Badeferie i Kovalam og klippetempler i Mahabalipuram

Alle kan tage fejl, selv om de synes, at de bruger en del ressourcer på at researche! For vores vedkommende opdagede vi først rent sent i vores rejseplanlægning, at vi også havde taget en llliiilllleeee smule fejl, da vi havde booket ophold på et hotel i en lille fiskerlandsby, som vi troede lå i baghaven til Mahabalipuram, hvis klippe/kysttempler er på UNESCO's verdensarvsliste. Disse smukke klippetempler betragtes som værende Indiens 7. vidundere, og var faktisk hovedårsagen til, at vi tog på disse kanter!
Vi havde hjemmefra fundet frem til, at et ophold på “Taj Fisherman's Cove Resort & Spa” muligvis ville være lidt af en sjælden luksus, hvorfor vi havde booket en overnatning her. Til vores store overraskelse opdagede vi så, at “Taj Fisherman's Cove Resort & Spa” faktisk ligger placeret direkte på den store og flotte strand i Kovalam  – og altså IKKE i Mahabalipuram!
Til gengæld er stranden i Kovalam et af de steder, som lokalbefolkningen selv tager til, når de holder ferie og slapper af i weekenderne. Et sådan sted er jo heller ikke at kimse ad. Vi havde blot troet, at det lå direkte ved kysttemplerne, og at vi dermed kunne tage smukke gåture til disse. Det er der så kun én ting at sige til; Dooohhhh!

I kan her læse om vores besøg i Kovalam og Mahabalipuram, som var en del af vores rundrejse i Tamil Nadu i sommeren 2019, og som – sammen med alle de andre beretninger fra denne tur – forhåbentlig kan være med til at give et billede af de talrige indtryk og oplevelser, som en ferie i Indien kan byde på.

Kovalam

Ca. 40 km fra Chennai  ligger Kovalam Beach, der er et af de mere kendte strandområder omkring Chennai, og som er yderst velbesøgt af både lokale og turister.
Der er muligvis ikke mange, der tænker, at Indien kan være en destination, der byder på strande og mulighed for badeferie, og selv har vi altid overvejende tænkt, at Goa og Andamanerne måske var de eneste steder, der ville være oplagte til strandferie i Indien. Vi blev derfor faktisk også overraskede over at opdage, at Chennai har nogle ret flotte strande. Om man så kan bade ved alle strandene, er et andet spørgsmål – vandet er ikke roligt, som på for eksempel på Maldiverne, men strandene er flotte og brede, som på Sri Lanka.
I Kovalam havde vi booket et relativt dyrt ophold på “Taj Fisherman's Cove Resort & Spa”, som ligger i helt stille og rolige omgivelser i en lille fiskerlandsby uden den mindste form for larm fra storbyliv, og vi blev modtaget yderst høfligt.
I hotellets hall var alt smukt indrettet, og skøn indisk musik flød liftligt ud ad højttalerne, hvilket var med til at skabe den rette eksotiske stemning.

Da vi sad og nød det flotte view ud over have og pool, kom hotellets kok ud og hilste personligt på sammen med en køkkenassistent. Kokken fortalte, at han havde fået besked om, at Bjørk har cøliaki, og derfor blot ønskede at informere os om, at ALT var muligt i forhold til at få indfriet vores ønsker om glutenfri mad. Vi skulle blot tage fat i ham, og så ville han lave mad, som vi ønskede. Herfra blev Bjørk behandlet nærmest kongeligt, og ALLE tog særlige hensyn til hende, kom med kyskager, når vi andre fik en snack, bagte muffins til hende, serverede bacon i stride strømme og lavede særlige desserter, som vi andre ikke måtte få 😉

Det allerbedste ved opholdet på “Taj Fisherman's Cove Resort & Spa” var helt klart, at medarbejderne på stedet var så helt igennem fantastiske! Der var ikke det, de ikke ville gøre for deres gæster, og samtidig var de helt enormt entusiastiske i forhold til alle de indiske retter og specialiteter, som de kunne fremtrylle. Kaffe var ikke bare kaffe, og vi fik selv lov til at prøve at lave den indiske kaffe med mælk, som man forbereder på en helt særlig måde.
Alt i alt var det særligt en helt speciel fornøjelse af opleve, hvordan alle på stedet behandlede Bjørk og tog hensyn til, at hun ikke må få glutenholdig mad – hun skulle IKKE mangle noget, blot fordi hun har cøliaki. Stedet kan altså derfor i dén grad anbefales til andre, som gerne vil på ferie i Indien, og som også har cøliaki!

Det var ikke kun på “Taj Fisherman's Cove Resort & Spa”, at vi mødte mennesker, som var varme og venlige. Sådan helt generelt var det en kæmpe fornøjelse at møde den indiske befolkning, og næsten uanset hvor vi var, oplevede vi imødekommende, oprigtigt nysgerrige, hjælpsomme og åbne mennesker. Naturligvis er det dog ikke uden udfordringer at rejse til et land, hvor fattigdommen er enorm, og derfor handler det til tider om at finde balancen.
Mødet med Indien og den indiske befolkning er enorm mangfoldig – og det er dermed også mødet med oplevelser, der spænder fra den ene yderlighed til den anden. Verdens største demokrati er ét stort sammensurium af overvældende indtryk, der bombarderer alle sanser, og som på mest mærkværdige facon på den ene side holder fast i ældgamle traditioner og overbevisninger, men samtidig er i rivende udvikling.

Selve hotellet virkede rigtig flot, da vi lige ankom, men ved nærmere eftersyn var det lidt slidt i kanterne. Vi boede på 1. sal, og skulle op ad trapper og hen ad en gang, som var sådan lidt vandrehjems-agtig. Alt var derfor meget lydt – og ved nærmere eftersyn desværre også en lille smule beskidt i krogene.
Værelserne var pænt indrettet, men vi fortrød helt vildt, at vi ikke i stedet havde booket de små hytter/bungalows, der lå i haven, og som havde en skøn udsigt til strand og hav. De var dog væsentligt dyrere end de værelser, vi havde booket og betalt hjemmefra, hvilket også var årsagen til, at vi i første omgang havde valgt dem fra.

Vi havde kun en dag på “Taj Fisherman's Cove Resort & Spa”, og efter at have haft et fyldigt program i Chennai, bestemte vi os for, at vi ville bruge det meste af dagen i poolen, da vi trængte til at slappe af og være sammen uden en masse aktiviteter. At have tid til at fordøje alle de indtryk, som man får under en rejse til Indien, er vigtigt.
Poolen var fin, men på grund af et ødelagt vandrør var det ikke muligt for os at vaske os, før vi gik i. Vi fik derfor besked om, at vi bare skulle gå i vandet UDEN at vaske os først… Jeg kunne ikke lade være med at tænke på, hvor mange andre, der havde gjort det samme inden… Bakterieforskrækket, som jeg er, var det en lidt frygtindgydende oplevelse 😉
Vi badede dog hele dagen, og bestilte softdrinks og koldt vand i pool-baren, mens vi kølede os ned i den fugtige hede, og nød lydene fra den tropiske have.

Det skønneste ved hele området var, at vi kunne høre bølgernes brusen og lyden fra moskéen, når der blev kaldt til bøn. Stranden var virkelig bred og flot, og havde det skønneste gyldne sand. Der var ikke et øje at skue på stranden – bortset fra en strandsælger, der ihærdigt, men forgæves, forsøgte at sælge os store konkylier. Det var en underlig stille og en næsten ensom stemning, der herskede på stranden, på trods af at vi længere henne ad kysten kunne se de store bygninger fra storbyen.
Selv var jeg overrasket over, hvor enormt lang og bred stranden ved Kovalam reelt var. Den mindede på mange måder rigtig meget om de strande, vi har oplevet på Sri Lanka.

En morgentur på stranden ledte til en samtale med en lokal fisker, der bød indenfor i sin faldefærdige hytte. Han fortalte røverhistorier – blandt andet at hans kone var en meget, meget kendt kunstner, som malede sten. Han viste stenene frem, og de lignede nogle, som vores egne unger lavede, da de var helt små. Han blev ikke fornærmet, da handlen ikke kom i hus, men sluttede venligt samtalen af med at sige, at her i Kovalam, der levede folk i skøn overensstemmelse på trods af stedets 4 religioner; hindu, islam, kristendommen og fiskeri.
En gåtur i den lille fiskerby gav et lille indblik i det liv, der leves langt væk fra storbyen. Det virkede ikke som om, at indbyggerne nogensinde tidligere havde set turister, og stemningen var derefter. Det kan faktisk godt føles en smule utrygt – uden dog deraf at være farligt – når man bevæger sig rundt i omgivelser og et miljø, som er så langt fra det man tidligere har stiftet bekendtskab med, og hvor alt er beskidt og fattigt. Her i denne lille fiskerby var fattigdommen dog udpræget, der lå skrald alle steder, rotterne løb gennem gaden, og folk stod i kø for at få vand fra byens brønd, da hele Tamil Nadu på dette tidspunkt var voldsomt ramt af vandmangel.
Det sætter spor at opleve disse livsvilkår. Barsk læring, som i dén grad sætter tingene i perspektiv – specielt for vores unger.

At lave en mindre fejl i forhold til at booke overnatning det forkerte sted gav altså alligevel en overraskende vinkel på vores besøg i Tamil Nadu, og det lille besøg i en fiskerlandsby, som vi under andre omstændigheder ellers ikke havde lagt vejen forbi, var både berigende og lærerigt. Måske et bevis på, at der altid er en mening med tingene 🙂
Besøget og de indtryk vi fik her stod i kontrast til vores egen livsstil, og til vores ophold på et hotel, der i Indien står for noget mere luksuriøst.
Dog må vi også erkende, at selv om Taj er en anerkendt hotelkæde i Indien, som er særligt kendt for sin høje standard, så er vi europæere muligvis lidt mere forvente – eller også opfatter vi bare standarder forskelligt – altså muligvis kan der her være en “kulturel” forskel. Ingen tvivl om, at “Taj Fisherman's Cove Resort & Spa” helt sikkert har haft sin storhedstid, men nu mangler lidt på vedligeholdelses-kontoen i forhold til den pris, som man betaler for et ophold her.
Til gengæld var personalet på hotellet nogle af de mest venlige og serviceorienterede mennesker, vi overhovedet mødte i Indien.

Hvis I selv ønsker at besøge Mahabalipuram, men gerne vil bo helt tæt på selve byen, og dermed være helt tæt på klippetemplerne, så kan det være en idé at booke et ophold på Radisson Blu Temple Bay Mamallapuram.

Mahabalipuram/Mamallapuram

Mahabalipuram var en by, som vi udelukkende ønskede at besøge på grund af de verdensberømte klippetempler. Byen er på UNESCO's verdensarvsliste og er bedst kendt for sine mange templer og ruiner, der er bygget mellem det 7. og 9. århundrede, og som i Indien betragtes som værende nogle af landets underværker.
Mahabalipuram er en meget historisk by, og har altid været kendt for sin kunst og arkitektur, hvilket fornemmes, så snart man ankommer til byen.
Vi tog som det første til Shore Temple, der ligger direkte ud til det vilde hav, og hvis varme og fugtige luft lagde en næsten tåget hinde hen over området. Der hvilede en helt særlig stemning over stedet og også en mystik. Selv ungerne var påvirket, og stemningen medførte, at de faktisk inspicerede værkerne med rimelig stor benovelse. At være her, var en oplevelse af særpræget skønhed og historie i ét. I det hele taget er en rejse gennem Tamil Nadu bare fuld af vilde indtryk, kunst, kultur og indblik i områdets historier. Alt hænger på en eller anden måde sammen på en meget særegen måde; kunsten, arkitekturen, religionen…
Godt tæret af saltvand og vind står det smukke tempel helt for sig selv ud til kysten, og er man der uden andre turister, er det en unik oplevelse af gå rundt her i stilheden – kun afbrudt af lyden fra de høje bølger, der slår ind mod stranden lige nedenfor.

Pancha Rathas, eller “De fem Rathas”, er et monumentkompleks, som rummer smukke skulpturer, der også er på UNESCO's verdensarvsliste. Det var dog SÅ varmt, at vi knapt kunne bevæge os uden at tabe et par liter væske, og da heden var ulidelig, blev det ikke helt den succes, som det sikkert havde været, hvis det havde været 20 grader koldere. Jeg må dog indrømme, at skulpturerne er filmisk smukke, og også på en eller anden måde er omgærdet af mystik. Det er nok mest vi voksne, der bliver ramt af noget særligt, når vi oplever disse historiske monomenter, men jeg håber alligevel, at oplevelsen af så særlige værker, sætter nogle spor hos børnene. Muligvis forstår de det først, når de bliver ældre, men det er også helt ok. Jeg ved, at de indtryk og oplevelser, som de får nu, ikke kan undgår at påvirke dem resten af livet – på den ene eller den anden måde.

Jeg tror muligvis, at mine forventninger til Mahabalipuram desværre var lidt for høje. Jeg fik dog indfriet mine forventninger til klippetemplerne og de 5 Rathas, men selve byen virkede på en eller anden måde overvældende, og det, at vi mere eller mindre blev ”overfaldet” af ”guides”, da vi kørte ind i byen, der alle ville sælge os en tur rundt i området, ødelagde følelsen af autenticitet for mit vedkommende. Vi var jaget vildt – og selv de små børn havde regnet ud, hvordan de skulle få lokket en rupee eller to ud af turisterne. Ikke at der var andre europæiske turister end os… Det er sjældent, at vi bliver irriterede, men lige hér, der ramte vi et punkt! 41 graders varme og en hær af insisterende, pågående og tiggende mennesker efter os, fik os faktisk til at at hæve stemmen over for særligt én person, der bare ikke ville lade os være. Også selv om det, at miste besindelsen virkelig er dårlig stil – ikke alene i den vestlige del af verden, men i særdeleshed i Indien.
Dog er Mahabalipuram et af de mere ”turistede” områder i Tamil Nadu på grund af templerne og de forskellige klippefigurer, og med turismen følger en masse knapt så charmerende elementer.

Hvorhen vi end bevægede os i Mahabalipuram, så vi masser af smukke stenfigurer og ruiner, samt arbejdende stenhuggere, der huggede og sleb i kæmpe klippestykker. Det var lidt specielt at opleve larmen fra alle de mennesker, der arbejdede med hænderne, når de bearbejdede de kæmpe store stykker klippe, og forvandlede disse til enorme kunststykker. En gåtur langs alle disse værksteder havde været et indblik i en arbejdsform og metoder, som ganske sikkert havde været ret interessant. Desværre var varmen dog rent så heftig, at vi kun orkede at besøge to af templerne, og ellers måtte tilbringe resten af tiden i vores bil, som havde aircondition.

Mahabalipuram stjal ikke vores hjerte, når jeg sammenligner med alle de andre helt vildt rørende steder, vi besøgte i Indien, men gav os alligevel muligheden for at opleve skønhed og en snert af historie.
Sådan helt overordnet set, tror jeg vel egentlig blot jeg kan konkludere; vi var der 😉
Fra Mahabalipuram satte vi kurs mod Auroville, en slags utopia, der er etableret med støtte fra UNESCO, og hvis vision er at skabe et bæredygtigt samfund, hvor alle – uanset etnicitet, religion og politiske overbevisninger – lever i harmoni med fokus på det menneskelige fællesskab. Fantastisk sted at tage sine unger med til! Fra Auroville tog vi videre til Pondicherry, en tidligere fransk koloni, hvor alle gaderne hedder Rue, og hvor vi boede på det smukkeste lille boutiquehotel. Mere herom i næste indlæg 😉

Er I selv interesseret i at besøge Indien, har vi på Facebook lavet gruppen “Indien Rejsefællesskab”. Planen er, at I her har muligheden for at dele ud af jeres erfaringer, stille spørgsmål eller få hjælp til planlægning af jeres rejse til Indien fra andre, som selv har kendskab til at rejse rundt i landet. Meld jer gerne ind ?

Har I lyst, kan I læse andre rejseberetninger fra Indien her på siden. Læs blandt andet vores første rejseberetning fra Chennai, som vi også besøgte denne sommer, da vi rejste rundt i Tamil Nadu, eller beretninger fra Kerala i sydindien eller Andamanerne.