Kombinér kultur- og badeferie på en rejse til Sri Lanka og Maldiverne

(I kan her læse alle vores artikler om Sri Lanka)

Anuradhapura, Dambulla, Sigiryia og Colombo – et farvel til Srilanka og afgang til Maldiverne.

Læs her om vores besøg i ”den kulturelle trekant”, hvor vi fik lagt vejen forbi Anuradhapura, Dambulla og Sigiriya, og til sidst afsluttede vores rejse på Sri Lanka med et besøg på Galle Face Hotel i Colombo, inden turen gik videre til Maldiverne.

Turen til Anuradhapura

Det var ikke en tårevædet afsked vi tog med Nilaveli Crystal Blue Hotel. Faktisk kunne vi slet ikke komme hurtigt nok væk derfra!
Jeg var overbevist om, at uanset hvad der ventede os i Anurdhapura, så kunne det kun være til det bedre!

Køreturen fra Nilaveli til Anuradhapura var ikke så lang, som vi havde forventet, og vi nød at køre igennem et landskab, der nu synede mere frodigt, end det vi havde oplevet ude ved kysten.

Pigerne havde længe sukket efter friske og saftige mangoer, som det nu var højsæson for i denne del af landet, og Deepal fandt en vejbod, hvor vi fik købt smagfulde mangoer til køreturen. Den familie, der havde gadeboden, skar mangoerne i mundrette stykker, så de lige var til at snacke på turen.

Generelt er mangoerne på Sri Lanka helt enormt saftige og velsmagende. Vær dog opmærksom på, hvor i landet, I befinder jer, da der findes mange forskellige slags mangoer alt efter sæson og landsdel. Inden I køber en stor portion, skal I derfor få et par smagsprøver først, så I ved, om det er den rigtige sort.

Når vi kører de længere strækninger, er det ofte nødvendigt at spise et måltid mad undervejs. Tidligere har vi altid lagt vejen forbi en restaurant for at spise frokosten, men det er ikke altid, at vi kan spise så meget i varmen, og derudover har vi også ofte bare lyst til brød eller frugt.

Denne gang var vi meget opmærksomme på, at vi gerne ville finde et alternativ til restaurationsbesøgene, og vi opdagede, at de små bagere rundt omkring vejstrækningerne ofte solgte særdeles gode brød og en slags samosas med bl.a. fyld af chili, æg og grøntsager til 3 kr. stykket. Vi fik derudover en forkærlighed for bagernes ”sukkerhorn”, som var hvidt brød oversået med sukker.
Alt i alt en frokost, som mættede, og som kostede mellem 5-10 kr. pr. person.

Efter Nilaveli var jeg blevet nervøs for standarden på de næste hoteller, vi skulle bo på.
Jeg betragter absolut ikke mig selv som en ”standard-snob”, men må erkende, at det at kunne bo ordentligt, er en kæmpe stor og medvirkende faktor i forhold til, hvor god en oplevelse jeg synes, vi får på en rejse.
Hvor jeg før i tiden (læs: da jeg var yngre!) bedre kune håndtere lidt skidt i hjørnerne, kan jeg bare efterhånden ikke længere for godt komme overens med kryb og juks.
Dog må jeg også se i øjnene, at pris og standard selvfølgelig ofte hænger sammen, og at pengene jo ikke bare hænger på træerne. Vil vi gerne rejse og opleve, må vi også indimellem gå på kompromis, og sådan var det naturligvis også på denne rejse til Sri Lanka og Maldiverne.

Hotel Heladiv

Det var derfor også – med hotellet i Nilaveli in mente – med lidt ondt i maven, at vi ankom til Hotel Heladiv i Anuradhapura.
Vores chauffør havde undervejs på turen til Anuradhapura fortalt, at han havde hørt dårligt om Hotel Heladiv, og han mente, at vi burde se på et andet hotel, hvor han kendte ejerne, men Michael holdte fast i vores beslutning om at tage til Hotel Heladiv, og tænke også, at det nok – fra vores chaufførs side – handlede om provision.

Vi kender jo chaufførkonceptet, og ville derfor først tage et kig på Heladiv. Var det helt slemt, måtte vi jo rykke videre.
Hotel Heladiv var billigt, men havde fået helt utrolig gode anmeldelser på Tripadvisor, hvorfor vi egentlig følte os heldige over, at de havde haft ledige værelser.

Med beliggenhed lidt uden for Anuradhapura centrum, kørte vi nu ind i et område, der lignede en oase.
Det viste sig, at hotellet var godt gemt af vejen, og derfor lå i helt stille, rolige og frodige omgivelser.
Vi steg ud af bilen, og landede i byggerod fra den swimmingpool, som hotellet var ved at opføre, og jeg kunne mærke, at jeg – på trods af de venlige mennesker, som stod klar til at tage i mod os – simpelthen ikke var i stand til at hive mine mundvige opad. Det der byggerod tegnede ikke godt!

Vi blev ført igennem byggerodet, og landede pludselig i den smukkeste og mest velordnede have med udsigt til små, fine huse og verandaer, der var indrettet med hyggelige møbler.
Placeret ved små træstammer fik vi serveret velkomstdrinks, som bestod af syrlig frugt, som skulle være godt for helbredet.
Jeg kunne mærke, at jeg begyndte at bløde op.
Efterfølgende blev vi vist ind i en af de hytter, vi havde booket, og de var bare SÅ fine og ikke mindst; RENE!
Jeg kunne mærke, hvordan knuden i maven løsnede sig, og at jeg kunne begyndte at slappe af. Selv Deepal, som havde været yderst skeptisk i forhold til dette valg af hotel, blødte op, og var begejstret!

Hytten havde 2 store senge, som sagtens kunne rumme os alle 5, og derudover duftede der rent og frisk.
Vi kunne se, at toilettet var blevet desinficeret, og at der var sæbe ved håndvasken.
Køleskabet var rent og der var velfungerende wifi. Egentlig utroligt, hvad man kan blive taknemmelig for…
Personalet – og i særdeleshed ejeren, som oplyste, at han havde arbejdet 17 år i Italien – var enormt venlige og serviceminded. Der var ikke grænser for, hvad de ønskede at hjælpe med.
De ansatte spillede bold med pigerne og viste dem hotellets små skildpadder, mens jeg sad på verandaen og nød, at vi var ankommet til et sted, der virkelig havde styr på sagerne.

Morgenmaden på stedet var utrolig lækker og veltilberedt med frisk frugt, pandekager, omelet, toast, juice og kaffe.
Aftensmaden indtog vi også på stedet, og den bestod af lækker fried rice i flere varianter.
Alt sammen serveret i de hyggeligste og mest velordnede rammer, man overhovedet kan forestille sig.

Vi skulle blot være her et enkelt døgn, men kunne sagtens være blevet længere.

Du kan se flere billeder og priser fra Hotel Heladiv, samt bestille her.

Ancient ruins and sacred City of Anuradhapura

Efter at have slappet af et par timer i de smukke omgivelser, som Hotel Heladiv bød på, gjorde vi os klar til at besøge the ancient city, som blot lå nogle få kilometer fra hotellet.
De historiske bygninger fra Lankan-civilisationen er bl.a. årsagen til, at Anuradhapura er på UNESCOs verdensarvsliste, og vi voksne var meget spændte på, hvilke oplevelser, der ventede.
Efter anvisninger fra Deepal, iklædte vi os igen tøj, der dækkede både skuldre og knæ.

For at få mest ud af vores besøg i området, hyrede vi en guide, som Deepal kendte.
På Sri Lanka er det generelt således, at de fleste chauffører har aftaler med forskellige mennesker inden for turistbranchen, som de samarbejder med, hvilket for os er fint, så længe vi er sammen med mennesker, vi kan stole på, og ikke skal betale vild overpris eller forsøges overtales ud i oplevelser, vi ikke er interesserede i.
Guiden var en ældre og rigtig rar, næsten tandløs mand, som med glimt i øjet fortalte anekdoter og historier om Sri Lankas historie og om buddhismen. Han gjorde det så fint, og var med til, at vi fik mest muligt ud af vores besøg.
Vi betalte guiden 2000 lkr. for 4 timers rundvisning, hvilket må siges at være en fair pris.
Indgangsbilletter til området kostede 3550 lkr pr. person – børn under 5 år var gratis

Beslutter I jer for også at lægge vejen forbi Anuradhapura, kan vi på det varmeste anbefale tourguiden Anil Jayasooriya, som kan kontaktes på 0094 (0) 78 5413178 (hvis I ringer lokalt, skal I ringe 0 først, som skrevet i parentes – hvis I ringer fra Dk, skal I udelukke dette).
Anil er en venlig, ældre herre, der tjener til dagen og vejen på at fortælle om Anuradhapura, og der er intet fancy over ham.

Vi blev hurtigt enige om, at på trods af, at det var dyrt at have Deepal, vores chauffør, med os på turen, så var det penge, som var givet rigtig godt ud.
Under hele rundvisningen i Anuradhapura, havde vi en bil til rådighed, og en guide, som var troværdig, hvilket gav os den bedst mulige oplevelse.
Vi kørte fra sted til sted på dette smukke og meget hellige område, og blev sat ind i, hvordan buddhismen oprindelig var kommet til Sri Lanka, så det ældgamle tempel fra 300 år f.Kr., tempelruiner, trapperne til Nirvana, de ældgamle badeanstalter/pools, som munkene badede i, de smukke områder, som var så historiske, de mange dagobaer og ikke mindst; Jaya Sri Maha Bodhiya, som rummer stiklingen fra det træ, som Buddha sad under, da han blev oplyst!

Da vi ankom til templet, som rummede denne stikling, skulle vi for første gang på denne tur igennem et checkpoint, hvor vagter skulle sikre, at vi ikke havde ”skumle” hensigter.
Vores guide forklarede, at dette checkpoint var nødvendigt, da de tamilske tigere i 1985 udførte et blodigt attentat mod templet, hvilket havde medført, at befolkningen nu var bange for de ødelæggelser, et fremtidigt attentat kunne føre med sig. Han forsikrede os dog om, at vi intet havde at frygte, men at det udelukkende var forholdsregler, som man vurderede var nødvendige at tage, da stiklingen fra det træ, som Buddha havde siddet under, da han blev oplyst, absolut var en af Sri Lankas største helligdomme.

Jeg har altid drømt om at se dette træ, som forskere eftersigende har dokumenteret skulle være over 2000 år gammelt.
Med tanke om, at træet rent faktisk og højst sandsynligt ER fra det træ, som Buddha sad under, da han blev oplyst, føltes det ret vildt at opleve det i virkeligheden.

I selve templet blev pigerne velsignede af en betelnød-tyggende præst, og de modtog derefter det buddhistiske flag som gave fra vores guide, der samtidig satte pigerne ind i, hvad flaget symbolerede, og dermed hvad flagets forskellige farver stod for.

Stemningen i templet var meget speciel, og det var tydeligt, at vi befandt os på et af landets helligste steder. Folk var klædt i hvide gevandter, munkene – både mandlige og kvindelige – gik roligt omkring, og ritualer udførtes af både præster, munke og lokale.

Ancient ruins and sacred City of Anuradhapur er et stort område, og det er ikke muligt at gå hele området rundt på en dag.
Har I ikke en chauffør med jer, kan I leje en tuk-tuk-chauffør, som kan køre jer fra sted til sted. Alternativt kan I leje cykler, og cykle området rundt. Vær dog opmærksomme på klimaet – det er varmt!

Bestemmer I jer for at lægge vejen forbi Anuradhapura, vil I opleve historiske og religiøse seværdigheder ud over det sædvanlige, og derudover en natur, som er rigtig smuk og frodig. Der er massevis af vilde aber, der løber drillende omkring – sørg for at holde jer på afstand af særligt de brune makakaber, da de kan være aggressive.

Ruinerne og alle seværdighederne omkring Anuradhapura er ikke som sådan en kæmpe oplevelse for mindre børn, men for voksne og lidt større børn er det en meget, meget stemningsfuld oplevelse, som giver en stor indsigt i Sri Lankas historie.
Er I interesserede i Sri Lankas kultur og historie, er ruinerne og de gamle områder omkring Anuradhapura absolut et sted, som vi vil anbefale jer at besøge.
Et godt råd er at investere i en god guide, da I på den måde får mest muligt ud af jeres besøg i området, og dermed også kommer meget klogere derfra.
Den guide vi havde, havde en stor personlighed og et glimt i øjet. Det var også ham, der fik os til fremover at bestille vores rice & curry ekstra spicy, da det efter sigende skulle medføre, at vi derefter lidt bedre ville kunne klare at gå barfodet omkring på de hellige områder.

Efter et dejligt døgn i Anuradhapura, hvor vi alle nød de smukke omgivelser og den helt, helt særlige stemning, som hvilede over Hotel Heladiv, var det blevet tid til at drage videre på vores tur, og næste destination var Dambulla og Sigiriya.

Grottetemplerne i Dambulla

Der er ikke langt fra Anuradhapura til Dambulla og Sigiriya, og for at spare på hotelophold, valgte vi at bo i Sigiriya, og så tage ture ud fra vores hotel, Sigiriya Village Hotel.
Da vi passerede Dambulla på vejen til vores hotel, var det derfor også oplagt at tage ind og se de smukke grottetempler i forbifarten.

Grottetemplerne i Dambulla er endnu én af Sri Lankas seværdigheder, som er på UNESCOs verdensarvsliste, hvilket er fuldt forståeligt!
Lad det dog være sagt med det samme; turen op til grottetemplerne er hård – særligt i middagsheden! Vores chaufør havde faktisk frårådet os at gå derop i heden, men vi trodsede hans ord – og betalte prisen!!
364 trin opad lyder egentlig ikke af meget, men i høj luftfugtighed og 30+ grader virker turen nærmest uendelig.

Turen foregår i smuk natur, omgivet af makakaber og mennesker, som forsøger at sælge diverse krims-krams. Tager I jer god tid, og går I turen om morgenen eller sidst på dagen, er I dog garanteret en rigtig god tur med den smukkeste udsigt til frodige og uspolerede jungle-agtige omgivelser.
Har I helt små børn med, vil vi anbefale jer at medbringe en bæresele – enten til maven eller ryggen. I kan ikke medbringe klapvogn.
Husk vand!

Stemningen i grottetemplerne er virkelig særlig – nærmest magisk – og giver én lyst til at hviske i stedet for at tale højt. De mange fantastiske hulemalerier med religiøse motiver og de store buddha-statuer, som er placeret i huler med den dertil hørende akustik og stemning, giver én en fornemmelse af, at man virkelig er på et særligt sted. Uden egentlig at være bevidste herom, blev vi nærmest sådan lidt grebet af ærefrygt næsten alle sammen.
Vores ældste datter syntes, at det var en fantastisk oplevelse, og blev grebet af stemningen på stedet. De to yngste var ikke sådan at imponere. Faktisk tror jeg, at de var blevet slået lidt ud af varmen.

Som på alle andre hellige seværdigheder, er det vigtigt, at I husker at udvise respekt, og dermed tildække jeres skuldre og knæ. Derudover må templerne kun betrædes barfodet (av!). Har I børn med, kan det derfor være en idé at medbringe et par strømper, så de ikke brænder sig under deres små fusser.

Ud over de fantastiske grottetempler, har Dambulla som by har ikke det store at byde på, hvorfor vi ikke som sådan vil anbefale jer at bo i byen.
Skulle I alligevel få lyst, fandt vi et virkelig lokalt sted, JC Village, som var ejet af venner til Deepal. JC Village har ikke en høj standard, men til gengæld en god beliggenhed og pris.
Det var et sted, hvor børn var mere end velkomne, og hvor de havde dyr, som børnene kunne ae og udforske.
Vi spiste en god frokost på ”resortets restaurant”, og fik en uovertruffen rice and curry.

Sigiriya

Sri Lanka har flere seværdigheder, som befinder sig på UNESCOs verdensarvsliste, deriblandt også The Lion Rock/Løveklippen i Sigiriya, som vi helt bevidst havde lagt ind i vores rejseplan. Vi havde fra flere hørt, at et besøg hertil skulle være en oplevelse uden sammenligning, hvorfor vi i dén grad så frem til at besigtige klippen.

På toppen af løveklippen ligger ruinerne af et gammelt kongepalads, som nok også er en af de mest historiske og betydningsfulde seværdigheder, som landet kan byde på.
De 1200 trappetrin op til toppen af klippen bekymrede dog den højdeskræks-lidende mor, og mellemstebarnet havde mistet modet efter vores tur op til grottetemplerne i Dambulla i stegende hede.
Det endte derfor med kun at være Michael, Clara og Bjørk, som tog turen, som viste sig at være helt fantastisk.

Det var intet problem at gå de 1200 trin opad, da vi denne gang valgte at følge Deepals råd om at tage turen om eftermiddagen, hvor varmen ikke var nær så slem, og selve turen var faktisk lidt af en oplevelse.
Med vandflasker i hånden og et tempo, som passede fint til pigerne, blev der gjort hvil undervejs – alt foregik i børnehøjde.

På vej op blev vægmalerier og udsigten beundret – det eneste, der reelt skræmte, var en kæmpe bikube, som vi også blev advaret i mod. Ved for meget vind og larm, ville bierne vågne, og risikoen for aggressiv adfærd var til stede.

Da først toppen af klippen blev nået, var belønningen stor; udsigten ud over hele området var intet mindre end bjergtagende, og det gamle kongepalads gemmer på smukke pools og haver, som helt naturligt fører én tilbage i historien!

Som ved andre af de store seværdigheder i landet, tages der ”ved” rent prismæssigt, og det koster 30 dollars pr. person at få lov til at se løveklippen – mindre børn er gratis.
Vælger I at tage helt små børn med, er det vigtigt, at I husker at medbringe en bæresele, da små børn ikke vil kunne gå turen op selv. Alt efter form og mod, kan mindre børn dog sagtens klare turen, og vi kender 5-årige, som har gået derop uden det mindste besvær. Bjørk på 7 år løb nærmest hele vejen.

Endvidere vil vi anbefale jer at investere i et par ordentlige sandaler. Klipklappere er ikke det rigtige fodtøj, når I skal op på en klippe som Sigiriya.

Når I når frem til indgangen til Løveklippen, vil I opleve at blive ”overfaldet” af guides, som virkelig er pågående! Ønsker I ikke en guide, bør I være meget tydelige I jeres afvisning, da de lokale guides har svært ved at acceptere en afvisning.

Der er derudover masser af sælgere udi i ”krims-krams” omkring klippen, og normalt er det sælgere, der sætter prisen højt, da pengene jo ofte sidder lidt løsere på turister.
Da vi har rejst en del rundt på Sri Lanka, ved vi, at mødet med disse sælgere er uundgåeligt, og vi plejer aldrig at købe noget af dem. Dog bestemte vores ældste datter sig for at prøve sine evner af udi kunsten at ”prutte om prisen”, og på turen ned ad bjerget gjorde hun (hvor underligt det end lyder) rent faktisk en ret cool handel.

Hun havde på byens dyreste træfabrik udset sig en buddhastatue, som hun virkelig drømte om at eje, men da træfabrikken tog de vildeste overpriser, og hverken var til at hugge eller stikke i, trak hun sig.
Hun kunne dog ikke helt give slip på ønsket om at få buddhastuatuen med hjem, og da en sælger blev ved med at kontakte hende på klippen, og det viste sig, at han havde lige præcis den ønskede statue, foldede hun sig ud.
Det blev et sjovt spil, hvor hun kom med bud, han med modbud, igen et nyt bud, hvorefter sælgeren blev fornærmet, og Clara trak på skulderen og gik videre. Sælgeren begyndte nu at løbe efter hende, og forsøgte med alle midler at sælge Clara statuen til en pris, som stadig lå langt over det, der ville være fair, hvorfor hun til sidste endte med at give ”my final and last offer!”, som han igen fornærmet afslog, hvorefter hun med indre ærgerelse stolt satte næsen i sky, og sagde farvel.
Til sidst blev hun indhentet af den forpustede sælger, der indvilligede i, at hun fik statuen til den pris, hun ønskede at give, og som rent faktisk viste sig at være misundelsesværdig god.
Vi voksne ville selv gerne have haft statuen, men fandt desværre aldrig én til tilsvarende pris!

Sigiriya som by bærer præg af turismen. Ser I bort fra antallet af turister, og fokuserer I i stedet på charmen, som også er at finde i byen, vil I højst sandsynligt nyde at være i området.
Sigiriya har et stort udvalg af hoteller af forskellig standard, og ligeledes mange restauranter, som tilbyder mad af forskellig kvalitet.
Der er et relativt stort udbud af turistaktiviteter, bl.a. elefantridning, hvilket vi på det kraftigste vil fraråde jer at benytte jer af. Dem, der arrangerer elefantturene, behandler hverken dyr eller kunderne ordentligt! Vi mødte en dansk familie, som bl.a. var blevet råbt efter af truende medarbejdere, som ikke mente, at de fik drikkepenge nok.
Lokale virksomheder tilbyder ligeledes køreturer på oksekærrer, men da det bærer præg af hurtige penge, virker det ikke specielt autentisk.

Hvor der er mange turister, lugter folk også nemme penge. Der er derfor masser af større virksomheder, som har slået sig ned i og i nærheden af Sigiriya, bl.a. træfabrikker, som producerer træfigurer, som de sælger til langt over prisen.
Vi vil råde jer til ikke at handle med de store træværksteder, som en chauffør højst sandsynligt vil have en aftale med, og derfor også vil bringe jer til.
Køber I noget der, vil I betale alt for meget, og samtidig vil jeres chauffør få provision. Medarbejderne på stedet vil sikkert manipulere med jer, forsøge at få jer til at føle jer, som noget ganske særligt, hvorfor I måske vil føle jer nødsaget til at købe deres varer. Det er en kendt metode, som bruges rigtig meget på Sri Lanka.

Vil I gerne have træfigurer og andet ”handicraft” med hjem, vil vi i stedet anbefale jer at besøge og støtte de mindre træskærere og kunstnere, som laver flot træhåndværk, og som ikke er ”i lommen” på større virksomheder. På den måde støtter I de lokale og en mere ærlig forretningsmetode.

Vil I gerne købe batik, vil I med garanti blive kørt til Henrys Batik, hvor alt også er kunstigt opstillet, og hvor priserne er skruet op til det dobbelte af, hvad I ellers vil skulle betale hos en lokal.
I vil blive taget med ud i det værksted, som ligger bagved, og hvor kvinderne blot sidder og venter på turisterne, og dermed kunstigt giver et indblik i, hvordan batik fremstilles. Alt er virkelig tilrettelagt yderst professionelt, og priserne for deres tøj ligger på samme niveau, som på de mærkevarer, vi køber i Danmark.
Et besøg i en af de mindre og lokale selvstændige batikforretninger giver en helt anden oplevelse, hvor I med garanti vil blive inviteret indenfor af en venlig dame, som giver jer et tilbud til den halve pris.
Lige ved indkørslen til Sigiriya Village Hotel ligger på den ene side af vejen bl.a. en lille batik-forretning, og på den anden side af vejen en lille lokal trækunstner, som har yderst fair priser i forhold til de store forretninger. Her købte vi tøj og træfigurer til den halve pris af det, vi var blevet tilbudt andre steder, og samtidig fik vi gode og hyggelige snakke med ejerne.

Vi ved jo, at vores chauffør også har aftaler med de større butikker, og han var naturligvis ærgerlig over, at vi ikke købte noget på disse steder.
Vi meldte klart og tydeligt ud, at vi simpelthen ikke ville betale overpris for tingene, og at vi godt kendte til de aftaler, som chauffører har.
Det er også vores råd til andre; meld ud, og støt i stedet de lokale, som har langt mere brug for pengene end de store virksomheder.

Da vi fik kigget lidt nærmere på Sigiriya, fandt vi ud af, at vi faktisk meget godt kunne lide byen.
Bare dét at se klippen nedefra var et særsyn; den 200 m. høje klippe, der rager op i et smukt, jungleagtigt landskab omgivet af rødfarvet jord, er nærmest et magisk syn, som giver én en følelse af, at naturen på Sri Lanka kan byde på noget helt, helt særligt.

Sigiriya Village Hotel

Er I interesserede i at besøge de seværdigheder, som befinder sig i den kulturelle trekant, og ønsker I ikke at pakke for meget ”ind og ud”, kan vi anbefale, at I bor i Sigiriya.

I bagklogskabens lys var det en beslutning, vi faktisk skulle have taget, da vi arrangerede vores rejse, da vi næsten kunne have sagt os selv, at vi nok ville blive lidt pakke-trætte undervejs.
I stedet for at overnatte på mange forskellige steder, og dermed også være nødsaget til konstant at pakke ind og ud, har vi fundet ud af, at det fungerer bedre for os at bo på ét hotel med en ordentlig standard, og så tage turene ud derfra. På den måde får vi slappet mere af, og børnene slipper for alle de skift, som de mange hotelovernatninger medfører.
Bor I i Sigiriya, er der ikke langt til hverken Dambulla, Polunnaruwa og selve løveklippen. Med en god chauffør vil I også kunne tage turen til Anuradhapura derfra.

Vi boede på Sigiriya Village Hotel, og fra hotellets pool var der udsigt til løveklippen, hvilket absolut var hotellets største plus!
Derudover var hotellets standard faktisk rigtig god.

De små bungalows var hyggelige med en lille veranda uden for, indretningen var simpel og gennemført i smuk safari stil, og ikke mindst; der var rent!
Hotellet ligger i et afskærmet område, hvilket giver en følelse af, at man befinder sig i en lille, tropisk junglelandsby. Dyre- og insektlivet er mangfoldigt, og I vil med garanti støde på aber, små varaner, skildpadder og måske et par slanger.
I vil opleve at befinde jer i en slags ”wild-life område”, hvorfor det også frarådes, at I går ud fra hotellets område efter kl. 19, da risikoen for at støde ind i vilde elefanter er relativ stor.
Omgivelserne er velholdte, frodige og smukke.

Hotellet er også et sted, der måske forsøger at forestille, at være lidt mere fornemt, end det reelt er, og de Freddy Mercury-agtige typer, der render rundt med hvide sportssokker i sandalerne og agerer pool-boys, mens serverer drinks, kan få smilet frem hos de fleste.

Personalet er venlige, men må – som på de fleste lidt pænere hoteller – ikke vise for meget personlighed. Alligevel skinner venligheden igennem, og særligt de yngste gæster på hotellet får opmærksomhed. Bjørk blev forkælet med ekstra frugt og goder, så snart personalet kunne se deres snit til det.
Vi valgte at indtage aftensmaden på hotellet, da det var nemt og lækkert. Buffeen tilbød et stort og veltilberedt udvalg af forskellige retter, og børn under 12 år kunne spise til halv pris, mens børn under 5 år var gratis. Prisen for at spise i restauranten var ca. 1800 lkr pr. voksen. Morgenmaden var inkluderet i prisen.

Der er ikke wifi på værelserne, men har I brug for at komme på internettet, kan I sidde i den lækre reception/café-området, og bruge wifi der.
Husk endvidere at medbringe en adapter, da de elstik, der bruges på hotellet, ikke passer til europæiske stiktyper.
Generelt må jeg også sige, at vi i dén grad virkelig fik gjort brug af vores batteribank på vores rejse, så en sådan vil vi også anbefale jer at medbringe.

Sigiriya Village Hotel er absolut et sted, vi kan anbefale til børnefamilier, der gerne vil bo godt og relativt billigt.

Du kan se flere billeder og priser fra Sigirya Village Hotel, samt bestille her.

Den sidste dag i Sigiriya brugte vi på at gå rundt i den lille by og finde souveniers, og bare snuse stemningen til os. Derudover var vi en del i poolen, og nød de smukke omgivelser.
Vi brugte også meget tid på at tale om begrebet ”tid”, for jeg må ærligt indrømme, at vi havde lidt svært ved at forstå, at vores rejse til Sri Lanka nu var ved at være slut for denne omgang. Tiden var ganske enkelt gået alt for hurtigt, og vi glædede os over, at vi havde valgt at kombinere Sri Lanka og Maldiverne, så vi endnu havde 2,5 ugers ferie at se frem til.
Vi var alle helt enige om, at vi ville forsøge at snuse den sidste duft af Sri Lanka til os, og også indprente alle de indtryk, vi havde fået.
Det var derfor også med lige dele vemod og spænding, at vi skulle tage afsked med landet, for på den ene side var det jo lidt trist, at vi skulle sige farvel, men på den anden side var vi også rigtig spændte på, hvad der ventede os på Maldiverne.

Turen til Sri Lanka havde denne gang beriget os med helt andre indtryk, end sidst vi var i landet.
Da vi rejste rundt i syden, var det den smukke natur, det frodige landskab, kulturen og stemningen, der virkelig påvirkede mig. Syden er, i mine øjne, en skøn sammenblanding af intimitet og alligevel åbenhed, som i dén grad er virker tiltrækkende på nysgerrige mennesker, der søger noget helt særligt.
Måske var vores forudgående kendskab til landet årsagen til, at særligt jeg denne gang oplevede Sri Lanka på en anden måde end tidligere. I hvert fald var det en helt ny og anderledes oplevelse at få et indblik i kulturen og landskabet i den østlige og nordlige del af landet, som byder på en helt anderledes stemning.

Galle Face Hotel i Colombo

Turen fra Sigiriya til Colombo var LANG – også længere end vi havde regnet med.
Der arbejdes intensivt på at forbedre vejnettet på Sri Lanka, hvilket medførte en del vejarbejde, og dermed også tung trafik på de strækninger, vi kørte. Alt i alt tog turen ca. 6 timer!
Vi var derfor også mørbankede, da vi endelig nåede Galle Face Hotel.

Galle Face Hotel er et af de steder, jeg altid har drømt om at opleve, og var dermed også for mig sådan en slags ”once-in-a-lifetime-oplevelse”, og et ønske, der gik i opfyldelse.
Jeg har skrevet det før, og skriver det gerne igen; Jeg har sådan en slags nørde-side, der i dén grad påvirkes, når jeg befinder mig på historiske steder.

Galle Face Hotel er et gammelt hotel fra 1864, og hotellet emmer af stemning! Det er lige før, man kan mærke kolonitiden puste én i nakken, og at gå rundt på dette historiske hotel, som har haft fornemt besøg af folk lige fra Nixon til Indira Ganhdi, er som at tage et bid af historien.

Når I ankommer til hotellet, bliver I taget i mod personale, der er iklædt hvide uniformer, hat og hvide handsker.
Indenfor bliver I placeret i bløde, hvide sofaer, mens tjenere vimser rundt og serverer velkomstdrinks og diskret tager sig af jeres bagage.

Lad det være sagt med det samme; stedet ER fornemt, og alt er classy, oldfashioned og eksklusivt! Vi skulle i hvert fald lige vænne os til den fisefornemme stemning, og måtte fnisende forsøge at lægge ansigtet i de rette folder, mens vi skålende løftede vores lillefinger, og nippede til både velkomstdrinks- og fudge.

Vores værelser var smukke! En slags klassiske og nysseligt indrettet suiter med både soveværelse og stue. Vi følte os nærmest kongelige.

Over alt på hotellet er der montre, der udstiller ting fra hotellets historie; sølvbestik, små fornemme kaffekander, lysestager m.m., og selve hotellet rummer også et museum.

At være på hotellet, giver én en følelse af at være i en helt anden tid!
De smukke og knirkende trapper er udført i mørk træ, over alt er der placeret store, velduftende blomsteropsætninger i sølvskåle, bagtrapperne fører til tjenernes områder, og i dampen fra kogevask og køkken, fører personalet jer videre mod jeres mål, hvis I, som os, farer vild.

På de gamle trævægge hænger der billeder af alle de berømtheder, der har besøgt hotellet, og pigerne fik lang tid til at gå med at studere de fornemme billedrammer, som bl.a. rummede potrætter af Sir Ben Kingsley, Sting, Roger Moore – ja alt lige fra politikere over skuespillere til kongelige.

Hotellets pool er ikke børnevenlig, da den er dyb og med koldt havvand.
Dog vil jeg sige 3 ord; beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed!

Hotellet ligger lige ud til det larmende og brusende Indiske Ocean, og det samme gør poolområdet og de store terrasser.
Når man ligger på terrassen og iagttager de uden tvivl meget rige og berømte gæster, er det derfor med havet i baggrunden og i usædvanligt smukke og fantastiske omgivelser.
Ønsker I at bade i poolen, er der – sikkert et levn fra fortiden – små omklædningsrum lige ud til poolen, og vi vil anbefale jer at benytte disse. Det er ikke sjovt at gå igennem hotellet iført badetøj (tro mig; vi prøvede det!).
Børnene badede i poolen, og efterfølgende sad vi længe og forsøgte i det skjulte, om vi kunne efterligne de ansigtsudtryk, som de fornemme damer havde, mens de svømmede rundt på aller-fornemste facon. Vi følte os som frie bondeknolde, og takkede i vores stille sind vores baggrund for, at vi ikke behøvede at se sådan ud!

Bagefter satte vi os op på terrassen og bestilte alt for dyre is og alt for dyr kaffe, mens vi igen nikkede med hovederne, løftede vores øjenbryn, og lavede stregmund. Vi måtte øve os i det her, hvis vi skulle forsøge at tilpasse os omgivelserne.

Vi var helt sikkert ikke fornemme nok til at bo på dette hotel, men jeg er SÅ taknemmelig for, at vi fik det afprøvet. Det var virkelig en drøm, der gik i opfyldelse!
Om aftenen, da vi skulle indtage vores aftensmad, var vi dog nervøse for, om vi fik lov til at få adgang til restauranten, da der var dresscode på hotellet.

Den påkrævede dresscode var utrolig svær at forene med både vores personlige stil (!!) og det backpackerliv, vi havde levet de sidste 2,5 uger. Vi spurgte os først frem, og en manager på stedet rynkede på næsen, mens han gav os elevatorblikket, og kristisk nægtede os adgang i den mundering, vi var iført. Må indrømme, at skammen da kortvarigt ramte som en lille bølge, men da kokken efterfølgende sneg sig ud fra baglokalet, og venligt hviskede, at vi bare skulle iføre os lange bukser, og så var vi velkomne, så var vi klar.

Trods skamfølelsen, var dette en oplevelse, vi ikke ville snyde os selv for, og vi iførte os det eneste par lange bukser, vi havde medbragt, og vaskede vores pæne klipklappere for støv.

Buffeen, som serveres på ”The Verandah” på Galle Face Hotel, var smukt anrettet, skøn og fuld af lækre retter fra hele verden.
Tjenere og kokke stod parat til at imødekomme alle de ønsker, vi måtte have, og vi nød at sidde på den stilfulde, overdækkede terrasse og mærke vinden og duften fra havet, mens vi på fornemste facon tog for os af retterne.

Det var også på ”The Verandah”, at den overdådige morgenmad blev indtaget i en luft, som føltes som om den var fuld af havgus. Det store udvalg af eksotisk frugt og de mange velsmagende smoothies og morgenkager blev nydt, mens vi igen foretog et studie udi mennesketyper og livsstile. Hvor fantastisk var det lige, at vi var lige præcis her, og fik lov til at føle os hensat til en anden tid! Det var nærmest som en rejse i en rejse!

Vil I gerne bo luksuriøst og ramme følelsen af hensvunden koloni-tid, kan vi på det varmeste anbefale jer at ”investere” i et ophold på Galle Face Hotel i Colombo. Det er hver en dollar værd!

Du kan se flere billeder og priser fra Galle Face Hotel Hotel, samt bestille her.

Når I er i Colombo skal I dog være opmærksomme på, at der i byen findes dengue feber.
Det er derfor vigtigt, at I tager så mange forhåndsregler, som muligt, og derfor også iklæder jer tøj, der dækker kroppen, smører jer med myggecreme (indeholdende DEET) og bor på hoteller, som har air-condition.
Starter I jeres ophold i landet ud med at bo i Colombo, så helgardér jer, og medbring autan hjemmefra, så I har noget at påføre jer, indtil I kan finde et apotek, som sælger den lokale myggespray.
Skal I bade og sole jer, så smør jer først i solcreme, og vent derefter ca. 20 minutter, før I påfører myggecreme.
Dengue feber findes de fleste steder på Sri Lanka, men koncentrationen af myggene er større i storbyer, hvorfor risikoen for at blive ramt af sygdommen også her er større.

Lufthavnen i Colombo

Da vi havde taget afsked med Galle Face Hotel i Colombo, kørte Deepal os i lufthavnen.

På vej ud af byen mod lufthavnen, så vi et hinduoptog med mennesker, der hang i kroge og påførte sig selvpinsler, mens larmende hullabulla-musik væltede ud fra de højttalere, som den udklædte tilhængerskare bar over skuldrene.
Sikke en forestilling lige at slutte vores ophold i det eventyrlige land af med!

Da vi ankom til lufthavnen, tog vi en tårevædet afsked med Deepal. Særligt vores børn var ret mærkede af, at skulle sige farvel til den mand, som under meget af rejsen havde ydet en varm og tryg omsorg, og som vi også havde haft fornøjelsen af at dele mange af vores oplevelser med.

Personligt var jeg nu klar til at komme videre til et nyt eventyr.
Jeg var ”Sri Lanka-mættet”, og havde denne gang haft flere oplevelser, hvor jeg syntes, at flere folk nærmest selv havde stukket hænderne i mine lommer for at tage penge.
Michael havde ikke haft det på samme måde, som jeg, og var stadig lige begejstret for både den nordøstlige, som den sydlige del af landet. Hvad der lige havde medført, at vi opfattede tingene så forskelligt, ved vi stadig ikke.
Det var derfor med optimistiske og hurtige skridt, at jeg tjekkede vores bagage ind, og ikke rigtig vendte mig om.

Lufthavnen i Colombo var anderledes end for blot 2,5 år siden, hvor vi var der sidst, og der var virkelig blevet skruet op for priserne.
Vi havde en del Sri Lankan rupees tilbage, og havde forventet, at vi skulle brænde disse af på lidt mad og souveniers.
Det viste sig dog hurtigt, at det ikke længere var muligt at bruge landets egen møntfod i lufthavnen (bestemt af regeringen, fik vi at vide), men at man nu udelukkende kunne betale med dollars – pånær hos de små, mere lokale shops, der var dukket op derude.
P.g.a. sommerferien og dermed et højere antal passagerer i lufthavnen, var vi blevet anbefalet at møde op i lufthavnen 3 timer før afgang, men da vi ankom, var der nærmest ingen mennesker. Vi havde derfor masser af tid, som vi skulle have til at gå i lufthavnen, og bestemte os for at finde et sted at spise frokost.
Da vi undersøgte priserne, var vi dog ved at falde bagover; ALT var fuldstændig overprized!
En burger i Burger Kings restaurant kostede 15 dollars, en gang pommesfrites 10 dollars. Dutyfree virkede rent prismæssigt ikke til at være dutyfree, og deres souvenier-shops solgte ting, der rent prismæssigt lå i nærheden af Royal Copenhagens fineste kaffekrus.

For mig blev det altså et farvel til et land, som jeg i dén grad kan anbefale, at I besøger, men hvor jeg også synes man kan mærke, at turismen for alvor er ved at bide sig fast.
Der er stadig masser af relativt uberørte områder at besøge, og Sri Lanka byder i dén grad på autentiske oplevelser og skønhed langt ud over det, man overhovedet kan forestille sig. Med et glimt i øjet vil jeg dog sige; har I Sri Lanka som rejsemål, så se det nu – mens I har råd 🙂

Vil I gerne opleve 2 fantastiske lande, der byder på vidt forskellige oplevelser, men som ligger ganske tæt på hinanden, kan vi absolut anbefale en rejse til både Sri Lanka og Maldiverne.
En rejse til Sri Lanka og Maldiverne giver en fantastisk mulighed for at kombinere kulturelle oplevelser med en uforglemmelig badeferie i paradisiske omgivelser.

(Læs her vores andre 24 artikler om Sri Lanka)