld det hele værd!
Turen til Valparai gik gennem Tiger Reserve, en kæmpe stor og enestående nationalpark. Vi skulle altså betale indgangsbillet til nationalparken for at komme op til vores bungalow, hvilket kom lidt bag på os. På den anden side fik turen nu pludselig et wildlife-aspekt, som vi slet ikke havde haft i tankerne tidligere, og turen mod toppen blev taget med en ny følelse af forventningens glæde i maven. Det vrimlede med aber langs de snirklede veje, og den ene lille bjerglandsby efter den anden dukkede frem i de tropiske omgivelser. Jo højere op vi kom, des køligere blev det. Vi kørte ind i tåger af skyer, for pludselig at komme ud i områder med teplantager så langt øjne rækker. Smukt, velordnet, særpræget og helt unikt.
Valparai
Valparai ligger knapt 3500 m. over havet – lang væk fra ALT, og godt pakket ind i den stilhed og stemning, der kun eksisterer på toppen af verden.
Hele området er ubeskriveligt frodigt, grønt og uberørt. Her er the-plantager i det bakkede landskab så langt øjet rækker, sangfugle, leoparder, elefanter, farverige påfugle og mange andre skønheder. I vores øjne er Valparai virkelig en skjult perle, der virker til at være fuldstændig uforstyrret af den rasende fart af udvikling, som vi kender fra resten af verden.
Sinna Dorais Bungalow
Turen op til “Sinna Dorai's Bungalow” foregår ad snirklede veje og i et frodigt og fugtigt plantage-miljø. Naturen her er virkelig fremmedartet, og samtidig ligner denne lille plet og måden, som livet leves på, ikke noget, vi tidligere har set. Måske det skyldes naturen, måske det har noget at gøre med, at her er så uberørt og fuldstændig blottet for alle former for turisme. Det er virkelig et sted, som ligger langt fra Alfarvej.
“Sinna Dorai's Bungalow” befinder sig næsten oppe over skyerne, og er en stor, velholdt og frodig teplantage med smukt indrettede bungalows fra en tid, vi ikke har været en del af. Udsigten fra de fine bungalows er billedskøn og uden andre forstyrrelser end dem fra naturen.
Værelserne er indrettet som i 1940’erne, og verandaerne er pyntet med gamle og hyggelige møbler, som leder tankerne hen på en svunden tid. De smukke sølvkaffekander, den velsmagende, hjemmelavede is-the, de gamle møbler, og sangfuglen, der holder til på plantagen, og som fløjter rørende melodier, sikrer – sammen med den smukke og stolte ejer samt det overordenligt venlige personale – en vaskeægte autentisk oplevelse.
I denne smukke og velordnede the-plantage er der helt stille – de eneste lyde er fra naturen; påfuglene, der mijaver, sangfuglene, der fløjter melodier, som var det et menneske, og frøer og cikader, der synger om kap. Sangfuglen var en oplevelse i sig selv! Vi brugte de første mange timer på at lede efter det menneske, som fløjtede så smukt, men der var ikke et øje at se. Og så opdagede vi fuglen!! Det har vi aldrig oplevet før, og det var eventyrligt.
Om aftenen må man ikke selv gå rundt i plantagen, men skal have en vagt med, da vilde dyr, som tigere, elefanter og bjørne, indimellem kommer helt op til husene for at lede efter føde. Så kommer man næsten ikke tættere på det dyreliv, der frit vandrer omkring i Indiens bjerge. Dette til Michaels store begejstring. Om aftenen fór han rundt udenfor med sit kamera, og var ved det mindste pusleri oppe på tæerne for at se, om det nu også VAR en tiger, der nærmede sig vores bungalow. Selv sad jeg indenfor sammen med ungerne, og trykkede næsen flad mod ruden. Vi skulle ikke nyde noget.
Et besøg på plantagen var rendyrket stilhed midt i den smukkeste natur, hvilket gav en følelse af fuldstændig ro og nærvær. Det meste af tiden sad vi blot og kiggede ud over området, hvor vi kunne spotte de farverige teplukkere, og nyde synet af de store påfugle.
Vores madmor, Uma, lavede indisk mad morgen, middag og aften, og sørgede for, at Bjørk fik nok at spise. Var det lidt for stærkt, kunne hun skylle det ned med verdens bedste hjemmelavede is-the. “Eat, baby, eat”, var de ord, vi hørte mest, mens Bjørk's mundfulde nøje blev talt.
Et ophold på Sinna Dorai gav os mulighed for at besøge plantagens the-fabrik, som ellers ikke er åben for offentligheden. Det var altså langt fra en turistfælde, som vi indimellem har oplevet det i andre lande, men et indblik i traditionel the-fabrikation og arbejdslivet i Indien. Vi måtte desværre ikke tage billeder.
Efter mørkets frembrud tog vi på tur rundt i området sammen med vores chauffør og en guide, hvor vi håbede på st se en tiger eller to. Det lykkedes desværre aldrig, men var alligevel en ret spændende oplevelse.
På vores rundrejse i Tamil Nadu oplevede vi ikke mange hyggelige byer. Det var hovedsageligt kaotiske og beskidte veje med masser af larm, og små rodede butikker med indisk krimskrams. En smuttur til selve landsbyen i Valparai blev dog vores første møde med en slags “hyggelige” indiske by i Tamil Nadu. Pigerne spandt, og gik på opdagelse i de små boder og butikker, mens de fik købt smykker og tørklæder – et must, når man er i Indien.
Leder I efter helt unikke og eventyrlige rejseoplevelser, som rummer oplevelser, der sætter sig helt fast på den magiske måde, så kan vi virkelig anbefale en tur til “Sinna Dorai's Bungalow” i Valparai – helt oppe på toppen af verden i bjergkæden Western Ghats.
