Boracay – et must see på en rejse til Filippinerne

Læs her 4. del af vores rejse til Filippinerne. Du kan starte ved første del af vores 3,5 måneds rundrejse i sydøstasien her eller også læse om vores rejseguide til Filippinerne her.

Fra Sipalay til Boracay

At rejse rundt på Filippinerne kan være lidt af en udfordring, da infrastrukturen ikke er i verdensklasse, og da landet består af rigtig mange øer. Man skal derfor være indstillet på at bruge en del rejsetid.
Vi havde netop tilbragt en vidunderlig tid i Sipalay, og turen vi nu skulle tage derfra til Boracay var lang. Rejsetiden viste sig dog at være det hele værd!
Boracay er efter vores mening et ”must see” for alle, der drømmer om tropisk skønhed, kridhvidt sand og krystalklart vand i verdensklasse.
Uanset mængden af turister er Boracay, efter vores mening, ét af de steder i verden, der har noget ganske specielt, og som vi i høj grad anbefaler, at man oplever.

Vores tur fra Sipalay til Boracay måtte bides over i flere strækninger, og den første del gik op gennem Negros – fra Sipalay til Bacolod – i en privatbil. Turen tog 4 timer på kringlede og dårlige veje. Chaufføren overhalede både indenom og udenom, mens børnene råbte og kastede op på bagsædet! Ikke den mest børnevenlige oplevelse, men de overlevede.
Trods den hårde tur, bestemte vi os for at fokusere på det positive, og forsøgte at rette vores opmærksomhed mod de smukke omgivelser vi kørte igennem – sukkerrørsplantager, rismarker, overfyldte jeepneys, landsbyer osv.

Iloilo – en skummel storby og et forsøg på scam

Da vi kom til Bacolod, tog vi straks båden til Iloilo – hovedstaden på Panay. Vi lejede os ind på et gammelt, faldefærdigt og meget spanskpræget pensionat, som var ejet af en gammel enke efter en filippinsk general. Hun tøffede rundt i sutsko, og kaldte pigerne for engle. Det var, som at komme 100 år tilbage i tiden, og vi føltes en smule uvirkeligt.

Vores indtryk af Iloilo var, at det var en kæmpe stor og slumagtig by. Vi brugte tiden i et indkøbscenter, hvor vi knapt kunne komme til at købe noget, da alle de ansatte dannede ring om vores små lyshårede børn.
Da vi forlod shoppingcentret, var det med et væld af tiggende børn efter os.
De samme børn trykkede næsen flad mod ruden ind til det sted, hvor vi spiste vores aftensmad. Tror aldrig helt, at det bliver en situation, hvor man på nogen måde nyder det, der foregår…
Om aftenen gik vi gennem de mørke gader i den slummede storby – stadig med en hord af børn efter os. På trods af alle de tilskuer, som fulgte os, vil jeg ikke just sige, at det føltes trygt, og jeg havde mest af alt lyst til bare at tage benene på nakken, og sprinte hjem på vores pensionat! Iloilo by night føles ikke så betryggende.

Efter en overnatning i Iloilo, gik turen mod Boracay. Det ville tage 7 timer med bus til Caticlan og derfra skulle vi videre med en lille båd til Boracay. Det føltes næsten uoverskueligt at tage endnu en lang og udfordrende tur med vores små piger, så vi besluttede og for i stedet at hyre en chauffør, da dette for det første ville være langt mere komfortabelt, og for det andet ville spare os et par timer i transporttid.
På en eller anden måde endte det dog med at blive en ubehagelig oplevelse at forsøge at hyre en chauffør, da vi i et forsøg på scamming blev kørt til havnen med løfte om, at en anden passager gerne ville køre turen sammen med os, og vi dermed ville kunne spare penge på turen. Det viste sig IKKE at være tilfældet, og i stedet blev vi mødt af truende mænd, kaos og en masse forsinkelse.
På magisk vis fik vi viklet os us af situationen, og fandt til sidst en chauffør, som virkede troværdig nok.
En oplevelse, som vores, er der ganske sikkert mange turister, der bliver udsat for på en rejse til Filippinerne. Befolkningen i landet er virkelig fattige, og vil gøre RIGTIG meget for penge. Det er derfor vigtigt, at man på rejser til Filippinerne vægter sin sikkerhed højt, og ikke løber nogle former for risici.

White Beach, Boracay 

Velankommet til Caticlan tog vi båden til Boracay. Vi blev også der fulgt op af én, som ville lave penge på os – dog på en lidt mere uskyldig måde. Hun fulgte os til det resort, vi havde bestemt os for at ville bo på, og fik sine penge af resortet ved at fortælle, at det var hende, der havde fået overtalt os til at bo der. Der findes masser af disse mennesker på Filippinerne, og man skal naturligvis være opmærksom på, om man af den årsag kommer til at betale mere for sit ophold, fordi man dækker udgifterne til deres kommission. Det gjorde vi nok, men det var peanuts, og hun kunne sikkert efterfølgende mætte sine børn.

Vi boede på Villa Caemilla i en fin lejlighed – dog stadig lidt lav standard, men midt på stranden – på det, der heder station 3. Se det store udvalg af overnatningsmuligheder på Boracay her.

Stranden vi var taget til hed White Beach – og ikke uden grund!! Jeg har ALDRIG set noget så fint og smukt, kridhvidt og pudderagtigt. Vandet fuldstændig klart og lyseblåt – usammenligneligt smukt!
Lyset på stranden er fuldstændig blændende, da der opstår et særligt skær, når SÅ kridhvidt sand og SÅ klart vand rammes af solens enormt skarpe stråler.

Læs også: UV-badetøj og solbeskyttende produkter til baby

Vi kom hurtigt i snak med de fleste ansatte på Villa Caemilla, og de kunne fortælle os om, hvad vi skulle opleve på Boracay.
De kunne også oplyse os om, at White Beach var delt op i “stationer”. Der er fra station 1-3, og station 1 er, som jeg forstod det, mest til backpackere, station 2 er det mest fortravlede sted med en masse restauranter, barer og caféer, og station 3 er det mest rolige sted.

Vi boede på station 3, hvilket var et rigtig, rigtig behageligt sted at opholde sig. Der var roligt, vi blev ikke hele tiden forstyrret af strandsælgere, og der var ikke høj musik fra barer og diskoteker.

Station 3 virker til at være det sted på stranden, hvor familier holder til.

Vi havde jo ikke planlagt eller booket noget hjemmefra, og efter et par dage var der derfor desværre ikke længere plads til os på Villa Caemilla, så vi måtte finde et nyt sted at bo.
For at finde et nyt hotel, vandrede Michael stranden tyndt – barfodet, vel at mærke, – hvilket resulterede i, at han fik en parasit op under foden. Vi kunne se, hvordan den kravlede rundt… En sand tropefornøjelse, og én af de klamme tropesygdomme, som man desværre kan rage til sig på en rejse til Filippinerne, hvis ikke man tager sine forholdsregler.
Mit maveonde var også taget til igen, og jeg kunne mærke, at jeg var ved at blive rigtig syg.
Endvidere havde Pauline fået meget ondt i sin fod, og vi kunne se, at der var gået infektion i et sår, hun havde under foden. Clara havde fået betændelse i øjet…
Jeg blev faktisk lige pludselig enormt træt af troperne!

Boracay Beach Houses – det lækreste sted at bo på Boracay!

Michael mærkede tydeligt, at jeg havde nået grænsen, og tog en god og dyr beslutning. Han fandt det flotteste og mest rene sted på stranden, fik forhandlet en fin pris, og rykkede os alle hen på Boracay Beach Houses, som er det mest lukseriøse sted, vi nogensinde har boet! Se flere billeder og priser fra Boracay Beach Houses her!

På Boracay Beach Houses var der ordnede forhold! Der blev tilkaldt læge til os alle, og de fleste af os kunne få behandling under ordentlige hygiejniske forhold. Michaels parasit kunne dog ikke behandles, da det ikke var muligt at skaffe medicinen, men med besked om, at parasitten ville dø inden for 6 uger, kunne han godt holde kløen ud… Jeg kunne til gengæld ikke holde ud, at jeg havde fået parasitter… i maven… Det var åbenbart det, jeg havde haft på hele vores rejse indtil videre, og som jeg nok havde raget til mig på Panglao Island. De havde ikke kunnet udrede mig ordentligt i Dumaguette, men nu fik jeg medicin nok til, at intet kryb og kravl længere kunne holdes i live i mavesækken.
Pauline fik antibiotika i drop, og var sengeliggende i 3 dage med lægebesøg flere gange dagligt, og Clara fik antibiotika for infektion i øjet.
Phewwww… Sådan er Filippinerne også; tropebakterier, parasitter og andet klamt. Husk at tage jeres forholdsregler – særligt når I rejser med børn!

Tiden på Boracay og vores ophold på Boracay Beach Houses, var den bedste tid på Filippinerne. Det var fantastisk!

Hvad skal man lave på Boracay

Boracay er en relativ lille tropeø, som mest af alt indbyder til afslapning og aktiviteter i vandet.
Vi fik hovedsagelig afslapningsferie ved den smukkeste og mest paradisiske strand, vi nogensinde havde oplevet, og boede ligeledes det bedste og mest rene sted på rejsen overhovedet.
Derudover kom vi fint i kontakt med mange forskellige mennesker under vores ophold på Boracay, og fik også lov til at komme lidt ind bagved det hele.

På Paulines 3-års fødselsdag delte vi kage ud til de familier, som boede i de små huse bag ved stranden. Vi havde derudover kastet vores kærlighed på en lille pige, som var meget handicappet, og hvis mor havde forladt hende. Hun boede hos sin moster, og blev enormt glad hver gang hun så vores piger, som til gengæld kvitterede med massevis af kram og små fine gaver.

Der var heldigvis ikke mange strandsælgere, hvor vi boede, men vi kom i snak med en tandløs, sød kvinde, som meget forsigtigt solgte mangoer og æbler til os, og for fortjenesten forsørgede hun sine 7 børn. Det var et fint lille bekendtskab, som bød på små daglige samtaler.
Vi var derudover på tur til en grotte, hvor de flyvende hunde og farlige slanger blev besigtiget.
Da havet omkring Boracay er helt uden sammenligning, brugte vi dog størsteparten af vores tid på at bade og snorkle direkte ud fra kysten. Vi hilste på utallige farverige fisk samt Nemo og alle Nemos familiemedlemmer, når vi snorklede. Derudover var vi på tur med en glasbåd, hvor vi så koraller og havslanger. Det gav os et fint indblik i det fantastiske liv under vandet.
Det er naturligvis også muligt at dykke på Boracay.
Endvidere vil diverse udbydere af bådture også byde sig til.

Læs også: Snorkeludstyr til hele familien? Se mulighederne her inden I køber!

Havslanger var der nogle stykker af i området, og det er naturligvis et issue, som man bør forholde sig til. Vi havde ikke nogle grimme oplevelser med disse, men var naturligvis forsigtige og på vagt.

Ellers gik tiden med at danse i den smukke solnedgang til det musik, vi havde taget med hjemmefra Danmark, lege med balloner og børn fra alle verdens lande, hoppe ned fra kokosplamer, lege i vandet, snorkle og samle muslingeskaller og konkylier.

Der hviler en ganske særlig stemning på Boracay. Det føles på en eller anden måde som om, man er i paradis, samtidig med at man er omgivet af turister. Det giver en stemning af tryghed, selv om man er meget langt væk hjemmefra.

Ved en rejse til Boracay vil vi gerne give følgende rejsetips:

Tag stilling til på hvilken station, I ønsker at bo. Station 1 og 3 er de mest rolige.

Der er mange alger i havet fra februar til april. Undgå derfor at besøge Boracay i denne periode.

Der er havslanger.

Der er mange vilde hunde, der går løst rundt på stranden.

Der er mange pågående strandsælgere.

Opdatering på Boracay

Da det er længe siden, vi var på Boracay, har vi været så heldige, at vi har fået en opdatering fra en familie, som netop har været derude, og som har været på Filippinerne mange gange.
De beskriver, at Boracay fuldstændig ligner sig selv som for 7 år siden, men at der nu er kommet lidt flere turister til.

Indlæg fra fam. W.T 2015:

“Vi var 5 familier der boede forskellige steder på Boracay denne gang.
Vi boede på et sted der hedder Hey Jude (se flere billeder og priser her), det var gode værelser, hotellet har kun ligget der i 2 år, så alt er nyt og flot. Det lå lige ned til vandet i station 3, der hvor vi boede dengang vi mødtes dernede. Det var et hyggeligt sted, morgenmad includeret og der var restaurant med fin børnevenlig mad. Så var der sundownere 2 for 1 hele dagen, hvilket jo kan være godt for de voksne.
Jeanetts lillebrors familie boede på Cocoloco lige ved siden af, som har fået indrettet en lille have med et par bungalowagtige lejligheder. De har en pige på 2 år, og det var rart for dem at det var lidt aflukket fra stranden, men hun alligevel ku rende lidt rundt. Cocoloco har også et fint menukort med mange forskellige retter til både børn og voksne. Deres pancit bihon og chicken curry er rigtig gode. (se flere billeder og priser fra Cocoloco her).
Vi spiste en del på et sted, der hedder Cowboy Cocina, som er et hyggeligt lille sted med gode burgere, texmex mad og pizzaer. Det er ejet af en filipinsk dame og hendes amerikanske mand. “We have good food, but poor service” sagde de til os, da vi havde ventet 1 time på vores burgere, men de sagde det med meget brede smil. Det er bestemt ikke sikkert, at maden kommer på samme tid til hele bordet, men det er også charmerende, og når man er på ferie har man jo tiden.

Boracay ligner sig selv, der er kommet flere mennesker, men de er mest oppe ved station 2 i d'mall området, hvor der også er et hav af restauranter.
Denne gang vi var afsted, lejede vi 2 12-personers busser i 4 dage og kørte rundt i bjergene syd for Manila. Det var også vildt spændende med nogle gode naturoplevelser, vandfald osv.
Jeg kan derudover anbefale at tage på Chindonan Dive Resort på Palawan (se flere billeder og priser her). Der var vi forrige gang. Det er et resort ejet af 2 danskere. Vi fløj til Busuanga og så holdt der en lille bus og ventede på os, og vi blev kørt til Coron og derefter transporteret i båd ud på denne lille ø, der havde sit ejet husrev med søheste og flotte fisk over det hele. Det var helt fantastisk.”

Efter Boracay tog vil til Mindoro. Hvis I vil læse mere herom, så klik på næste indlæg: Smuttur til Manila og en uges “charterferie” på Coco Beach på Mindoro.