Mange danske unge kan drømme om et år på en High School i USA. For de fleste er det heldigvis en succes, for andre en knapt så positiv oplevelse.
Da vi boede i Danmark, havde vores mellemste datter også en drøm om at gå på High School. En flytning til Arizona i USA gav hende muligheden.
Skrevet af Stine / Foto: Stine
En personlig beretning fra livet på en High School i USA
Mit indlæg er baseret på personlige erfaringer, og dermed ikke et udtryk for, hvordan det generelle skolesystem i USA virker. Hvordan man oplever skolesystemet er individuelt.
USA er et kolossalt land, og både værdigrundlag og kvaliteten af undervisningen varierer naturligvis fra område til område og stat til stat.
I Arizona virker skolesystemet dog til at være i en eller anden form for krise.
Som begrundelse bruger folk pandemien og en dårlig økonomi, der har medført, at der spares alle steder. Lærerlønningerne er horrible og mulighederne begrænsede.
Vores erfaring har ikke været positiv. Vi har oplevet et gammeldags system, der er baseret på, at de unge skal terpe, og hvor akademisk præstation betyder ALT. Til gengæld er fraværet af læringen om sociale og følelsesmæssige kompetencer nærmest larmende.
High School i USA – værdigrundlag
Som skrevet, har High School har langt fra været en succes for vores vedkommende. Faktisk har det været en direkte ulykkelig oplevelse. Hvad der helt konkret er årsagen, har jeg svært ved at pege på. Vores egen opfattelse af et godt læringsmiljø har muligvis spillet en rolle. Det kan være selve skolen, der har været et fejlvalg, men også selve skolesystemet i vores område af Arizona, som vi blot har haft svært ved at forene os med.
Måske det har spillet en rolle, at Arizona er en af de stater, der har rigtig mange tilflyttere, hvorfor en fælles kultur er lidt en mangel. At vi samtidig bor i det, man muligvis kan kalde en velhaver-forstad, smitter højst sandsynligt også af på kulturen og måden, man omgås hinanden.
Alt sammen små brikker i et puslespil, der ganske sikkert har medført manglende trivsel og genkendelighed.
De amerikanske High Schools er helt anderledes bygget op end de danske gymnasier, og er som regel virkelig store. Dette kan skabe en del udfordringer, når det kommer til at skabe et mere intimt miljø, hvorfra fællesskab dyrkes.
Værdigrundlaget og undervisningsmiljøet kan slet ikke sammenlignes med det danske.
Det totale fravær af helhedssynet rammer hårdt. Her har alt det, der ligger udover hardcore akademisk præstation, ikke en synlig værdi.
Der er utallige ugentlige afleveringer – også i weekenden. Skulle en glemsom teenage-hjerne overse en aflevering, er det et rent F. Det er faktisk bedre at blive væk fra undervisningen, hvis man har glemt en aflevering eller at stikke sin lærer en løgn. En ærlig forklaring om, at man reelt har overset noget, er uden betydning, og straffes med at man dumper. Her er ingen second chances.
I jagten på hardcore akademiske præstationer fokuseres på grundlæggende fag, som Engelsk, Matematik, Government, American History og Social Studies. Til gengæld er fraværet af mere kreative fag næsten larmende. Et blik ud på resten af verden eksisterer endvidere ikke. Manglen på for eksempel geografi har medført, at vores børn, når de bliver spurgt, hvor de kommer fra, siger; ”Denmark in Europe”. De færreste kender landet Danmark, men går ud fra, at det muligvis er en by i Texas.
Distancen mellem elev og lærer kan virke stor. Vores oplevelse er, at man i USA ikke opfatter de unge 16-18-årige som værende personer på vej mod voksenlivet. Man betragter dem mere som børn. Det betyder, at de unge ikke opfattes som ligeværdige, og oftest heller ikke direkte opfordres til at indgå i en faglig diskussion. De risikerer til gengæld at blive irettesat, hvis de ytrer deres holdning.
På vores datters High School var der ingen mulighed for medbestemmelse og deltagelse i beslutningsprocesser, og det var kun i få fag, at lærerne lagde op til diskussion og kritisk tænkning.
Passion og nysgerrighed var erstattet med disciplin, kæft, trit og retning.
I jagten på information fra andre kilder var meget indhold ikke tilgængeligt på skolens intranet, selvom det – i et dansk perspektiv – ville kunne bruges akademisk. I opgaveskrivning i for eksempel en opgave om 2. verdenskrig, oplevede vores datter, at artikler, der havde en kritisk tilgang til USA’s indsats, var blokerede. Ligeledes var kilder, der havde et – ifølge amerikanske standarder– provokerende sprogbrug, heller ikke tilgængelige.
High School i USA – mangel på sociale fællesskaber
Det er vores overbevisning, at det for et ungt menneske er uhyre vigtigt at blive set. Det er det for alle mennesker, men særligt i ungdomsårene, hvor dannelse af identitet og tro på egne evner og egen værdi spiller en stor rolle, er det, at blive ”set”, anerkendt og værdsat en afgørende faktor for sund udvikling og trivsel.
High Schools i USA kan være så store, at de unge mennesker blot bliver et nummer i rækken, hvilket var det, vi oplevede. Vores datter beskriver det som en slags zombie-verden, hvor alle passede sig selv, og ingen rigtig kom hinanden ved.
På de danske gymnasier er man bevidst om, at følelsen af tilhørsforhold skaber grundlag for dannelsen af positive relationer. Og at trivsel og et godt læringsmiljø giver lyst til læring.
Vi oplevede desværre ikke, at venskaber og det sociale fællesskab blev tillagt nogen form for værdi på vores datters High School, hvilket står i skarp kontrast til det, der altid har været af stor betydning for os.
De unge mennesker på den High School, vores datter gik på, virkede på ingen måde “trænet” i fællesskabets regler. Dannelse er endvidere slet ikke et ord, der eksisterer på engelsk. Inklusion er ikke-eksisterende.
Vores datter oplevede, at unge med handicap og udfordringer blev grinet og gjort nar af. Indimellem fik elever panikanfald på skolens store gange. Ingen bød ind med hjælp, men en del elever filmede til gengæld optrinnet med deres mobil, hvorefter de gik op til deres medstuderende, og spurgt, om de kunne tage en selfie med personen. Fuldstændig respektløst og uden empati.
I pauserne var toiletterne på skolen aflåst. En af årsagerne var brug af hårdere stoffer, som blev indtaget på toiletterne. En anden var, at toiletterne blev brugt som en slags escape-rooms for ulykkelige unge, der isolerede sig i aflåste toiletbåse for at undgå at signalere for meget ensomhed. Da ungerne ikke havde noget sted at gemme sig, sad de i stedet alene ude på bagtrapper eller på de store, lange gange med hovedet begravet i skødet, for ikke at blive konfronteret med virkeligheden. Eller ensomheden. Eller den tydelige mobning, der foregik fra de elever, der lå øverst i hierakiet. Selv lærerne vendte det blinde øje til.
Da de unge går fra klasse til klasse alt efter fag og dermed sammensat skema, hører de ikke til i en klasse, som for eksempel på gymnasiet i Danmark.
De sociale fællesskaber er hovedsageligt nogle, der etableres i sportens verden.
High School i USA – sikkerhed og skoleskyderier
Som på alle skoler i USA, var sikkerhedsniveauet højt på vores datters High School. Der var vagter ved alle indgange og ligeledes politi og bevæbnede vagter, der patruljerede gangene, og også skilte eleverne ad, når der opstod vilde slåskampe.
Vores datter startede hver dag ud med at risikovurdere, når hun trådte ind i et lokale. Hvor stod der et skab, hun kunne gemme sig i, eller hvilke borde kunne hurtigst muligt bruges som beskyttelse – just in case.
Skudsikre og aflåste døre var et must. I visse lokaler var der end ikke vinduer. Flere af vores datters klassekammerater grinte, og troede at vores datter jokede, da hun fortalte, at hun aldrig havde haft skoleskyderi øvelse i Danmark.
Vi oplevede et par gange, at der var trusler om skoleskyderier, hvorefter skolen de efterfølgende dage var pakket tæt ind i politi, der tjekkede eleverne mere grundigt end normalt, når de mødte ind til undervisning om morgenen.
Skoleskyderier på High Schools er noget, der fylder en del i den offentlige debat. Og ikke uden grund.
Vi har selv fået et indblik i den manglende trivsel blandt ungdommen i USA. Både personligt, men også massevis af triste beretninger fra vores børns venner.
Den mentale sundhed er afgørende for et ungt menneskes trivsel. Vores fornemmelse er, at lige netop fraværet af fokus på blandt andet mental sundhed på High Schools kan være en (stor) medvirkende faktor, når det kommer skoleskyderier. Ungdommen virker ikke til at have det godt.
Et dårligt socialt klima præget af mobning, konflikter og isolation, og hvor man ikke føler, at man har værdi, skaber en fremmedgørende og kold atmosfære.
Et samfund, hvor ensomhed og mangel på støtte både i baglandet, men også i skolen, påvirker unges trivsel i enorm negativ retning, spiller naturligvis en rolle.
Når enden er god, er alting godt
Af flere årsager valgte vi efter ½ år at hive vores datter ud af High School, og i stedet tilmelde hende online undervisning. Det var en succes, og gav hende frihed til, at hun kunne rejse hjem til Danmark i et par uger, da hjemvéen var størst. For os var det den bedste løsning, men hvad der fungerer for hver familie og hvert enkelt barn, er jo individuelt.
Jeg er sikker (og håber virkelig) på, at der findes High Schools i USA, der har et væsentlig bedre miljø, end det vi har oplevet.
Har I lyst, kan I her læse om vores erfaringer med Middle School i USA.