Første rejseberetning fra Cuba – oplevelser i Havana!

Havana

Cuba, fantastiske og billedskønne Cuba.
Jeg tror, at alle mennesker har en slags ”livsdrømme” – måske en liste over ting, som de har sat sig for, at de bare MÅ opleve én gang i livet. Cuba har altid været øverst på min.
Vi havde forberedt os godt til denne rejse, havde lavet en masse research, og vidste dermed, mere eller mindre, hvad vi gik ind til. At opleve Cuba var dog bedre end forventet – højst sandsynligt fordi vi havde en fornemmelse af landet, og dermed også en idé om, hvilke udfordringer vi muligvis kunne risikere at støde ind. Vores råd til andre, som også ønsker at rejse rundt i landet på egen hånd er klart, at de også forbereder sig så godt, som muligt.

Læs også: 18 indlæg om Cuba, der kan hjælpe med at danne et overblik over, hvad I kan forvente af en rejse til landet.

Første møde med Havana

At træde ud af lufthavnen, og at være i Havana, er en vild følelse, der rent billedligt lever fuldstændig op til forventningerne!
Den overvældende fornemmelse af at være trådt direkte ind i en filmkulisse, og de sanseindtryk, man bombarderes med, matchede i hvert fald fuldstændig de forestillinger, vi havde haft; det var en HELT anden verden, end den vi netop kom fra!
Det mest overvældende af må dog være Cubas hede, de mange amerikanerbiler, der drøner rundt omkring, og de smukke, smilende og åbne ansigter, der venligt byder velkommen.

Vi havde via Jose fra Bbinnviñales & Cuba bestilt transport fra lufthavnen og til vores casa i Vedado (Jose kan kontaktes her, hvis I ønsker at gøre det samme contact@bbinnvinales.com), og 2 yderst hjælpsomme mænd stod – trods en kæmpe Air France forsinkelse – klar til at tage imod os.
Vi fik pakket al vores bagage ind i en gammel minivan, og turen fra lufthavnen og ind mod Havana bød på fine indtryk. Vi kørte forbi gamle bygninger, byliv omgivet af frodighed, passerede folk, der stod og blaffede, iagttog forundret på alle de gamle amerikanerbiler og ladaer, der drønede rundt, og kørte også forbi Plaza de la Revolucion. Det her; det var virkelig en drøm, der gik i opfyldelse!

Casa Particulare i Havana

Vi havde (også via Jose fra Bbinnviñales) booket et par værelser i en casa i Vedado, der hed Central Yard Inn (centralyardinn@gmail.com telefonnummer +53-78322927eller mobil +53-52466319).
Casaen var et gammelt hus fra kolonitiden med stuk i loftet og en smuk patio. Vores værelser var et slags familieværelse – to lidt halvdunkle rum med dør ind til hinanden. Nok ikke husets bedste værelser – til det var der simpelthen for mørkt! Der manglede lys fra vinduer, og der var meget lydt, eftersom det ene værelse lå direkte ud til patioen, som som nok var casaens absolut flotteste sted, og begge værelser lige ud til gangen, hvor der var godt med snak og larm. Heldigvis, kan man sige i dette tilfælde, var vi ramt af jetlag, så med et par ørepropper kunne vi godt falde i søvn i larmen fra de andre gæster, som holdte lidt fest om aftenen. Et godt råd er derfor, at I endelig må huske ørepropper, når I rejser til Cuba – støjniveauet er generelt højere end det, vi er vant til, så I vil med sikkerhed få glæde af disse.
Vi kunne altså godt leve med fejl og mangler. Stemningen var god, og ejeren rigtig hjælpsom.

Ejeren af den casa vi boede i i Havana, var en meget sej kvinde, og vi var ikke et øjeblik i tvivl om hendes autoritet! Var vi det mindste i usikre på noget, sporede hun det straks, og beroligede os med ”trangiollo, tranguillo!”. Vi mærkede ret tydeligt, at det ikke var en kvinde, man skulle lægge sig ud med, og vi følte os sikre i hendes casa, som var totalt overvåget med videokameraerne alle steder.
Casaen kan sagtens anbefales til andre, der gerne vil opleve Havana.
Dog vil jeg sige, at Vedado er et meget stille område, som ligger lidt væk fra det hele, og dermed ikke byder på en masse oplevelser. Man er derfor nødsaget til at tage en taxi, når man skal ind til byen – medmindre man er trænet i at gå langt i tropisk klima.
Derudover er der meget varmt i Havana om sommeren, og casaen har ikke pool.
I forhaven havde ejeren af casaen dog et badebassin. Det var egentlig ét hun kun selv brugte, men pigerne fik alligevel lov til at bade i det, og hun serverede samtidig kølig lemonade. Imens fløj en lille kolibri rundt og sugede nektar, og husets killing ville kæles. Ude fra gaden kunne vi høre larmen fra levet liv.

Rejser I, som vi gjorde, på egen hånd til Cuba, er det en RIGTIG god idé at kunne tale spansk – i hvert fald til husbehov – for ikke mange cubanere taler engelsk. Heller ikke ejeren af vores casa. Med en parlør, min lærebog fra spanskundervisning og diverse fagter gik det dog lige.
Vi fik bestilt både morgenmad (desayunar) og aftensmad (cenar) i casaen – som for øvrigt lavede det lækreste mad, vi overhovedet fik i Havana -, fik fundet ud af hvor vi kunne hæve penge, og også forstået, at vi IKKE kunne komme på internettet noget sted i nærheden. Kommunikationen var dog med evnerne på overarbejde, en del gætterier og skraldespansk!

Hvis I vælger at bo i casas, er et yderligere råd, at I husker at medbringe toiletpapir hjemmefra (man kan købe fugtigt toiletpapir i små pakker i de større varehuse i Danmark), da toiletpapir ikke er det, der gøres mest i på Cuba… Derudover må papiret ikke smides i toiletterne, da de cubanske systemer ikke kan håndtere det, men skal i stedet smides i en lille spand (delicious, men man vænner sig faktisk hurtigt til det). Husk også håndsæbe og håndsprit.

Læs også: Sådan forbereder I jer bedst muligt på en ferie til Cuba!

Sådan helt generelt vil jeg dog sige; Hvis I har en forventning om at få de mere autentiske oplevelser ved at bo i en casa, så er det vores anbefaling, at I gør lidt op med disse forventninger, inden I ankommer.
De casas man, som turist, kan bo i på Cuba, tilhører den mere velstående del af cubanerne. Det føles derfor lidt, som at bo på et hotel, og ikke i et hjem hos en ”ægte” familie. Man får ikke et reelt indblik i den almindelige cubaners hverdagsliv ved at bo i en casa, da de værelser man bor i, ofte ligger afskåret fra resten af huset. Men det giver jo vel på en eller anden måde sig selv. Hvem gider lige at dele sit liv med turister?
Personalet, som kommer og gør rent, laver morgenmad o.s.v. er måske mere dem, man skal komme i dialog med, hvis man ønsker at vide lidt om, hvordan størstedelen af cubanerne lever. Hvis I ønsker dette, er det dog vigtigt, at I kan tale spansk.
Vores yngstebarn konstaterede ofte; ”Det er da et hyggeligt hotel det her!”, hvorefter jeg måtte forklare, at vi rent faktisk boede hjemme hos en familie. Dog var cubanernes og vores liv MEGET adskilt.

Havana city

Efter den første nat i Havana, kunne vi næste dag ikke komme hurtigt nok i gang med alle de oplevelser, som Havana byder på!
Mætte af en fantastisk morgenmad, gik vi fra vores casa og ned gennem befærdede veje og forbi et marked, hvor folk hev i os for at få os til at købe deres varer, mens varmen, solen og alle de nye indtryk næsten overmandede os. Dét her; det var Havanas forstæder – og LIGE præcis, som vi havde forestillet os det!
Folk dyttede efter os, og de mørke, smukke mennesker hilste og blinkede.
Vi gik i det, der føltes som en evighed i høj sol og stegende hede, fordi ejeren af vores casa havde fortalt, at vi SAGTENS ville kunne gå ned til Malecon! Og vi kom skam også ned til Malecon – blot lå den del af Malecon, hvor cubanerne samles for at spille musik, drikke rom og hygge lidt længere væk end først antaget, og efter at have tilbagelagt et par kilometer, måtte vi erkende, at ejeren af vores casa nok ikke lige havde taget i betragtning, at vi blege danskere ikke er så vant til fysisk udfoldelse i et klima, som det cubanske, og at vores kroppe derfor skreg efter både vand og skygge.
Storsvedende satte vi os derfor ind i en mennesketom café med udsigt til vandet og de mange gamle biler, som passerede, og bestilte litervis af vand, mens vi forsøgte at tale sammen til tonerne af den øredøvende høje cubanske musik, som drønede ud af caféens højttalere.
På trods af ”no smoking” skilte stod medarbejderne og storrøg, mens de rystede måsen til den høje musik. Ingen tvivl; vi VAR landet i det rigtige land 😉

Vi bevægede os igen mod den del af Malecon, som vi så gerne ville se, men kunne simpelthen ikke overskue at gå dertil i heden og osen fra de mange gamle biler. Ret hurtigt måtte vi erkende, at et besøg i Havana (og – skulle det senere vise sig – i resten af landet) ville give os alle et lidt anderledes forhold til udstødningsgasser…
Med de ældgamle amerikanerbiler og lada’er giver det sig selv, at der virkelig stinker og er helt tåget af udstødningsgasser i de større byer. Autentisk er det dog, og nøjagtigt som på billeder fra film!
På trods af at Havana er en storby, er det dog alligevel påfaldende HVOR lidt trafik der er i forhold til storbyerne i for eksempel Asien. En understregning af at mange ikke ejer biler på Cuba – fattigdommen er da heller ikke til at tage fejl af, uanset hvorhen man kigger!

Vi forsøgte at få fat i en af de mange taxaer, som drønede forbi, mens vi gik med udsigt til vandet og Malecon på den ene side, og ældgamle faldefærdige bygninger på den anden. Sveden haglede af os, og osen fra udstødningen sved i øjnene. Det lykkedes os efter lidt tid at få prajet en taxi, som kunne sætte os af ved fortet, som lå på den anden siden af indgangen til Havanas gamle bydel; Havana Vieja. Og sikke kontraster! At have gået gennem dele af Havana, som nærmest var ved at falde sammen om ørerne på sig selv, og så ankomme til den smukke, gamle og nyrestaurerede bydel, var som at ankomme til en anden verden!

Habana Vieja er, ikke uden grund, på UNESCO’s verdensarvsliste, og er derfor blevet istandsat på allerfineste vis. Når man træder ind på de smukt restaurerede plazas i La Habana Vieja, er det som at træde ind i en anden verden! Stemningen fra gamle cowboyfilm er gennemtrængende – blandet med en snert af cubansk cigar og et par lada’er fra Østtyskland.
Med den tropiske hede og enormt høje luftfugtighed var vi dog ikke i stand til at gå mere end 500 m., før vi måtte finde et sted at sidde, hvor vi kunne bestille vand og is. Mens vi sad lige så stille, haglede sveden af os – til tonerne af musik og sang fra alle de gademusikanter, som vel nærmest ”lugtede”, at vi netop var ankommet, og dermed sikkert ville smide en CUC i hatten.

Vi faldt i første omgang i snak med en ældre musiker, som tidligere havde været professor på universitetet i Havana, men nu ernærede sig som gademusikant, hvilket sikrede ham en langt bedre indtjening end jobbet som professor! En levende fortælling om de vilkår man har som indbygger i et land, der har et styre, som Cubas. Uanset hvilken uddannelse man tager, tjener man mere eller mindre det samme (= lidt) – medmindre man arbejder i turistbranchen, hvor der altid falder en skilling af i drikkepenge.

På Plaza Vieja satte vi os på den første café vi så, og omgivet af de smukke bygninger fra kolonitiden, nød vi de cubanske toner fremført af et rigtig dygtigt cubansk band, som spillede musik, vi sjældent har hørt. På vaskeægte turistfacon vuggede vi med til de levende rytmer, mens vi fik instrumenter i hånden, og flirtede med de ældre herrer i bandet. Og sikke et flirtende folkefærd cubanerne er!! Uanset alder og udseende, så flirtes, smiles og blinkes der konstant – selv ældgamle mænd kunne ikke dy sig for at smide om sig med komplimenter, hvilket havde en temmelig livsbekræftende virkning på os alle! Et besøg i Havana kan ikke undgå at gøre én en smule nyforelsket – hvor skørt det end lyder!
Musikken brager ud fra de fleste caféer og åbne vinduer, og det er svært ikke at blive grebet af stemningen af livsglæde, forelskelse og flirteri, når de dansende musikere og lokale vrikker med deres frodige kroppe, og forsøger at få børnene til at danse med.

Intet er dog gratis på Cuba!!!! ALT har en pris – og det er én, som særligt turisterne betaler i CUC (turist-valuta) og ikke CUP, som er den møntfod de lokale betaler med. Ret hurtigt indså vi, at kurven altid kom frem, når et nummer var blevet leveret. Og sådan er det bare på Cuba – hav godt med småmønter i lommen! Alt i alt er småmønterne givet rigtig godt ud – for os betyder det ikke så meget, men for cubanerne har det et langt stykke hen ad vejen en afgørende betydning.

I Havana opdagede vi endvidere, at vi – i takt med at pigerne er blevet ældre – havde fået os en ny lille udfordring i form af pigeglade latinoer med en adfærd, der ligger meget, meget langt væk fra den mere kølige danske tilgang til det modsatte køn. Der blev blinket, flirtet og kastet lange elevatorblikke efter vores lyshårede piger, mens ord som ”Bjuiiffuulll” og ”Guapa” rungende ud over hele området. Alt kræver tilvænning – specielt for en mor og en far – og hele vores tur rundt på Cuba tvang os til at blive mere afslappede i forhold til cubanernes flirtende adfærd. Specielt når de med et træk på skulderne blot konstaterede; ”You are in Cuba now – get use to it”!

Når man indimellem i begejstring bevæger sig ukritisk omkring, og bare tager ALT ind, og lader sig blive grebet af stemningen, er det vigtigt at huske på én ting, nemlig; scammerne/fupmagerne!!! De er beskrevet på allerførste side i alle bøger om, hvad man bør undgå, når man rejser rundt på Cuba, og alligevel kan man risikere at falde i. I Havana snydes og bedrages i stor stil, men er man blot opmærksom på dette, kan man godt gå den ”lige vej” gennem udfordringerne.
Vi tabte for en kort bemærkning vores fokus og fornuft, fordi Michael i ren og skær begejstring, og deraf en medfølgende glemsel, sagde ja til at gå med til en ”musik-festival”. Vi blev derfor pludselig slæbt igennem Havanas små gader, og skubbet ind på en bar, hvor vi endte med at betale en hulens masse penge for noget, vi ikke ønskede – inkl. drinks til de fupmagere, som vi hookede op med!
Vi endte på en bar, hvor den eneste – eftersigende – nulevende musiker fra ”Buenavista Social Club”, en 90-årig musiker, sad og spillede til stor glæde for publikum, som drak drinks til en pris, der lå 300% over, hvad man ellers normalt giver.

Det var svært at nyde Buenavista-numrene, da jeg konstant holdte krampagtigt fast i vores rygsæk, som den charmerende forfører hele tiden forsøgte at få sine fingre ned i, samtidig med at jeg forsøgte at regne ud, hvad næste step i fup-nummeret ville være. Michael skyndte sig dog at betale for alle drinks, også svindlernes selvfølgelig, og så gav vi, til skurkenes store skuffelse, efter et par numre hånd og sagde ”adios”.  Bagefter fik Michael en lammer!!!!
Det er dog ikke sådan, at man føler sig utryg i Havana, tværtimod. Man skal blot være opmærksom på, at folk i landet er fattige, og dermed vil gøre rigtig meget for at få 1 CUC eller 2.
Politiets tilstedeværelse er også af denne grund meget synlig, og på de mest turistede steder, står der politi på hvert gadehjørne. At opleve politiets små, hvide ladaer med kæmpe store blå blink på taget er lidt modsætningsfyldt; hvem kan lige jagte en forbryder i en lada??

Vi kan varmt anbefale et besøg til Habana Vieja. Bydelen byder på masser af oplevelser – særligt smukke pladser, museer og i det hele taget bare stemning!

Læs også: Ønsker I også selv at planlægge og arrangere jeres rejse til Cuba, kan I her få hjælp til at danne jer et overblik over prisniveauet i landet.

Vores oplevelser i Havana

Vi havde egentlig mange planer for, hvad vi ville opleve i Havana, men måtte revurdere disse planer undervejs. Med kun 2 hele dage til rådighed i byen, lidt jetlag og så en hede, som vi ikke havde forventet, måtte vi drosle ned, og i stedet fokusere på alle de små, men alligevel store indtryk, vi fik.
I bund og grund var det rent faktisk selve stemningen og atmosfæren i Havana, som gjorde det allerstørste indtryk.

At rejse med børn i 3 forskellige aldre betyder ofte, at vi må tage lidt hensyn – særligt til den yngste, som ikke har nær de samme behov for store kulturelle oplevelser, som vi andre. For hende er det ofte nok blot at iagttage og udforske de helt nære ting; at kigge på mennesker, dufte til tingene, være opmærksom på forskelle i forhold til det kendte, se anderledes insekter og smage på ny mad.

Af hensyn til alle aldersgrupper endte vi derfor med at køre forbi Plaza de la Revolution, gå langs Malecon, se katedralen (Catedral de San Cristobal) og drikke masser af vand på smukke Plaza de la Catedral, slurpe sodavand på de mange caféer i området ved smukke Plaza Vieja, som ligner kulisserne fra en gammel cowboyfilm, mens vi udforskede stedets skønhed, køre i flere amerikanerbiler fra 1950’erne, lytte til og iagttage de mange musikere, være på salsabar, gå rundt i alle de levende og gamle gader både i og uden for den gamle bydel, tale lidt med folk, besøge de forskellige butikker for at sammenligne med de danske, købe souvenirs, slendre ned ad Calle Obispo – og ikke mindst; besøge Museo de la Revolution, som især for Bjørk var en KÆMPE oplevelse! Hun løb ivrigt rundt blandt de forskellige montre, og spurgte så ihærdigt ind til alt, at jeg knapt kunne nå at oversætte de tekster, som var skrevet til de forskelligt udstillede remedier! Che Guevaras barret/hue, Fidel Castros støvler, blodstænkede uniformer, som blev båret af særlige helte under revolutionen, og drabelige våben og billeder – stærke indtryk for en 8-årig, som slugte det hele råt. Super lærerig oplevelse.

Vi brugte det meste af vores tid i Havana på at udforske Habana Vieja, som er den gamle bydel, da vi var meget begejstrede for lige præcis dén bydel, men derudover bevægede vi os naturligvis også rundt i den mindre turistede del af Havana for at finde Ernestos Pizzaria, som vi havde set i en dokumentar om Cuba. Pizzariaet fungerer på den måde, at man sammen med sin bestilling lægger penge i en kurv, som så hejses op til Ernosto, som har sit pizzaria på taget af en gammel faldefærdig bygning. Når pizzaen, som kun koster ganske få CUP, er færdig, hejses den ned i kurven til kunderne, som venter i den lange kø. Desværre var pizzariaet ikke åbent, men da vi kørte fra bydelen, fik vi til gengæld et lift med en chauffør, som talte engelsk. Chaufføren var heldigvis villig til at fortælle os lidt om Cuba ”set indefra”, men naturligvis diplomatisk i sine svar, når vi forholdte os kritisk til noget. Han forbandt Cubas fortid og nutid med sine historier om gamle dage og frem til nu, og vi nød hver en lille beretning.

Vi var kun på lidt seightseeing i Vedado, hvor vi boede, blandt andet spiste vi på en paladar, som lå lige på hjørnet ind til den vej, hvor vi boede, og samtidig ud til hovedvejen. Paladares er privatejede restauranter, og kvaliteten af maden er her langt bedre, end den I vil opleve på de statsejede restauranter. Ved at spise på paladares, støtter I samtidig de lokale.

Mens vi sad og ventede på vores mad, havde vi samtidig rig mulighed for at betragte det liv, som leves af cubanerne. Mange stod i kø for at komme med en af de gamle busser, andre forsøgte at blaffe for at nå deres destination. På Cuba er det nemlig således, at regeringsejede køretøjer har pligt til at tage befolkningen med, hvis man ellers har plads i bilen.
Endvidere havde et par stykker af os læst ”Kvinder i hvidt”, hvilket absolut kan anbefales, inden vi tog på vores rejse til Cuba, og vi var derfor meget forundrede over at se mange af disse kvinder i virkeligheden. De var alle steder, kvinderne i hvidt, som med deres stille og hvidklædte fremtoning hver især gjorde opmærksom på noget meget, meget vigtigt! Oven i selve begejstringen over at opleve skønheden og det særlige ved Cuba, må man ALDRIG glemme landets historie og virkelighed!
At være midt i det hele og ikke blot kigge på de – til ære for turisterne – farverigt udklædte og ofte cigarrygende kvinder og de mange velpudsede amerikanerbiler, men i stedet få et glimt af det ”ægte” liv, der leves på Cuba, gav os gåsehud!

Vores forslag til oplevelser i Havana, når man rejser med børn

Der er masser af muligheder for oplevelser i Havana, og I kan vælge selv at udforske byen, eller at tage på guidede ture, alt efter hvad der passer til jeres temperament.
I kan sagtens udforske de forskellige bydele på gå-ben, men derudover er det også muligt at hyre én af de gamle amerikanerbiler til en tur gennem byen. Det er faktisk en oplevelse, som man ikke må snyde sig selv for.

Har I brug for inspiration til seværdigheder, kan I med fordel tjekke TripAdvisors forslag til oplevelser i Havana.

Vi koncentrerede os hovedsageligt om 3 bydele, som hver især bød på forskellige oplevelser. Da vi kun havde 2 hele dage at “gøre godt med”, og da det var enormt varmt, måtte vi dog prioritere anderledes, end vi først havde forestillet os, og dermed skære ned på antallet af aktiviteter/seværdigheder.

Habana Vieja

Habana Vieja, den gamle bydel, er efter vores mening, uden tvivl den flotteste del af Havana, som samtidig virkelig er stemningsfuld.
Det er absolut et sted, som sagtens kan udforskes med børn, da meget af området er lukket af for trafik, og da skønheden og de meget smukke bygninger næsten kan tage pusten fra enhver; ung, som gammel!

Besøger I Habana Vieja, kan I med fordel opleve stemningen fra gamle dage og gå på forskellige museer, bl.a. Museo de la Revolucion, som er en meget lærerig oplevelse også i børnehøjde.
Området byder på mange caféer og restauranter, hvor I kan nyde sandwich og iskoldt vand, mens Havanas utallige musikere underholder med fantastiske cubanske rytmer. Er I Hemmingway-fans, er det også muligt at drikke en mojito på Floridita´s bar; Hemmingways gamle stamværtshus.
Det er muligt at nyde det samme på en af caféerne på de enormt flotte plazas rundt omkring, bl.a. på Plaza Vieja og Plaza de la Catedral, som virkelig er nogle smukke steder fuld af både stemning og mange mennesker, der sælger fotos af sig selv i farverige dragter og lignende.

Plaza de Armas og Plaza de San Francisco er ligeledes steder, hvor mange samler sig for at kigge på skønhed.
Er I købelystne kan I tage en tur ned ad Calle Obispo eller blot kigge ind i en af de mange små souveniershops, som byder på de karakteristiske havana-stråhatte, t-shirts med Che Guevara eller Havana Club-logoer, farverige vifter, som kan køle lidt ned, musikinstrumenter og meget, meget mere.
Har I masser af tid i Habana Vieja, kan I også lægge vejen forbi Castillo de la Real Fuerza, som ligger så smukt og byder velkommen.

Centro Habana

Centro Habana er også et besøg værd.
Her er en fantastisk stemning, massevis af mennesker og musik og gang i den i et tætbefolket kvarter. De faldefærdige, pastelfarvede bygninger, cykeltaxaerne, de hullede veje og de slidte lada'er i gaderne, giver et godt billede af dagligdagen i Centro Habana. Læg vejen forbi Calle Galiano og Calle Neptuno, og iagttag livet, eller sæt jer på Casa de la Musica og lyt til musikken. Det er også muligt at besøge en cigarfabrik.

Centro Habana har derudover en Chinatown – uden kinesere (!) – hvor I kan spise på meget billige restauranter.

Ønsker I at bo på et finere hotel istedet for casas, kan I i dette område også bo på det elegante 5 stjernede Iberostar Parque Central, som har en fantastisk beliggenhed.

Vedado

Vedado, hvor vi boede, er et meget roligt kvarter, som hører til den lidt “finere” del af Havana.
Det er et kvarter, som ligger lidt væk fra det hele, og som på en eller anden måde har sin egen “tidslomme”.
Bydelen rummer regeringsbygninger og ambassader, og som modsætning til de gamle, smukke og (efterhånden også forfaldne) stolte villaer, rummer denne bydel også mange lidt nyere, moderne højhuse.

Havde vi haft ekstra tid, ville vi rigtig gerne have været til Casablanca, som vi forestiller os må være noget helt specielt.
Casablanca, som ligger ganske tæt på den gamle bydel, og som eftersigende skulle være en mere stille, rolig og autentisk oplevelse. Casablanca er en hvidmalet lille landsby med mere velholdte, pastelfarvede huse.
Det er muligt at komme dertil med både færge og bus.

Havana er virkelig en speciel by, og et besøg dertil rummer næsten utallige muligheder for oplevelser. Vi vil derfor anbefale jer at købe LonelyPlanets bog over Cuba, således I selv har ulighed for at undersøge hvilke seværdigheder, der passer lige præcis til jeres familie.

Som skrevet flere steder, fik vi på vores 2 dage i Havana de oplevelser, som vi syntes passede til vores familie. Da vi tog afsked med byen, var vi fulde af gode indtryk, og klar på flere!
Med masser af fagter og på fineste skraldespansk fik vi via ejeren af vores casa bestilt en taxi til Cayo Levisa, som var næste destination. Vi gjorde meget ud af at vise hende størrelsen på vores bagage, og bad derfor om en STOR taxi. Til vores forundring ankom næste dag en gammel, grøn amerikanerbil… Op på taget med vores kufferter, ind i bilen og ned med vinduerne. Dét her havde vi ikke prøvet før, men nu var vi på Cuba, og allerede efter 2 dage i landet kunne vi fornemme, at meget på denne rejse ville blive anderledes end det, vi tidligere havde oplevet. Der var ikke andet for end bare at gå ind til det med åbne arme.

Læs også: Gode råd og forslag til en pakkeliste, som beskriver hvad I bør medbringe, hvis I rejser med børn til Cuba.

Facebook gruppe: Cuba Rejsefællesskab

På Facebook finder I gruppen “Cuba Rejsefællesskab”. I kan her dele ud af jeres erfaringer, stille spørgsmål eller få hjælp til planlægning af jeres rejse til Cuba fra andre, som selv har kendskab til at rejse rundt i landet.

Følg Cuba rejsefællesskab på Facebook her!