Skole- og uddannelsessystemet i USA er væsentligt anderledes end det danske, hvilket for os har været en af de største udfordringer ved at flytte til USA.
At begå sig i et nyt undervisningsmiljø, og at lære både de skrevne og uskrevne regler, kan være udfordrende – især når ens børn skal omstille sig både kulturelt og sprogligt.
Læs her om vores personlige erfaringer fra en Middle School i USA.
Skrevet af Stine / Foto: Stine
Skolesystemet i USA, Middle School
I USA er Skolesystemet skruet sådan sammen, at Elementary School går fra 1. til 5. klasse, Middle School fra 6- til 8. klasse og high School fra 9. til 12. klasse.
Efter High School starter man på college, hvor man i løbet af 4 år kan tage sin bachelor. Det første år på college svarer til 3.g på gymnasiet.
Vores 3 store børn har hver især haft en start i forskellige skoler; Middle School, High School og college. Jeg tager derfor udelukkende udgangspunkt i det skolesystemet, som vi har gjort os personlige erfaringer med i Arizona, hvor vi bor.
Vores yngste går på en Middle School i Arizona, som vi med tiden er blevet utrolig glade for.
Det krævede dog en del tilvænning, før vi forstod pædagogikken og de amerikanske principper, som adskiller sig meget fra de danske. Faktisk tror jeg, at man muligvis nok kan konkludere, at vi fik os lidt af et kulturchok i mødet med det amerikanske skolesystem.
Som med så meget andet normaliserer tingenes tilstand sig hen ad vejen, og i dag sender vi vores datter afsted med skolebussen med ro i maven, vel vidende, at både hun og vi har tilpasset sig.
Hyldest af flaget på Middle School i USA
Skoledagen på vores datters Middle School starter med, at både børn og voksne udfører en fast ceremoni, hvor alle rejser sig og hylder det amerikanske flag. Børnene fremfører højt i kor ”The Pledge of Allegiance”, mens flaget toner frem på en stor skærm, og alle holder deres højre hånd op til hjertet.
”I pledge allegiance to my Flag and
to the Republic for which it stands:
one Nation indivisible, with Liberty
and Justice for all”
Flaget symboliserer nationen som helhed, og den daglige tradition med at hylde flaget, skulle efter sigende fremme børnenes følelse af patriotisme og national enhed. Det fungerer også som en påmindelse om de principper (frihed og demokrati), som USA er bygget på.
At vise hengivenhed og respekt for sit land, er noget amerikanerne generelt er gode til, og som alle lærer, fra de er små.
Skoleuniform og code of conduct
Der er regler om skoleuniform på vores datters skole. Når børnene møder i skolen, er der voksne, der holder øje med, at børnenes påklædning lever op til reglerne.
Overdelen er polo-shirts, der kan variere over 4 farver. Shorts i 2 farver til drengene, og nederdel i 2 farver til pigerne. Er nederdelen lidt for kort eller blusen i en forkert farve, bliver man dress-codet. Det betyder, at man bliver hevet op på skolens kontor, og så får tøj derfra, som man kan gå i, indtil skoledagen er slut. Alternativt kan man blive sendt hjem.
Oplever skolen, at et barn 3 gange har haft tøj på, der ikke passer til reglerne, eller har barnet op til flere gange et upassende sprogbrug eller en adfærd, der falder uden for den gængse ”code of conduct”, får barnet en infraction, som er en straf. Straffen kan variere, men handler som regel om hjemsendelse fra skolen i op til 5 dage.
Værdigrundlag på en Middle School
Generelt er der helt tydelige regler og meget fokus på struktur i en amerikansk skole. Medbestemmelse og deltagelse i beslutningsprocesser er ikke værdier, vi oplever, at man arbejder så meget ud fra. Disciplin er kodeordet. Lærer-elev forholdet er mere formelt end det, vi kender fra Danmark, og man er aldrig op fornavn med sine lærere. Det er Mrs, Ms eller Sir.
Til gengæld eksisterer Janteloven på ingen måde, hvilket betyder, at der er masser af ros, anerkendelse og opfordringer til at ”go for it!”.
Vi elsker at opleve den begejstring og det engagement, som lærerne på vores Middle School udviser. Der heppes, anerkendes og alle er verdensmestre, når de viser, hvad de kan og har gjort. ”We absolutely adore your Daughter” er sætningen, der går igen og igen.
Det sociale spiller ikke en stor rolle, og der lægges hovedsageligt vægt på de akademiske præstationer. Hver dag er den samme som næste dag. Der er ingen plads til afvigelse i skemaet. Børnene har ikke en fast klasse eller et fast klasselokale, men går efter endt time til et nyt lokale, hvor de samles med nye elever for at have det næste fag. Hvor man i Danmark gør meget ud af fællesskabet, og lader børnene følges med de samme elever i den samme klasse gennem et helt skoleforløb, er det modsat i USA.
Der testes op til 5 gange ugentligt. Kritisk tænkning er ikke et emne, der som sådan praktiseres, og der er ikke fokus på at lære at argumentere. De ugentlige tests fungerer mere, som en slags kahoot.
Når børnene søger information til en opgaveløsning på skolens intranet, er en del artikler blokeret. Her må man læse det, som vurderes politisk korrekt og anerkendt.
På en eller anden måde fungerer det lidt på samme måde, som når der sættes en høj biiiipppp-lyd ind over sange, der spilles i radioen, som rummer bandeord eller andet grimt sprogbrug.
Skolesport i Middle School
Der er ikke obligatorisk idræt lagt ind i skemaet og heller ikke kreative fag. Man kan dog ønske valgfag, der har fokus på kreativitet og bevægelse.
Endvidere er skolesport en stor ting, hvilket naturligvis koster en god portion penge at deltage i.
Man kan ikke gå til skolesport uden en lægeerklæring, som koster 73 dollars at få udfærdiget. Det koster 70 dollars for den første måned, når man spiller skolesport, og hvis man er dygtig nok og ikke får en lav karakter, klarer man tryouts, og kan fortsætte til den næste måned, som koster 30 dollars. Er man ikke dygtig nok til sporten, og får man en dårlig karakter, bliver man taget af holdet – og dermed udelukket fra fællesskabet
Skolemad i Middle School
Skolemaden består som oftest af pizza, corndogs, mac&cheese og cheeseburgere. Skolefrugt er ikke et valg – her hænger der i stedet chips på hylden.
Der må spises én gang om dagen – et stabilt blodsukker og tilstrækkelig ernæring i løbet af en skoledag er ikke noget, der er fokus på. Børnene spiser lidt i smug, når de har ondt i maven af sult.
Sikkerhedsforanstaltninger på en Middle School i USA
Der er et stort fokus på sikkerheden på skolerne i USA. Alle børn går rundt med et id-kort, som de altid skal bære og også bippe ind, når de tager skolebussen.
Skal de på toilet, får de et hall pass. Det handler både om sikkerhed, så man ved, hvor børnene opholder sig, men også om regulering af elevernes aktivitet.
Der er skoleskyderi-øvelser i USA, som der er brandøvelser Danmark. Vinduer og døre er skudsikre, og alle døre låses af. Man kan ikke komme ind på skolen, medmindre man har id, som køres igennem systemet, og så får et adgangspas. Der er ligeledes bevæbnede vagter og politi tilknyttet skolen.
Børnene løber ikke frit ude i skolegården, men holdes under meget fast opsyn.
Uanset hvor striks og anderledes det amerikanske skolesystem kan fremstå i forhold til det danske, så vænner man sig over tid til det. Det bliver det nye normal.
På trods af en mere formel relation, oplever vi faktisk, at vores barn er holdt af på sin skole. Hun anerkendes, og har fået en følelse af at høre til.
Noget af det, vores datter underligt nok virkelig værdsætter, er rent faktisk den disciplin, som vi i starten stejlede fuldstændig på.
Til gengæld savner hun fællesskabet og de sociale relationer, som fungerer meget anderledes end det, hun kender fra Danmark.
Hun har lært meget på de knapt 2 skoleår. At hun er modstandsdygtig og kan klare de situationer, hun bliver sat i. At hun kan tilpasse sig andre normer, og at hun er blevet beriget med nye sociale færdigheder.
Hun har fået nye perspektiver og indsigt, lært om både kulturelle forskelligheder og uddannelsessystemer.
Vores datter tager det bedste med fra begge verdener, og vil kunne bruge disse færdigheder og erfaringer resten af livet.
Har I lyst, kan I her læse vores personlige beretning fra livet på en High School i Arizona, USA.