Guide til udstationering med familien. Alt det jeg gerne selv ville have vidst, men som jeg nu har erfaret efter en flytning til USA.
Står I selv foran en udstationering til USA, kan I her læse om de fokuspunkter, som jeg synes er værd at tage med i sine overvejelser.
Skrevet af Stine/ Foto: Stine
At tage et valg om at flytte om på den anden side af jordkloden med sin familie, er ikke bare sådan noget man lige bestemmer sig for “over night”. Det er en vild og livsændrende beslutning.
For vores vedkommende gik der over et år, fra første korn var sået, og til vi rent faktisk flyttede fra Danmark til USA. Det var en spændende, langsommelig og nervepirrende proces, hvor hver dag skiftede mellem “yearh, vi gør det!” til “Årh nej, hvad er det vi har gjort!”.
Når min mand med et drømmende blik i øjnene indimellem har spurgt, om ikke vi skulle flytte til udlandet, har mit svar altid været et klart og nærmest rungende NEJ! Jeg har aldrig kunnet se fordelene i det, men har i stedet mere haft hang til sådan en lidt “ro, rutiner og forudsigelighed-tilgang” til vores børns opvækst. Jeg har aldrig været tilhænger af, at små børn skulle være omstillingsparate, men i stedet haft en dyb tiltro til, at børn har brug for trygge og genkendelige rammer, hvorfra de kunne vokse og gro. Længere rejse; ja! Men helt at flytte langt væk fra Danmark; nej! Men det var, da de var små. Nu er de store.
Samtidig fik vi tilbuddet om en udstationering under endnu en corona-nedlukning, og netop de tunge og deprimerende eftervirkninger af epidemiens isolering og nedlukning, var den medvirkende årsag til, at vi faktisk overhovedet overvejede at takke ja til et tilbud om et liv som expats i en årrække.
Corona medførte, at vi, som mange, mange andre familier, tog vores liv op til overvejelse. Vi kom frem til, at intet på nogen måde er sikkert, uanset hvor stor en kontrol vi end føler, at vi forsøger at tage over vores liv. Og at livet indimellem bare tilbyder os muligheder, vi ikke bør takke nej til.
Både inden vores flytning og nu, knapt 2 år efter, er jeg overbevist om, at børn og unge har gavn af at blive udsat for forskellige kulturer, sprog og livsstile, da det helt generelt bidrager til en bredere verdensforståelse og samtidig forbedrer deres sociale færdigheder.
At opleve og få indblik i forskellige kulturer fremmer åbenhed og tolerance over for mangfoldighed. Noget, som de fleste vil kunne få gavn af. Børn, der vokser op med kendskab til og forståelse for diversitet, er ofte mere åbne over for forskellige perspektiver og har dermed lettere ved at forstå og respektere kulturelle forskelle. Alene det faktum, bør, efter min mening, være nok til at overveje, om mon ikke man burde sige ja tak til muligheden for et udlandseventyr.
Beslutningen om en udstationering med familien er kompleks og afhænger af mange faktorer
Uanset hvor meget man forsøger at forberede sig på en flytning til udlandet, kan det være stort set umuligt at vide, hvad der venter, og hvordan ens børn reagerer.
Personligt er der dog flere faktorer, som jeg synes, at man skal have med i sine overvejelser – både de positive og de negative.
Det, der kan hjælpe i processen, er måske at have lidt realistiske betragtninger med i sine overvejelser. Det følgende er de råd, som jeg enten selv har fået eller gerne ville have haft inden vores flytning, og som jeg hermed giver videre. Faktorer, som man ganske enkelt ikke ved eller måske helt forstår, før man flytter til USA med sin familie.
Guide til udstationering med familien – Skolesystemet
Skolesystemet i USA er markant anderledes end det danske. Det er så anderledes, at det muligvis er her, I vil finde den største udfordring. I kan læse mere herom i mit indlæg om det amerikanske skolesystem – set fra et dansk perspektiv.
Vigtigt er det dog at undersøge, om jeres nye by har skoler, der er velfungerende, da det er af stor betydning for jeres børns trivsel. Privatskoler i USA er næsten ikke til at betale sig fra.
Har I større børn, så vær ligeledes opmærksomme på, at det koster mange penge at have sine børn på college i USA. Dette bør tænkes ind i de økonomiske overvejelser.
Endvidere kan det være vigtigt, at I tænker sideløbende danskundervisning ind for jeres børn, således de kan klare sig i det danske skolesystem, når I igen vender hjem til Danmark. Danskundervisning kan blandt andet købes hos Danes Worldwide.
Guide til udstationering med familien – Sundhedssystemet og forsikring
Kvaliteten af sundhedsvæsenet og adgangen til at modtage behandling ved sygdom er afgørende faktorer, når man flytter sin familie til udlandet.
Sundhedsvæsenet er virkelig godt i USA, lægerne er dygtige. Til gengæld er det et fuldstændig sindssygt system.
ALT handler om penge i USA. ALT. Bliver man syg, er det derfor uhyre vigtigt, at man er dækket godt ind af en forsikring. Healthcare er en milliard industri i USA, og det er svært at forestille sig, HVOR vildt et system det er. Man kan knapt forstå det, når man står i det.
For mit vedkommende har lige præcis sundhedssystemet og de forsikringsmæssige forhold været en af de allerstørste udfordringer ved at flytte til USA. Jeg oplever faktisk en konstant frustration, og fatter intet af, hvad der foregår. Og når jeg spørger, er der heller ikke rigtig nogen, der kan svare.
Vi oplever at blive presset til at tage helbredsundersøgelser ved vores familielæge, fordi de ønsker at tjene penge, og samtidig oplever vi en forsikring i den anden ende, der helst ikke betaler. Vi oplever en konstant forvirring og utryghed, når det kommer til lægebehandling her i USA, fordi vi er klar over, at det er pengene, der er det styrende for alting.
For at gå helt sikre, har vi overforsikret os. Det koster kassen, men vi bliver nødt til at vide, at vi kan modtage lægebehandling, hvis der opstår behov.
At få et helt almindeligt lægetjek, hvis man mistænker, at ens barn har hals- eller øjenbetændelse, koster omkring 1400 kr. At komme til konsultation hos en speciallæge for at få en samtale omkring for eksempel allergi koster 2800 kr.
Vi har desværre oplevet, at en af vores døtre blev alvorligt syg herovre, og derfor måtte indlægges på sygehuset i 10 dage, og efterfølgende også blev opereret. Vi fornemmer, at det kostede omkring 1 million kr.. Mens hun var indlagt, og var meget syg, kørte hospitalet indimellem deres betalingssystem ind på stuen (på en rullevogn!), og bad os om vores kreditkort, fordi det så ud som om, at vores forsikring ikke dækkede. Endvidere blev vores datter, mens hun var koblet til diverse maskiner, kimet ned af det hospital, som skulle foretage operationen, fordi de ikke kunne se en ordentlig forsikringsdækning, og dermed ikke ville stille garanti for operation.
Børnetandpleje er heller ikke gratis, så selv børn betaler man kassen for at få til tandlæge. Vi måtte slippe 23.000 kr. for en tandbehandling hos et af vores børn, da hun desværre ikke havde fået en ordentlig tandpleje på en tand hos børnetandplejen i Danmark, hvilket hun så har bakset med herovre i USA.
Skal I selv udstationeres, så er det forsikringsmæssige et punkt, som I i dén grad bør være 100% sikre på fungerer.
Guide til udstationering med familien – Tilpasningsvanskeligheder
Børn kan opleve kulturelle tilpasningsvanskeligheder, og savnet af deres hjemland, familie og venner kan fylde meget. Det er derfor vigtigt at overveje, hvordan man kan støtte dem socialt i det nye miljø.
Det kræver en stor indsats og en god portion tålmodighed, at hjælpe sine børn på vej i den nye tilværelse, som skal skabes, når man flytter til udlandet. For én ting er sikker; børn vil reagere på så stor en omvæltning, uanset hvor mange sten man som forældre forsøger at fjerne fra deres vej. Samtidig vil vi, som forældre, højst sandsynligt ikke kunne undgå at mærke en bølge af dårlig samvittighed og selvbebrejdelse, når vi oplever, at vores børn struggler. Dette også selvom vi ved, at en flytning på sigt er enormt berigende, og også former ens børns syn på verden i en positiv retning.
Som forældre kan man hjælpe sine børn bedst muligt ved, at forsøge at forberede dem på det nye lands kultur og involvere dem i selve processen omkring en flytning.
En god idé er også at besøge landet før selve flytningen, så de kan få en fornemmelse af, hvordan alting ser ud, hvordan klimaet føles, og hvordan det hus ser ud, som de fremover skal bo i.
Vores yngste deltog derudover i sprogundervisning, inden vi flyttede, således hun ikke udelukkende skulle basere sin kommunikation på sit basale skoleengelsk ved skolestart. Det er et godt skridt på vejen, at være i stand til at tale det nye lands sprog – specielt når alt virker overvældende.
Noget andet, der virker “lindrende” på savn og hjemvé, kan være en fortsat og stabil kontakt til netværket hjemme i Danmark. Har man muligheden, er det godt at tage på ferier i Danmark, og derudover holde kontakten via Facetime osv.
Vi har endvidere gjort meget ud af, at holde vores hjem åbent for besøg af venner og familie hjemmefra, da det skaber en god balance, at man på den måde kan få sine verdener til at mødes.
Reelt vil det, at få sit barn på en international skole måske være den bedste beslutning, da der her er andre børn, som ens barn kan spejle sig i, og som selv kender til expat-livets udfordringer. For vores vedkommende må jeg dog indrømme, at det vil være for dyr en løsning. Alene ét skoleår for ét barn vil koste ca. 150.000 kr.
Som med livet i Danmark kan det derudover være en god idé, at få skabt faste rutiner og indarbejdet nye vaner. Dermed opnår man hurtigere en mere normal hverdag.
Vigtigst af alt; hold jer positive! Vis jeres egen begejstring, og deltag i de lokale fællesskaber. Tag til arrangementer på jeres børns skoler, og meld jeres børn til sport eller andre aktiviteter, der ligger efter skoletid. Det er i sportens verden, at fællesskaberne dyrkes, og dermed også her, at nye venskaber opstår.
Vær nysgerrige og åbne – og tak ja til invitationer fra lokalbefolkningen.
Guide til udstationering med familien – Tal med andre
Forsøg så vidt muligt, at få talt med andre, der bor i USA eller det land, I skal flytte til, inden I selv flytter. En cultural coach kan også være en god idé at investere i.
Forsøg at danne jer et billede af den kultur, I flytter til. Hvordan er børne- og ungdomslivet, mentaliteten og normerne?
For vores vedkommende var det faktisk et blind spot, hvorfor vi undervejs i processen har brugt mange ressourcer på at lære at forstå, hvad det er, vi er endt i.
Vi ville for eksempel rigtig gerne have vidst, at ungdomslivet er markant anderledes i USA end i Danmark. Og at distancen mellem børn og voksne er større, end vi havde forestillet os. Det relationelle, som vi lægger stor vægt på i Danmark, spiller ikke nær så stor en rolle her, hvor vi bor.
I skolerne og blandt børnenes amerikanske venner er der en meget høflig omgangstone. Alle børn og unge tiltaler deres lærere og venners forældre med Fru og Hr. – her er man ikke på fornavn.
De amerikanske unge kan virke uselvstændige sammenlignet med de danske unge. Det er ikke de unge menneskers skyld, men den kultur, de vokser op i, der er helt afgørende. USA er et kolossalt stort land, hvilket højst sandsynligt medfører, at man overbeskytter og kontrollerer alt.
Drenge og piger bruger ikke tid sammen, medmindre de overvåges af voksne. Jeg er sågar blevet kontaktet af en mor til en 13-årig dreng, der var på besøg med en flok tøser i vores hus. Hun bad mig om at sætte mig ned og holde øje med ALT, og lade alle døre være åbne. De unge mennesker kan man ikke stole på, sagde hun. De skal overvåges.
Det kan forarge vi mere frisindede danskere, når vi konfronteres med den indstilling, men det er spild af kræfter at gå imod en etableret kultur og overbevisning. Forsøg i stedet at inddrage jeres egen kultur i den nye. På den måde opnår I det allerbedste miks.
Det virkelig positive ved den mere strikse opdragelse er, at de unge mennesker er utrolig høflige. Hvis ens datter inviteres på en date, kommer den unge mand helt op til døren, giver hånd og hilser på. En ung dreng er opdraget til at holde døren for sin date, trække stolen ud, og også at betale for mad og kaffe.
De negative konsekvenser ved den strikse opdragelse ser man dog, når de unge mennesker flytter på college lige efter endt High School. Det kan I læse om i mit indlæg om USA’s skolesystem.
Guide til udstationering med familien – Økonomi
Det er vigtigt at have en stabil økonomisk situation og ordentlige jobforhold, når man flytter til udlandet.
Boligomkostninger, udgifter til forsikring og lægeregninger, betaling af uddannelse og daglige leveomkostninger er faktorer, der spiller en langt større rolle end man måske er klar over. Det er derfor vigtigt, at der er fuldstændig styr på de basale ting, så I føler jer trygge og sikre.
Samtidig er det på ingen måde særlig fedt at flytte til et land, hvis ikke man har råd til at opleve det, ikke har økonomi til en bil eller til at sende sine børn til sport eller andre former for aktiviteter, som koster virkelig mange penge at deltage i i USA.
Hvilken visum-type man opholder sig i USA på, kan også spille en rolle for økonomien. Opholder I jer på et visum, som udelukkende giver én af partnerne mulighed for at arbejde, eller må både børn og medfølgende ægtefælle arbejde?
Vi er her på et visum, som giver min mand og jeg lov til at arbejde, mens vores ældste børn udelukkende må arbejde på det campus, hvor de går i skole. Yngste må slet ikke arbejde, hvilket betyder, at hun end ikke må passe børn, og dermed heller ikke selv kan tjene sine lommepenge.
Mange større virksomheder har en expat-pakke, der ligger klar. Undersøg, om den lever op til jeres forventninger, og dermed kan skabe nogle rammer, som I kan leve under.
Guide til udstationering med familien – Think positive
Det er afgørende, at både børn og forældre er åbne for forandring og har en positiv indstilling i forhold til at tilpasse sig et nyt land og en ny kultur, Det giver vel næsten sig selv, at dette må være en grundlæggende indstilling, når man vælger expat-livet for en periode i sit liv. Derfor kan det virke tosset, at jeg skriver det, men erfaring har lært mig, at man i en omvæltning sagtens kan miste fokus for en stund.
Jeg mener ikke, at man skal gå lalleglad rundt og blot fortrænge de problemstillinger, der kan opstå i mødet med en ny kultur. Men. Man kan gøre sig selv og sin familie den tjeneste, at arbejde konstruktivt med sit mindset, da det har en stor effekt på en hel families trivsel, hvis man formår at fokusere på det positive i stedet for det negative. Hovedsageligt, fordi positivitet kan fungere som en beskyttelsesfaktor mod den stress, der næsten uundgåeligt opstår i forbindelse med store livsændringer.
I stedet for at lade sig forarge over det, der virker så fremmed, at I bliver helt blæst bagover, så lad jer i stedet begejstre. Se det, der kan virke provokerende og uforståeligt, når alt er nyt og anderledes, som en berigelse i stedet for noget, der er negativt og pinligt.
Hvis I, som forældre, har en positiv og uproblematisk tilgang til forandringer og en ny kultur, smitter det af på jeres børn. Hvis jeres børn giver udtryk for negativitet, så vær lydhør, men også konstruktive.
Når ens mindset er positivt indstillet, frigiver det energi til at forstå og omfavne den nye kultur. En sidegevinst er, at dette på sigt bidrager til udvikling af kulturel intelligens hos ens børn og unge. Dermed kan de langt nemmere navigere i og forstå de forskellige kulturelle normer, værdier og traditioner, som mødet med et nyt land indeholder.
Hvor fortærsket det end lyder, så er det bare et faktum, at hvis man forstår at se mulighederne i stedet for begrænsningerne, så vil der uundgåeligt åbne sig en helt ny verden med masser af plads til at tilegne sig nye erfaringer og perspektiver. Og til at være glad.
Guide til udstationering med familien – At være medfølgende ægtefælle
At være medfølgende ægtefælle kan enten være en gave eller en forbandelse, alt efter hvem man er, og hvordan man bedst trives.
For mig har det hovedsageligt været en gave.
For det første er der langt flere opgaver forbundet med at være dansk-american housewife, end man overhovedet forestiller sig. Som medfølgende ægtefælle står man hovedsageligt alene med alle de praktiske beslutninger og opgaver, fordi ens ægtefælle arbejder på en helt anden måde end i Danmark, og samtidig muligvis også er meget væk.
Skole- og sportslivet kræver et stort engagement fra forældrenes side. Der spilles sport 4 ud af 5 hverdage, og i weekenderne er der kampe. Der skal køres i ét væk. Samtidig findes der ikke offentlig transport i Arizona, som vi kender det fra Danmark, og både de store afstande, trafikken og sikkerheden gør, at det ikke er realistisk at lade sine børn cykle frem og tilbage.
Meget i Arizona foregår på lidt gammeldags facon. Der skal gives tilladelse til alting, og meget fungerer langsommeligt, er omstændigt og tidskrævende.
Jeg har været – og er til tider stadig – frygtelig irriteret over den bureaukratiske tilgang, som Arizona er præget af. Men jeg arbejder på det. Jeg ville dog muligvis gerne have været forberedt på, at Arizona er SÅ gammeldags.
Som udgangspunkt ser jeg dog min rolle lige p.t. som en gave. Jeg har tid. Jeg kan være omkring ungerne, når de har brug for det, og bruger rigtig meget tid sammen med dem. Jeg har overskud til at beskæftige mig med opgaver og områder, der interesserer mig. Jeg møder en masse nye mennesker, og bliver beriget af nye venskaber.
Det er på ingen måde min karriere, der er fokus på, men til gengæld tilegner jeg mig et væld af kompetencer og en kæmpe kulturel indsigt, som jeg på sigt sagtens vil kunne bruge i andre arbejdsmæssige sammenhænge.
Det giver sig selv, at det er vigtigt at undersøge og overveje et væld af forskellige faktorer, inden man træffer en beslutning om at kaste sig ud i expat-livet. At flytte til udlandet kan være en berigende oplevelse, men det kræver omhyggelig planlægning og masser af forberedelser, hvis man ønsker, at hele oplevelsen skal blive et positiv og givende eventyr for hele familien.
I kan her læse om andre af de udfordringer, man kan opleve, når man rykker teltpælene op, og flytter til et land langt væk fra lille, trygge Danmark: Kulturchok.