Hvad får børn ud af at rejse ud i verden?

Jeg tror ikke, at der findes mange familier, som ikke drømmer om vidunderlige rejser og ferier, hvor der bare er masser af tid til at være sammen og nyde. Heldige er de, der har muligheden!
Men hvad er det så egentlig, at børn får ud af at rejse ud i verden sammen med deres familie? – ja, altså naturligvis udover en ferie, hvor alle er sammen, hvor der kan bades i en pool, og hvor vejret ofte næsten med garanti er bedre end det, vi oplever i Danmark?

Det er min holdning, at det godt kan betale sig at overveje hvilken indflydelse dét at rejse, og selvfølgelig også ens generelle livsstil, har på vores børn liv – både nu og fremover.
Jeg kan derfor indimellem – med en blanding af lige dele stolthed og frygt – blive ramt af tankerne om den påvirkning, som jeg oplever, at rejselivet har haft på vores børns måde at møde verden på. Det handler på ingen måde om, at det er negativt – tværtimod! Det handler hovedsageligt om MIG, som mor! Jeg har nemlig indset, at jeg kommer til at give slip på meget mere, end jeg aner, langt før jeg SELV er klar til at cutte navlesnoren! At skubbe sine unger ud i udfordringer uden at være pakket 100% ind i sikkerhedsforanstaltninger, og så opleve, at komme styrket igennem, har nemlig nogle konsekvenser.

Måske vi i bund og grund alle har en eller anden form for livsfilosofi – måske følger nogle ting i vores måde at leve på bare med som en slags sidegevinst!
Fælles for de fleste forældre er dog ganske sikkert, at al vores gøren og laden har en hensigt; nemlig at skabe små livsduelige og selvstændige individer, som modigt og uden de store bekymringer tør kaste sig ud i livet og alle de udfordringer, som dette også byder på!
Jeg bliver dog også her nødt til at skrive, at når jeg selv gennemlæser nedenstående, så bliver jeg helt forskrækket over, hvor “speltagtigt” og pletfrit det hele lyder! Der tegner sig jo nærmest et billede af, at vi har sådan en flok nørdede englebasser, som med vandkæmmet hår rækker fingeren op, når de ønsker at tale, og som fejlfrit styrer igennem livet – og her må jeg bare sige, at det på INGEN måde er tilfældet!!!!
Vores ældste børn siger ofte – gerne med himmelvendte øjne – at jeg nok er verdens mest upædagogiske mor, og jeg er et langt stykke hen ad vejen faktisk enig! Jeg ER upædagogisk, men det virker efter hensigten 😉 Vi er klart forældre, som på ingen måde gør tingene korrekt – vi gør dem bare på vores måde!
Vi har, som alle andre børnefamilier, masser af hverdagsudfordringer, og vores børn er til tider lige så umulige, som børn bare skal være, har massevis af konflikter med hinanden, og naturligvis også indimellem med os. De famler, som alle andre børn, der skal lære, og laver indimellem ting, som gør, at de efterfølgende må ringe andre op og sige undskyld. Og sådan skal det være!
Hvad der virker for os, virker naturligvis ikke altid for andre, og vi skal huske på – og også værdsætte – forskelligheden!
Ud fra de forudsætninger, vi har, gør vi derfor alle det bedste vi overhovedet kan, og også det vi er overbeviste om virker for os, for på den måde bedst muligt at ruste vores børn til det liv, de gerne skulle have mest muligt ud af. At rejse ud i verden, er blot ét af vores bidrag som forældre.

I det nedenstående har jeg opridset nogle eksempler på nogle af de kompetencer, som jeg tror styrkes, når man rejser med sine børn. Det vil altså sige, at nedenstående udelukkende er min egen teori!
Mange af tingene giver helt sig selv, og er altså ikke som sådan den store raketvidenskab. Blot en reminder om, hvorfor vi bør rejse ud i verden – i særdeleshed sammen med vores børn!

1. Et naturligt kendskab til andre kulturer.

At rejse til et fremmed sted i verden, og kaste sig ud i alle de oplevelser, som dette bringer med sig, giver mulighed for at få et kendskab til den kultur, som er i det pågældende land. Kultur bliver dermed ikke bare noget, der læses om og derigennem læres på teoretisk niveau i skolen, men bliver i stedet helt konkret praktisk erfaring, som erhverves naturligt, når man interagerer med andre mennesker, som lever under helt andre forhold end dem, vi selv kender.
Med andre ord; syn for sagen og naturlig indlæring via den viden, som følger med, når vi møder andre mennesker.
Vores børn har efterhånden opnået et stort kendskab til andre måder at leve på, og besidder dermed også en stor rummelighed, når de møder mennesker med en anden baggrund end deres egen. De har f.eks. fået en stor indsigt i både den buddhistiske og muslimske livsstil, men også indsigt i de forskellige kulturer og måder at begå sig på i de forskellige lande, vi har besøgt. Denne erfaring har sat sig fast, og giver dem en frihed i mødet med andre. Det kulturelle kendskab bevirker, at de lynhurtigt og uden fordomme forstår ud fra hvilket grundlag, vi kommunikerer med andre mennesker – og ikke mindst hvorfor nogle mennesker er klædt, som de er, spiser, som de gør, eller agerer, som de gør. De har heldigvis stadig en individuel tilgang til hvert enkelt menneske, men undres på ingen måde, når de møder mennesker fra alle dele af verden, som hver især gør tingene på deres måde.

2. En åbenhed og rummelighed i forhold til andre livsstile og mennesker generelt.

Børn er ikke fordomsfulde, og møder andre mennesker med en fantastisk åbenhed.
På vores rejser inviteres vi ofte på besøg hjemme hos lokalbefolkningen, hvilket medfører, at vores børn har lært mange forskellige mennesker fra alle sociale lag at kende, og dermed har fået en helt naturlig forståelse for, at vi alle helt grundlæggende er ens på trods af, at vi vokser op med forskellige vilkår, religioner, etnicitet m.m. Vi taler ofte om, at vi alle i bund og grund er født lige, men blot ikke med de samme muligheder. En indstilling, som vi synes er konstruktiv også i mødet med mennesker i vores dagligdag hjemme i Danmark.

3. Robusthed; Evnen og modet til at håndtere nye udfordringer.

“Robusthed” er efterhånden et lidt trættende ord, når det kommer til pædagogiske tilgange. Der er ikke dén læringsplan eller det værdigrundlag, der ikke nævner begrebet! Dog kan jeg faktisk meget godt lide tanken om, at vores børn er i stand til at kunne klare lidt af hvert, og dermed bliver rustede til også at kunne klare udfordringer fremadrettet. Af samme årsag er jeg derfor også nødt til at bruge ordet her.
Det er klart, at når man rejser til fremmede lande, og ens børn – naturligvis med forældrene ved deres side – føler sig trygge nok til at kaste sig ud i alt det nye, og ikke blot befinde sig i et afgrænset område, så vil de ofte blive bombarderet med indtryk og udfordringer, som tvinger dem til at forholde sig til situationer, de ikke har et forhåndskendskab til, og som de derfor skal lede i sig selv efter redskaber til at kunne håndtere. Alt sammen som regel oftest på en sjov, spændende og berigende måde. Disse erfaringer skaber en robusthed, som de vil kunne tage med sig resten af livet, og som samtidig forhåbentligt vil kunne ruste dem til at håndtere krævende situationer fremover.
Når vores børn er blevet mødt med nye udfordringer, har de reageret forskelligt – ofte også med usikkerhed og nervøsitet. Så har vi talt meget og længe, og også ladet det være op til dem selv, om de har turdet give sig i kast med de nye udfordringer. De ender altid med at kaste sig ud i disse, og vi har aldrig oplevet andet, end at de selv har følt, at de er vokset 10 cm. efterfølgende. Stoltheden og følelsen af at være vokset, har ikke været til at tage fejl af, og har efterfølgende været medvirkende til, at de har fået en stor tiltro til egne evner i forhold til at kunne løse de givne opgaver.
Èn af sidegevinsterne ved ovenstående er, at vores børn stoler så meget på sig selv, egne evner og eget værd, at de ikke rigtig finder sig i noget, som de opfatter som værende uretfærdigt.

4. Styrkelse af opmærksomhed.

Når I kaster jer ud i rejseeventyr, hvor I tør bevæge jer ud i den nye verden, der ligger åben og venter, byder de fremmede omgivelser ofte på helt nye og naturlige sanseindtryk, som styrker jeres børns mentale tilstand; lyden af bølger fra havet, der bruser, lyden fra insekter, der summer højlydt, dyr, der bevæger sig i træerne, fremmede dufte, anderledes smagsindtryk – alt sammen noget, der er med til at styrke jeres børns opmærksomhed – både på sig selv, men også sådan helt generelt på deres omverden.
Hvis børn kan forholde sig til de mange indtryk, som gives i naturen, er det min overbevisning, at de får en forståelse af, at de er en del af noget større og dermed lærer at forholde sig til mange ”naturlige forstyrrelser”.
Det er min holdning, at netop styrkelsen af opmærksomhed og mindskelsen af stress-følsomhed på en længerevarende rejse kan ”plejes”. Med dette mener jeg også, at vi ved at være væk fra kravene om altid at ”være på” alle steder, netop på rejser langt væk hjemmefra får muligheden for at ”lukke ned”, og at vi i stedet blot kan have fokus på naturlige og nærværende ting, som ikke kræver vores præstation udadtil.

5. Nysgerrighed.

Et ord, der vel nærmest ikke behøver at blive forklaret i denne sammenhæng!
Som udgangspunkt har alle børn en kæmpe nysgerrighed på verden, og når I rejser ud i verden, vil alt det nye og ukendte I møder, som regel få jeres børn til at undre sig, og give sig i kast med at udforske og undersøge. Det skaber en naturlig fryd og lyst til at blive ved med at lære noget, og skaber også grobund for måske at tænke nye og anderledes tanker. Det kan også have den fordel, at det lærer børnene at tænke selvstændigt og prøve nyt.

6. Mindre kræsenhed – eller bare ordentlige manérer.

Rejser I meget, mens jeres børn er helt små, vil jeres børn automatisk blive præsenteret for nye og fremmede smagsoplevelser, hvilket kan have sine fordele, når det kommer til at afhjælpe kræsenhed! Og hvilke forældre vil egentlig ikke gerne slippe for det???
Indrømmet; vi har haft mange og lange perioder, hvor vi ikke synes, at vi har haft hverken mulighed for eller økonomi til at rejse, hvilket muligvis har været en af de medvirkende årsager til, at vores børn ikke er alt-spisende! Til gengæld forsøger vi i stedet at lære dem noget om manérer, når vi befinder os langt væk hjemmefra, og får serveret ukendte retter! Vi skal under alle omstændigheder smage på det, og er der noget, vi ikke kan lide, ”lader vi indimellem som om” og ”nipper” lidt til maden. Specielt hvis vi ser, at kokken kigger på os med forventningsfulde øjne, og når vi kan mærke, at maden er blevet tilberedt med den største omhu. Med høflighed og ordentlighed kommer man bare længst.
Indimellem har vi fået serveret mad, som nærmest var uspiseligt, og har det været helt slemt, har vi naturligvis sagt ”Nej tak”! Pænt vigtigt, at man jo også lærer at sige fra!
Som nævnt i det ovenstående har vi altså desværre ikke alt-spisende børn, og jeg må indrømme, at jeg indimellem ærger mig over deres kræsenhed. Dog er der visse madvarer, som de har et stort kendskab til, og som de med glæde smovser i. De elsker at være på asiatiske markeder, hvor de kan få lang tid til at gå med at nyde de specielle dufte og finde de rette råvarer til de måltider, vi efterfølgende bruger timevis på at tilberede sammen. De har altså heldigvis alle fået en forkærlighed for asiatisk mad, og arrangerer ligeledes gerne diverse chili challenges – både når vi har gæster, men også til børnefødselsdage.

7. Sprogkendskab og gode kommunikative evner.

I mødet med andre mennesker, som taler et andet sprog end det, vores børn kender, skal de ofte finde deres eget ståsted, og forsøge at fornemme, hvordan de kommunikerer uden et fælles talt sprog.
Helt små børn leger bare, og finder ofte en måde at lege sammen på, som er sjov for alle – de bader, spiller bold, og tegner måske tegninger til hinanden.
Større børn forsøger sig sprogligt og også med fagter og udtryk.
Én ting er sikker; børn vil ALTID være interesserede i andre børn, hvorfor rejser ud i verden styrker dem i forhold til at skabe kontakt til andre.
Et fælles sprog for de fleste i verden er engelsk, og børn, der rejser meget, finder hurtigt ud af, at det er vejen frem, hvis de ønsker at kommunikere forståeligt med andre. Der er altså flere faktorer, der motiverer i forhold til at lære nye sprog – og bare så mange ting, der bliver meget nemmere, når ikke man er begrænset.
Fra vores børn var helt små, har de kunnet svare på helt basale spørgsmål på engelsk. Mødet med andre mennesker har derudover medført, at vores ældste datter besluttede sig for at tage et år på en international efterskole, hvorfor hun i dag taler flydende engelsk. De to yngste følger i hendes fodspor.
Bedst af alt; ingen af vores unger kæmper med generthed, de evner at skabe kontakt på tværs af kulturer, og har relativt nemt ved at indgå i sociale fællesskaber.

8. Et bedre kendskab til sig selv.

Nye udfordringer skaber mulighed for at tilegne sig nye egenskaber og sågar en bedre viden om egne grænser og egen styrke.
Et barn, der rejser, vil altid møde andre mennesker, og dermed også lære mere om sig selv i spejlingen. Hvem er jeg, og hvorfor lever jeg lige præcis, som jeg gør?
Endvidere byder et fremmed land også ofte på andre former for leg, og det er bl.a. i legen, at børn lærer. Både i legen med andre børn, men også ved at afprøve egne grænser, som for eksempel at dykke, snorkle, svømme eller at surfe. Tør og kan jeg?
Da vores 2 ældste børn skulle tage dykkercertifikat, var vores mellemste på 11 år meget nervøs over situationen. Vi fornemmede selvfølgelig nervøsiteten, og italesatte den så hun vidste, hvad denne følelse handlede om. Samtidig gav vi meget tydeligt udtryk for, at det ville være helt på sin plads, hvis hun sagde fra. Et dykkercertifikat ville hun altid kunne tage – det handlede om at være klar til det, så det blev en god oplevelse, som kunne styrke hende på alle planer. Vi talte meget om de tanker, hun gjorde sig, og beroligede hende med, at hun i første omgang kunne tage med hen på dykkercentret, og så danne sig et indtryk af hvilke krav, hun skulle kunne honorere. Det endte med, at hun efter lange overvejelser bestemte sig for at kaste sig ud i det, og efter første dyk oplevede vi en meget, meget lykkelig datter, som for det første gav udtryk for, at hun netop havde haft sit livs oplevelse, og dernæst sagde, at hun var lykkelig for, at hun havde turdet at give sig i kast med udfordringen. Det bedste, fortalte hun, var, at hun havde overvundet sin frygt, og at hun havde fundet ud af, at hun kunne mere, end hun troede.

9. Indsigt og forståelse.

At rejse ud i verden giver viden og generelt bare en ganske stor indsigt i andre menneskers vilkår og kultur. Ikke alle mennesker lever, som vi gør i Danmark! Måske vores børn sågar bliver bevidste om, hvor heldige de er…
Efter særligt vores ophold på de lokale øer på Maldiverne fandt vores døtre ud af, hvor gode vilkår vi lever under, men også hvilke rettigheder de har, som piger i Danmark.
Pigerne fandt blandt andet ud af, at det er noget særligt, at vi har de boligforhold, som vi har. De fleste danske børn har for eksempel deres egne værelser – på Maldiverne bor mange mennesker i bitte små huse, og uden egne rum de kan trække sig tilbage i. Derudover så de, at alle piger og kvinder var dækket i lange klæder fra top til tå. Noget de naturligvis også har set i Danmark, men på Maldiverne, som jo er 100% muslimsk, var der ikke så mange alternativer. Disse oplevelser affødte mange spørgsmål, og gav afsæt for rigtig gode reflektioner og samtaler omkring forskellige livsvilkår. Som nævnt tidligere, giver indsigt og erfaring en naturlig forståelse for forskelligheder, men også en bevidsthed – og måske taknemmelighed – over egne vilkår.

10. Tilpasning.

Uanset hvilket miljø vi befinder os i, forsøger vi altid at tilpasse os situationen, stemningen og den kultur, der hersker på stedet. Vi ender indimellem på steder, hvor vi ikke havde kunnet forudse de udfordringer, vi møder. Så er der ikke andet for, end at løse udfordringerne og komme videre, så snart det er muligt. Vi lærer, at vi ikke dør af disse udfordringer, men at vi har evnerne til at være i de forskellige situationer, og ofte kan vi efterfølgende grine af, hvor svært det var, mens vi var midt i det – specielt når det er veloverstået!
Vi lærer at begå os! Vi lærer at tage hensyn! At udvise respekt! Og indimellem lærer vi så absolut også at sige NEJ!
Hvis man gerne vil rejse meget, må man indimellem også gå på kompromis med standarden. Vi kan nemlig ikke både blæse og have mel i munden. Ofte bor vi derfor alle på ét værelse, hvilket betyder, at vi på de mest finurlige måder skal lære at finde vores eget lille rolige spot, når vi har brug for fred. Èn kravler ind i et skab, en anden finder sit eget sted i en krog på altanen, en tredje sidder på badeværelset… Børn tilpasser sig hurtigt betingelserne, og fokuserer som oftest på det positive.

11. Omstillingsparathed.

Den verden vi lever i kræver ofte, at vores børn er omstillingsparate. Ikke som sådan et begreb, jeg udelukkende er tilhænger af. I bund og grund synes jeg egentlig, at børn mest har brug for forudsigelighed og relativt rolige rammer størsteparten af tiden, mens de er helt små. Jeg er ikke af den mening, at hurtige og konstante forandringer er til helt små børns bedste. Derudover er alle børn forskellige, og mestrer udfordringer og krav på forskellig vis.
Men; om jeg kan lide begrebet eller ej, så er det dog ganske sikkert, at det ikke er til at komme udenom, at evnen til omstilling nærmest er blevet et grundvilkår for de fleste børn i Danmark.
Det giver naturligvis også sig selv, at en rejse til fremmede steder i verden kræver en vis omstillingsparathed – dog er det ikke nødvendigvis en parathed, som forceres. Det er små forandringer og nye omgivelser, som børnene kan vænne sig til i et stille og roligt tempo sammen med dem, de er allermest trygge sammen med, og hvor der er tid og plads til at være opmærksom på, hvordan børnene reagerer.
Den gode og sunde evne til omstilling er i mine øjne ikke, at man hurtigst muligt bør være i stand til at reagere på og tilpasse sig vilkårene i et stærkt og omskifteligt tempo, men mere at man stille og roligt er i stand til at favne de skiftende krav og omgivelser på en sund facon, og hvor man forsøger at have sig selv med i det. Noget, som trænes helt naturligt på en rejse, hvor man har tid til at ”fordøje”!

12. Sammenhold.

Når vi som familie rejser sammen i længere tid ad gangen, oplever og lærer vi tingene sammen på ganske tæt hold. Indimellem kan vi ende på steder, der er så isolerede, at der ikke er andre at være sammen med. Det er ofte her, at vi i særlig grad kan opleve, at vores børns sammenhold styrkes.
Vi taler ofte med vores børn om, at de er de eneste, der har den fælles historie, som de nu en gang har – og at de også er de eneste, som skal følges ad resten af livet. De minder vi skaber i fællesskab, er noget ganske, ganske særligt, som vi på skønneste vis kan dele resten af livet, og som vi har en fornemmelse af styrker vores bånd. En følelse af, at vi som familie hører til i et ganske særligt fællesskab.

13. ”Simpel living” og muligheden for at nyde nærværet og være i nuet.

Der er INTET som tid til nærvær, ro til fordybelse og de gode samtaler! At være sammen og at have overskud til at være fuldstændig og aldeles mentalt tilstede er uvurderligt! Det gælder naturligvis både, når vi holder ferie sammen, men så sandelig også i hverdagen, hvor det dog for rigtig mange børnefamilier kan være svært at finde tiden til det hele.

Det handler ikke blot om at have tiden til at være sammen med sine helt små børn, men også om at have tiden til de større.
Vi ved jo, at vores børn skal udvikle sig resten af livet, og at den vigtige udvikling ikke stopper, når de har passeret de 3 første betydningsfulde leveår, men blot fortsætter i et højt og til tider mere kompliceret tempo. ALLE børn kræver nærvær – uanset alder! På trods af, at en teenager som oftest spejler sig i sine jævnaldrende, vil en præ-teen og en teenager stadig – efter min mening – have lige så meget behov for nærvær og kontakt, som et mindre barn. Måske blot på en lidt anden måde.
At opleve sammen, blot at være sammen, tale og lege sammen – og i perioder absolut slet, slet ikke at have travlt med at skulle nå noget særligt – er den største gave, man kan give sig selv som familie.

Det giver sig selv, at ovenstående påstande på ingen måde vil kunne stå alene!
Udvikling og styrkelse af kompetencer sker ikke blot på de rejser, som man foretager sammen som familie, men er sidegevinster, som eventuelt kan opnås, når andre ellers helt basale ting fungerer. Og på en eller anden fantastisk måde virker nogle af tingene til at have haft en vis effekt i vores familie.
Det er også derfor, at jeg til tider rammes af modstridende følelser i form af både stolthed og frygt! Jeg har nemlig opdaget, at vores unger netop spreder deres vinger og kaster sig ud af reden lidt før, end jeg er klar til at give slip…