(Læs her vores andre 24 artikler om Sri Lanka)

Oplevelser i børne- og voksenhøjde – rejseberetning fra Sri Lanka

Familien Sievertsens rejse til Sri Lanka februar-marts 2016.
Familien består af 2 voksne, Dea og Poul, og 2 børn, Alba på 6 år og Isac på 9 år.

Læs øvrige rejsebeskrivelser og guides til Sri Lanka her.

Da mine forældre i mange år har boet i Frankrig, har vi hvert år brugt vores ferier på at rejse ned for at besøge dem. Skønne ferier i det franske, som vi har nydt og værdsat

Dog har jeg altid haft en lyst til at rejse ud på eventyr, og det første skridt ud i den slags rejser, tog vi sidste år, hvor vi spontant tog på en mindre ferie til Færøerne og Island, som vi selv planlagde.
Turen til Færøerne og Island var en oplevelse, som absolut gav blod på tanden, og som også medførte, at vi fik modet til at kaste os ud i nye rejseeventyr. Både vi voksne, men så sandelig også børnene, fik meget ud af rejsen, og det gik op for os, hvor nemme vores børn egentlig var at have med på sådanne rejser, og at det ikke var bekymringer vedørende børnene, der skulle afholde os fra, at kaste os ud i at opleve verden.

Vi oplevede pludselig, at vores børn – selv om de ikke var særlig gamle – var åbne i deres måde at opleve tingene på, og at de også var tillidsfulde i forhold til de mennesker, der ellers var med på rejsen. Det var lidt af en øjenåbner at se sine børn i andre miljøer end de vante, og så bare opleve, at de med nemhed kastede sig ud i nye udfordringer.
Det er altså ikke børnene, der sætter begrænsningerne i forhold til at rejse, men måske mere vi voksnes bekymringer, hvilket vi i hvert fald ret hurtigt indså.

Da jeg er adopteret fra Sri Lanka, er mine børn lidt mørkere i huden, og der er også andre børn i min datters klasse, der kommer fra andre dele af verden, hvilket har affødt gode samtaler om, hvorfra i verden, de forskellige børn stammer.
Så idéen om at tage til Sri Lanka kommer faktisk fra min datter, som rigtig gerne ville se, hvor jeg kommer fra – og dermed også hvor hun selv stammer fra.
Min datter mener, at Sri Lanka er mit hjemland, hvilket jeg nu ikke er enig med hende i – jeg er jo dansk – men for hende var det et issue, som jeg så gerne ville møde hende på.

Vores forberedelser inden vi rejser til Sri Lanka

Vores forberedelse til denne rejse startede altså i det små med interessante samtaler i børnehøjde og interesse fra mine børn omkring det land, som jeg oprindeligt kommer fra, og vi gik derfor i gang med at kigge på muligheder for at rejse til Sri Lanka allerede i foråret 2015.
Jeg gik stille og roligt til værks med at undersøge mulighederne for at komme til Sri Lanka – både i forhold til det rent praktiske, men også i forhold til økonomien i forbindelse med sådan en rejse.
Jeg kiggede på de forskellige rejsebureauers pakkeløsninger og prislister, og fandt ret hurtigt ud af, at jeg syntes, at det var temmelig ”pebret”. De priser jeg fandt frem til via nettet løb op i ca. 20.000 kr. pr. person, hvilket jeg syntes var helt vanvittigt. En 14 dages ferie til Sri Lanka ville i så fald løbe op i ca. 80.000 kr. for os 4 (uden de uforudsete udgifter), og det ville jeg under ingen omstændigheder betale. Jeg indså derfor ret hurtigt, at dette måtte jeg selv kunne arrangere til billigere penge, og gik derfor i gang med at afsøge markedet for billige flybilletter og hoteller.
Det viste sig hurtigt, at det godt kunne betale sig!
På denne måde havde jeg klart en fornemmelse af, at vi både kunne komme afsted for langt færre penge, og samtidig ville vi selv kunne være herrer over, hvad vi ville opleve – og ikke mindst; hvornår og i hvilket tempo, hvilket passer langt bedre til os som familie.

Selv om jeg oprindeligt stammer fra Sri Lanka, har jeg intet kendskab til landet, så jeg gik i gang med at læse om de forskellige rejsebureauers pakkerejser for at danne mig et billede af, hvad der kunne være af forskellige seværdigheder i landet, som kunne være absolutte musts at opleve. Jeg er sådan indrettet, at når nu vi havde bestemt os for at rejse så langt væk, så skulle vi også opleve landet, samtidig med at vi skulle kombinere det med lidt solferie.
Min plan var derfor også fra starten af, at vi skulle starte vores ferie ud med en masse oplevelser, for så at afslutte rejsen med 6 dages solferie ved en lækker strand. På denne måde kunne alle vores behov for en – for os – perfekt ferie blive opfyldt.

I det hele taget er vi også bare en familie, som allerhelst vil have autentiske rejseoplevelser og frihed til selv at bestemme, hvilke oplevelser vi ønsker at få, når vi begiver os ud i verden, så derfor var det egentlig helt naturligt for mig, at vi selv skulle arrangere denne rejse.
Der ligger selvfølgelig det i det, at det tager tid at arrangere og planlægge en sådan rejse, men det ser jeg på mange måder som noget, jeg kan koble op på forventningens glæde.
Tiden skal man dog have til rådighed – eller i hvert fald prioritere – men det er i så fald givet godt ud på økonomisiden, for der er virkelig en del besparelser at hente i det.
Sat op i mod, hvad vi skulle give for en pakkerejse +/- uforudsete udgifter, så har vi virkelig sparet en del penge, da den samlede pris for rejsen for os løb op i ca. 60.000 kr. for 3 uger på Sri Lanka, fordi vi selv arrangerede rejsen. Prisen dækker så alle udgifter – lige fra solcreme til vaccinationer Jeg tænker, at det måske er en besparelse på 30.000-40.000 kr. i forhold til, hvis vi havde købt en pakkerejse ved et rejseselskab.

Rent prismæssigt vil jeg vurdere, at vi sagtens kunne have valgt at rejse både billigere, men også dyrere – reelt er det jo noget, man selv bestemmer; det handler om til- og fravalg af både seværdigheder, men også standarden i forhold til, hvordan man både spiser, rejser rundt og ikke mindst bor, mens man er afsted.
Både prismæssigt og i forhold til standarden, synes jeg, at vi lagde os ret godt i midten, og foretog nogle prioriteringer, som vi efterfølgende har lært af. Meget handler jo om at gøre sig nogle erfaringer, når man kaster sig ud i selvarrangerede rejser, og vi har absolut også lært noget af det. Enkelte ting ville vi nok have gjort anderledes – men overordnet set er vi tilfredse.
Vi valgte f.eks. at bo relativt ordentligt, men forsøgte os frem med forskellige standarder. Et af de dyreste steder kunne vi f.eks. godt have sparet væk, da vi egentlig ikke rigtig trivedes på det businesshotel, vi havde booket hjemmefra, og som var klart det dyreste af alle hoteller, vi havde valgt. Men det ved vi så til næste gang; det dyreste valg er ikke nødvendigvis altid det bedste valg!

 

Egentlig er jeg typen, der bare gerne vil kaste mig ud i noget nyt, og så være spontan, og lade lysten styre os derhen, hvor vi synes, det virker rart, og jeg havde også lyst til at rejse rundt på Sri Lanka på den måde. Dog vil jeg sige, at der også sker noget med én, når man får børn, som ændrer ens adfærd. Ansvaret for børnene vejer jo langt tungere end lysten til at handle impulsivt, og det var også ansvaret for vores børn, der resulterede i, at vi hjemmefra lagde en fast rejseplan, og dermed også bookede alle vores hoteller, inden vi tog afsted.
Det var mig, der arrangerede rejsen, og jeg vidste, at hvis jeg skulle kunne slappe ordentligt af, når først vi var i landet, så skulle der være styr på ruten og på, hvor vi skulle overnatte. Derudover rejste vi i højsæsonen, og jeg ville ikke risikere at stå i et fremmed land UDEN at kunne finde et sted at sove!
Jeg brugte derfor både Tripadvisor, hjemmesiden at rejse med børn m.m. i forhold til anbefalinger af hoteller, da vi havde brug for at få andres vurderinger af de hoteller, vi var interesserede i. Andres anmeldelser giver en form for tryghed, når man kaster sig ud i det ukendte.
Derudover købte jeg i sidste øjeblik LonelyPlanets bog om Sri Lanka, hvilket er en god investering. Bogen beskriver rigtig meget, og giver gode guides til, hvad der er værd at opleve.

Ud over at afsøge nettet for informationer, havde jeg også fået kontakt med en fra mit nærområde, som oprindeligt kommer fra Sri Lanka, og har et kæmpe kendskab til landet.
Jeg tog derfor chancen og spurgte hende – selv om vi ikke kendte hinanden i forvejen – om hun havde lyst til at mødes med mig og fortælle mig om landet, og hvad hun ville anbefale os at opleve på en rejse, som vi selv arrangerede. Indimellem skal man jo bare tage chancen, og så kaste sig ud i det… Det viste sig at være en rigtig god idé, og vi blev inviteret på kaffe, og fik en masse brugbare informationer – både fra den skønne kvinde og hendes mand med det store kendskab til landet, men også via hendes søn, som ofte har backpacket på Sri Lanka, og dermed har et indgående kendskab til landet.
På den måde syntes vi altså, at vi fik skabt os et grundlag for at opleve det ægte og autentiske Sri Lanka, og også få noget uundværlig ”insider-viden” – bl.a. omkring infrastrukturen, afstandene fra A til B, trafikken, togstrækninger m.m.

Bestilling af flybilletter til Sri Lanka

Vi fløj med Emirates, som vi også havde fået anbefalet at flyve med.
P.g.a. store besparelser ved at flyve fra Tyskland, fløj vi fra Hamburg, som for os er tættere på end København.
Ud over at det er billigere at flyve fra Hamburg, er der også rigtig gode og billige parkeringsmuligheder i denne lufthavn. Der er parkeringsservice i selve lufthavnen, hvilket betyder, at du får et firma til at hente din bil, når du ankommer, og så passer de på din bil, indtil du returnerer fra din rejse.
At parkere i Hamburg lufthavn og samtidig benytte sig af denne service, kostede for 3 uger 100 Euro. Jeg er faktisk ikke sikker på, at du kan parkere i hverken Billund eller Københavns lufthavn i 3 uger til den pris!!!!

Billetterne købte jeg via noget, der hedder Budjet. Jeg tjekkede naturligvis inden, om de hørte under Rejsegarantifonden, da vi på ingen måde ønskede at løbe nogen risiko.
Prisen for flybilletter for os alle 4 fra Hamburg til Colombo var 17.418 kr.

Der var flere kriterier, som spillede ind i forhold til hvilke flybilletter, vi ønskede at bestille.
Èn afgørende faktor var naturligvis prisen, men noget andet var også flyvetiden og antallet af mellemlandinger.
Selvfølgelig ønskede vi at betale så lidt, som overhovedet muligt for billetterne, men samtidig rejste vi jo også med børn, som vi gerne ville tage hensyn til. Vi ønskede derfor så få mellemlandinger, som overhovedet muligt, og med de billetter vi bestilte, havde vi kun én mellemlanding i Dubai á 1,5 times varighed, hvilket passede os fint.
Mellemlandingen var kort, og vi følte derfor ikke, at vi på nogen måde spildte vores tid.

Vi fløj fra Hamburg om aftenen, og havde haft en forhåbning om, at vores børn derfor ville sove på turen, hvilket dog ikke var tilfældet, da Emirates har de mest fantastiske og børnevenlige betingelser ombord på flyet. Der er bl.a. mulighed for at se en masse helt nye film eller spille spil på de computerskærme, som er placeret foran sædet, hvilket vores børn var helt oppe at køre over.
Flyveturen var derfor rigtig behagelig og helt og aldeles uproblematisk for både børn og voksne.

Rejseruten

Vores rejserute var følgende:
3 dage i Colombo
3 dage i bjergene nord for Kandy (uden at have tænkt på, hvor lang tid det tog at komme fra Colombo og op i bjergene…)
1 dag i Pinawalla
Tilbage til Kandy for at tage toget til Ella, hvor vi var i 2 dage
Fra Ella til Tangalla, hvor vi var i 6 dage
Colombo – 2 overnatninger

Rejsen starter i Colombo

Da vi landede i lufthavnen lidt uden for Colombo, havde vi via vores guesthouse bestilt en chauffør til at komme og hente os, så vi – uden de store anstrengelser – kunne blive transporteret til vores indkvartering.
På den måde vidste vi, at vi kunne tage det helt stille og roligt, når vi steg af flyet, og at vi ikke skulle til at forholde os til for mange praktiske ting. Det var blot at kigge efter et skilt med vores navne, og så lade os guide.

Vi startede ud med at bo i en slags Guesthouse/Bed&Breakfast i Colombo, som hed ”Garden Guest House”.
Det var værternes private hjem, og der var 2 værelser til rådighed, hvoraf et af værelserne var det familieværelse, som vi boede i. Det var et sted, som jeg havde fundet på nettet, og der var rent og pænt, og jeg havde udelukkende læst mig frem til, at stedet havde fået gode anmeldelser.
Værterne var rigtig søde og hjælpsomme, og det var – i vores øjne – et rigtig billigt sted at bo. For 4 personer betalte vi 500 kr. pr. overnatning incl. morgenmad.

Vi havde ikke planlagt hvilke seværdigheder vi ville opleve, og ville bare tage én dag ad gangen, mens vi var i Colombo.
Dog havde jeg hjemmefra haft en plan om, at vi skulle besøge det børnehjem, som jeg havde været på som spæd. Af flere årsager kunne det være interessant at opleve dette, men det var ikke lykkedes mig at få lavet en aftale med personalet på børnehjemmet, da telefonforbindelsen fra Danmark til Sri Lanka havde været dårlig. Derudover havde ”Dep. of childcare” heller ikke besvaret de mails, som jeg havde sendt til dem.
Èn jeg kendte havde forsøgt at få etableret en form for kontakt mellem børnehjemmet og mig, da hun havde været på Sri Lanka sidst, men de havde blot oplyst, at der skulle gives en særlig tilladelse til et besøg på dette børnehjem, inden det kunne lade sig gøre, da det er et statsejet børnehjem, og der derfor gælder særlige regler for etablering af kontakt og tilladelse til besøg på stedet.
Min indstilling til tingene er, at hvis ikke det har kunnet lade sig gøre hjemmefra, så må man bare kaste sig ud i det, når man lander på stedet. Jeg var derfor på en eller anden måde overbevist om, at det nok skulle kunne lade sig gøre, og havde derfor bedt vores børn om at pakke en rygsæk med deres aflagte legesager, og det var så planen, at børnene på ”mit gamle” børnehjem skulle have disse legesager som gaver.
Jeg fortalte vores vært på Garden Guest House om dette, og han tilbød straks sin hjælp i denne forbindelse, og gik derfor i gang med at ringe rundt til alle de forbindelser han havde ,for at finde ud af, hvordan et besøg på børnehjemmet kunne blive sat i værk.
Det lykkedes for vores vært at få fat på en dame, som vidste en masse om dette børnehjem, og det var ikke gode ting, hun kunne berette.

Jeg har aldrig på nogen måde rent følelsesmæssigt været påvirket af, at jeg er adopteret, og vores mål med denne rejse havde intet med min adoption at gøre. Dog må jeg sige, at jeg – da jeg hørte om vilkårene på børnehjemmet – alligevel blev påvirket følelsesmæssigt.
Èn ting var, at jeg ville skulle bruge lang tid på at få en tilladelse til at besøge børnehjemmet, og at dette højst sandsynligt ikke ville lykkedes. Noget andet var, at vi blev oplyst om, at forholdene på dette børnehjem var enormt dårlige, og at børnene under ingen omstændigheder ville få lov til at beholde de legesager, som vi havde med til dem. Vi fik at vide, at de helt sikkert ville takke for gaverne, og lade som om, at børnene kunne beholde tingene, men at de – så snart vi ville være ude ad døren – ville tage legesagerne fra børnene igen, og så forsøge at sælge tingene for at få penge ud af det.
De informationer vi fik om stedet var altså ikke just opløftende, og det lød som om, at vilkårene på de statsejede børnehjem på Sri Lanka virkelig var ringe, hvilket naturligvis ikke kunne undgå at påvirke os.

Efter at have tænkt lidt over de forskellige ting, kom jeg frem til, at jeg af flere årsager ikke havde lyst til at vise mine børn det børnehjem, som jeg kom fra. Jeg syntes ikke, at de skulle se børn vokse op under de vilkår, og samtidig syntes jeg heller ikke, at de skulle tænke på, at det eventuelt var de samme vilkår jeg havde været under som spæd.
Jeg ville heller ikke aflevere noget et sted, som kortvarigt ville skabe en glæde, som man så efterfølgende ville tage fra børnene igen. Det ville jo gøre mere skade end gavn.

Vi bestemte os derfor for at opgive vores forehavende, og spurgte i stedet vores vært, om han kendte nogle andre, som ville kunne få glæde af alle de legesager, som vi havde slæbt med os.
Vores vært tog igen kontakt til flere forskellige – bl.a. nogle nonner, som drev et børnehjem i Colombo, men som netop havde modtaget flotte donationer i forbindelse med julen, og derfor ikke havde brug for flere ting, men som i stedet henviste til et andet børnehjem, der blev drevet af ”The Salvation Army”, og som helt sikkert ville kunne profitere af vores gaver.
Vi kørte derfor samlet derud, og fik en hjertelig modtagelse og rundvisning på dette børnehjem, hvor vores børn fik lov til at aflevere den store rygsæk med legetøj til glæde for en masse andre børn, og vi kunne dermed takke vores vært på ”Garden Guest House” for, at alting i sidste ende lykkedes.

Det var for os alle en rigtig god oplevelse at besøge dette børnehjem, som virkede til at have skabt nogle gode rammer omkring de børn, der boede der. Der var børn i alle aldersgrupper – lige fra helt nyfødte til unge piger, der selv var gravide.
Det var naturligvis ikke vilkår, som på danske børnehjem, men der hvilede en ro og ordentlighed over stedet, som efterlod os med en følelse af, at det var gode vilkår børnene voksede op under.
Mine egne børn spurgte, om dette børnehjem var ”mit” børnehjem, og mit svar var blot, at det var det ikke, for det børnehjem jeg havde været på, de manglede ikke nogle ting, så derfor havde vi valgt at besøge dette i stedet. Jeg så ingen grund til, at mine børn skulle opleve kummerlige vilkår – det vurderede jeg ikke, at de ville kunne håndtere – deres alder taget i betragtning. Men dog alligevel fik de igennem netop dette besøg et indblik i de vilkår, som andre børn i verden vokser op i, hvilket for mig er et vigtigt aspekt i forhold til også at rejse ud i verden.

Jeg vil rigtig gerne anbefale eller opfordre andre til at gøre det samme – altså; lige at tænke ekstra over, om de har overskud til at give noget til andre, da vi her i Danmark reelt har så rigeligt. Det kræver ikke så meget, men er enormt givende og lærerigt for alle.
Måske man kan købe lidt bleer, som der altid er mangel på ude i verden, eller også bare tage noget aflagt tøj eller legetøj med i en ekstra rygsæk.

Lad dog være med at give penge – køb i stedet noget, som I ved, går ubeskåret til de børn, som det drejer sig om, og som I med sikkerhed ved, de kan få glæde af.

I det hele taget var opholdet i ”Garden Guest House” præget af den venlige og yderst hjælpsomme vært, som bare hjalp os rigtig meget på det praktiske plan.
Han arrangerede bl.a., at vi kørte med en tillidsvækkende tuk-tuk-chauffør på alle vores ture rundt i Colombo, hvilket gjorde tingene langt mere nemme og trygge for os.
Da vi først kom os over den første ”dødsangst” i forhold til det at benytte os af en tuk-tuk i den massive og intensive trafik i Colombo, så blev det rendyrket nydelse. Med vind i håret, vanvidskørsel, masser af larm og udstødningsgasser blev vores datter til sidst så tryg ved tuk-tuk-kørslen, at hun faldt i søvn med det samme, vi satte os i køretøjet.
Vi kan kun anbefale, at andre også benytter sig af tuk-tuk-chauffører. Det er en lokal transportform, som nok er vild, men også praktisk og billig. Det er muligt at komme rundt til alle seværdigheder for ganske få penge, og der er intet hverken besværligt eller fancy i det.
Vores tuk-tuk mand fandt bl.a. gode lokale restauranter til os, og guidede os igennem retterne.
Her spiste vi lækker mad for under 100 kr. alle 4 incl. drikkevarer og ekstra vand til at tage med videre.

I Colombo – som i de andre byer og områder vi besøgte – foregik meget af det vi oplevede i børnehøjde.
Da klimaet er meget varmt på Sri Lanka, lægger det en lille dæmper på aktivitetsniveauet, og en af årsagerne til, at man begiver sig ud på en rejse er også, at man skal tage sig tiden til at opleve i et stille og roligt tempo, hvor alle kan være med.
Vi brugte derfor dagligt et par timer på at køre i tuk-tuk mellem de forskellige seværdigheder – lige fra lokale, farvestrålende markeder med frugt, grønt, krydderurter, træhåndværk, krukker, tøj – i det hele taget et inferno af dufte, lyde og fremmedartede indtryk m.m. – til templer med de smukkeste buddha-statuer.

Vi lod også bare tuk-tuk-chaufføren køre os rundt til de forskellige ting i byen, som han vurderede, at vi burde se – blot for at få et indtryk af disse, eller også for at udforske dem yderligere, hvis vi havde lyst.
Endvidere lod vi ham bestemme, hvor vi skulle hente den gode lokale mad fra de forskellige gadeboder, og vi blev derigennem overrasket af fremmede madoplevelser.
Når vi – mætte af indtryk og fremmede madoplevelser – kom tilbage til vores guesthouse, slappede vi af og hvilede os, så vi også havde tid og ro til at fordøje alle vores indtryk. Vi sørgede altså hele tiden for, at der var en fin balance imellem det at opleve og fordøje.

Colombo er ikke som sådan en børnevenlig by, men en hektisk og kaotisk by med larm og støj, som godt kan stresse én. Det er et issue, som man lige skal forholde sig til, inden man bestemmer sig for, om man ønsker at aflægge byen et visit eller ej.

Som voksen ville jeg gerne have haft tid til at fordybe mig i alle de indtryk, vi blev bombarderet med. Jeg ville gerne have haft tid til at tage billeder af de ting, vi så og oplevede, men kunne ikke rigtig finde roen til det, da jeg hele tiden var meget opmærksom på, hvordan børnene oplevede tingene. Vil dog sige, at har man øje for skønheden i det, som Sri Lanka byder på, så er der et væld af motiver at tage fat på.

Se her flere dejlige stemningsbilleder fra Colombo – klik på billederne for at se dem i stor format
[envira-gallery id=”3940″]

Bjergene nord for Kandy

Det mest fantastiske vi oplevede på denne tur, var vores ophold i bjergene omkring Kandy! Det var – for os – en oplevelse for livet! Ganske enkelt fantastisk og uden sammenligning med noget, vi tidligere har oplevet!
Aldrig før har vi været i så smukke omgivelser – præget af en helt ubeskrivelig stemning af ro, skønhed og helt igennem smuk natur.

Det tog lang tid at nå denne destination, og nogle ville sikkert ikke have tålmodigheden til dette. For os var det dog en del af oplevelsen, og vi tog os tid til blot at være og nyde turen sammen. En tur, som var det hele værd!

Det helt igennem vidunderlige sted, vi boede på, hedder Madulkelle Tea & Eco Lodge.
Det var en ret dyr fornøjelse, men uden tvivl alle pengene værd! Vi ville til enhver tid tage tilbage til dette sted. ⇒ se flere billede og priser af Madulkelle Tea & Eco Lodge her ⇐

Det var luksustelte, vi boede i, hvilket bare var med til at understrege den autentiske oplevelse. Det skal dog siges, at på trods af, at det er telte, man bor i, så er luksusfølelsen gennemført. Hele stedet er generelt gennemsyret af luksusstemning, men på en helt vildt særlig og original måde.
Når man vågner om morgenen, og lige løfter hovedet, er det med den smukkeste udsigt ud over bjergene, hvilket fylder en med ro.
Beliggenheden er midt i the-plantagerne, og alt er grønt, frodigt og roligt.
Stedet har en pool, som ligesom ligger på ”toppen af verden”, og når man ligger i denne og bare har det mest fantastiske view ud over det hele i fuldstændige rolige og naturlige omgivelser, så er følelsen af ”bare at være” helt igennem fantastisk!

Stedet er ikke som sådan børnevenligt med legepladser o.s.v., men for os betød det intet! Børnene fik tiden til at gå med at udforske området og lege sammen, og blot det at være i disse helt unikke omgivelser, var oplevelse nok for dem! De kom på en eller anden måde lige så meget ned i gear, som vi voksne uden at vi gjorde den helt store indsats for dette.
Vi fik alle tiden til at gå med at være sammen, lege, gå på opdagelse i naturen, bade og så naturligvis benytte os af mulighederne for at få massage.
Derudover tog vi på besøg på en thefabrik, hvilket var meget lærerigt. Det er som at komme mange år tilbage i tiden, når man betragter deres arbejdsmetoder, og meget foregår ved håndkraft. Vi lærte rigtig meget om the, og ved nu, hvor stort et arbejde det er at lave denne.

Endvidere var vi med en tur i stedets urtehave/køkkenhave for at samle urter til maden – urter og krydderurter er jo noget, som Sri Lanka er kendt for – både i forhold til madlavning, men også i forhold til medicinsk brug.
Efter at have samlet urter, var vi med i køkkenet for at lære at lave srilankansk mad.

Opholdet på ”Madulkelle Tea & Eco Lodge” var altså præget af stille og roligt nærvær og afslapning i fuldstændig ubeskrivelige omgivelser. En uforglemmelig oplevelse!

Se billederne fra opholdet på Madulkelle Tea & Eco Lodge – klik på dem for at se dem i stor format:

[envira-gallery id=”3987″]

Pinnawala

Vi var hele tiden meget i tvivl, om vi skulle lægge turen forbi Pinnawala elefantbørnehjem, da vi havde hørt både godt og skidt om stedet.
For børnene viste det sig at blive en god oplevelse at besøge elefantbørnehjemmet, men som voksen må jeg sige, at jeg til dags dato stadig er i tvivl, om det er et sted, jeg vil anbefale andre at tage til. Ikke fordi vi som sådan havde en dårlig oplevelse der, men mere fordi det i mine øjne er en turistattraktion, hvor jeg kan være i tvivl om dyrenes velfærd.
Visse steder kunne vi se, at elefanterne stod bundet i vandet, og at det derfor var rent ”show off” til ære for turisterne, og ikke til gavn for elefanterne.
Dog oplevede vi også det modsatte – at vores børn fik lov til at håndfodre elefanter, som ikke stod bundet, og som rent faktisk virkede til at være i trivsel.

Jeg tror, at vi var ekstraordinært heldige, at vi kom lige præcis på den dag, hvor alle børnehjemmets elefanter var ude at bade i floden, og hvor de ikke var bundet, og hvor vores børn fik lov til at komme helt tæt på elefanterne og håndfodre dem med bananer, hvilket virkelig var en overvældende oplevelse.
Tog man hen i parken på et andet tidspunkt, så man udelukkende elefanterne stå bundet fast – og det så ikke ud som om, det var behageligt eller med dyrevelfærd som første prioritet.
Det var altså for os en lidt blandet oplevelse.

Vi havde kun planlagt én overnatning på elefanthotellet ”Hotel elephant Park” i Pinnawala, og det var nok den mest ”turistede” oplevelse, vi havde på hele vores rejse. Det var ren turistattraktion. ⇒ se flere billeder og priser af Hotel Elephant her ⇐

Alt på stedet var vældig fancy, men der var intet autentisk overhovedet at komme efter.
Efter en overnatning på stedet, stod vi tidligt op for igen at se horder af elefanter, som bevægede sig frit, og som vi gerne ville se bade i floden, som vi havde oplevet den første dag på stedet, men denne morgen så vi blot 4 elefanter.

En ekstra bonus vi fik med ved at opholde os på dette hotel på lige præcis dette tidspunkt, var, at vi blev vidner til et lokalt bryllup, hvor alle bryllupsgæsterne kom forbi elefantbørnehjemmet for at få taget billeder i deres fine og farvestrålende gevandter. Et dejligt indblik i en kulturel begivenhed, som man ellers sjældent får lov til at være en del af.
Selve bryllupsfesten blev også holdt på Hotel elephant Park.

Hånden på hjertet; jeg synes ikke, at en tur i Pinawalla er pengene værd!
Elefanter i bedre trivsel kan opleves på safari eller i den fri natur.
Jeg vil i stedet hellere anbefale et andet elefantbørnehjem, som vi efterfølgende besøgte, og hvor baby-elefanternes vilkår er langt bedre end i Pinawalla, og hvor man ikke udelukkende får en følelse af, at dette handler om at få fingrene i turisternes penge – og ikke om at hjælpe elefanterne til et godt og værdigt liv.
Her var elefanterne ikke bundet, men gik frit rundt, og det var tydeligt, at man gjorde en indsats for at hjælpe elefantungerne ud i den fri natur igen.
Dette elefantbørnehjem ligger lige uden for Uda Walawe, og hedder ”Elephant Transit Home”.

At vi i det hele taget besøgte elefantbørnehjem skyldtes hovedsageligt, at dette var et ønske, som børnene tydeligt gav udtryk for at have, da vi planlagde vores rejse fra start af.
Jeg forsøgte så vidt muligt at inddrage børnene i planlægningen af vores rejse, da det for mig også var vigtigt at inddrage dem i forberedelserne til en tur, som de gerne skulle kunne huske resten af deres liv.

Se flere billeder fra Pinnawala her [envira-gallery id=”4000″]:

Ella

Vi havde 2 overnatninger i frodige Ella, hvor vi boede på ”Blue Ribbon Homestay”, som var et guesthouse. Standarden var lige så fint som det guesthouse, vi boede på i Colombo , men hele standarden blegnede dog i forhold til det luksusresort, vi netop havde boet på i bjergene.
”Blue Ribbon Homestay” er dog et rigtig fint valg, hvis man rejser på budget.

Der var en behagelig stemning, rent og pænt, og værterne var søde og hjælpsomme.
Alt i alt en overnatningsmulighed, som vi gerne vil anbefale ⇒ se flere billeder og priser af Blue Ribbon Homestay her ⇐

I Ella havde vi også nogle skønne dage, hvor vi udforskede de helt enormt smukke omgivelser. Vi hikede og var naturligvis en tur oppe på Little Adams Peak. Det sjove var, at alle spurgte ind til, om turen var hård at gå for vores børn, som dog ikke så nogen form for udfordring i turen op ad det lille bjerg – hvorimod vi voksne syntes, at turen var vild hård! Specielt den sidste del op ad trapperne til udsigtspunktet helt for oven!

Turen op til Little Adams Peak var rigtig skøn og flot, og foregik hovedsageligt ad en fin sti, hvor vi passerede små forhøjninger med masser af theplanter.
Ella er en smuk by med flotte, flotte omgivelser. Stemningen er meget laid-back, hyggelig og stille og rolig. Det var klart den mest turistede by vi var i, mens vi rejse rundt – vi mødte sågar andre danskere, og byen bar generelt præg af at være ”backpacker-heaven”.

Vi kan sagtens anbefale andre børnefamilier at opleve Ella, men få dage i byen er nok.
Der er ikke så meget ”ramasjang” over byen – nyd udsigten, Little Adams Peak, se evt. vandfald og tefabrikkerne i nærheden – og læn jer så ellers tilbage, nyd stemningen og slap af.

Flere flotte billeder fra skønne Ella [envira-gallery id=”4013″]:

Tangalle

Fra Ella tog vi til Tangalle, som ligger på sydkysten.
Selve byen Tangalle er hektisk og fuld af larm og liv. Det var ikke dette byliv, der tiltrak vores opmærksomhed, men i stedet den rolige og afslappede stemning, der herskede på stranden.

I Tangalle boede vi på ”Mangrove Beach Cabanas”, hvor vi havde booket en familiehytte. Egentlig ville vi gerne have haft en hytte helt nede i vandkanten, men dette kunne ikke lade sig gøre, hvilket vi efterfølgende blot er tilfredse med.
Når man ankommer til kysterne på Sri Lanka, kan man godt blive overrasket over de voldsomme bølger. Det var der naturligvis også ved Tangalla, og jeg er ikke sikker på, at vi havde fået en helt så god nattesøvn, hvis vi havde sovet i en hytte helt nede ved vandkanten, da lyden fra bølgerne, der slog mod stranden, virkelig var høj ⇒ se flere billeder og priser af Mangrove Beach Cabanas her ⇐

Der er varmt og fugtigt på sydkysten af Sri Lanka – vi oplevede temperaturer på omkring de 30-32 g. og en meget, meget høj luftfugtighed. Vi kunne derfor ikke have undværet den aircondition, der var til rådighed i vores hytte, og vi vil også anbefale andre, at booke en hytte med enten aircondition eller fan.

Vi tog flere ture ud fra Tangalle, bl.a. en safaritur til Uda Walawe, da denne nationalpark ikke ligger langt fra Tangalla.
Vi tog en morgensafari, og var dermed på farten fra den tidlige morgenstund for at undgå den værste hede.
Det var en KÆMPE stor oplevelse for børnene! De syntes, at det var helt vildt at være blandt vilde dyr, og så at komme så tæt på dyrene i deres naturlige miljø.
Vi så massevis af elefanter, påfugle, aber m.m.
På vej mod Uda Walawe nationalpark så vi en stor, vild elefant, der stod ud til vejen og kiggede roligt på os, da vi passerede den.

Generelt imponerede det vilde dyreliv børnene langt mere, end jeg havde regnet med. De vilde varaner, der levede rundt omkring, gjorde et stort indtryk, og det var meget specielt at befinde sig i en natur, som var så levende og fuld af væsner og dyreliv, som børnene normalt ikke har omkring sig. Bare det, at vi boede i en hytte, hvor skoven bagved havde vilde aber, var i sig selv ret eksotisk! Det er jo ikke ligefrem hverdagskost i den danske natur, at opleve vilde aber i baghaven!
Varanerne var også en oplevelse i sig selv! De store op til 2 meter lange varaner, som levede i det fri omkring os, var for os nærmest en overnaturlig oplevelse, og vi skulle da også lige sikre os, at de ikke var farlige at være i nærheden af. Vi spurgte derfor de lokale, hvordan vi skulle forholde os til disse dyr, og de beroligede os ved at sige, at vi blot skulle lade dem være, og så gjorde de ikke noget. Vi kom derfor til at vænne os til deres nærvær.
Af andre dyr, som man lige skulle vænne sig til løb frit rundt, var alle de vilde gadehunde. De gjorde ikke noget, og det var som om, at lokalbefolkningen faktisk tog sig af dem – de gav dem indimellem mad o.s.v. Måske det hænger sammen med deres religion og kultur, at man skal sørge godt for alle levende væsner.
Vores råd er dog, at man ikke kæler med de vilde hunde, da de virker ret bakteriebefængte.

I det hele taget var det ikke de vilde dyr i nærmiljøet, vi blev advaret i mod, men mere havet og dets understrøm. Det er virkelig noget, man bør have respekt for, da understrømmen i havet i dén grad er farlig.
Vi respekterede virkelig de advarsler vi fik om ikke at lade børnene bade i havet, men kun lade dem soppe i vandkanten – helst med os i hånden.
Bølgerne var pænt vilde, og jeg mistede også mit undervandskamera, mens jeg stod i vandkanten, og en bølge tog mig bagfra.
Vores råd er derfor, at hvis man som rejsende udelukkende har et ønske om at få strand- og badeferie, så er Sri Lanka nok ikke landet, man bør tage til. Ønsker I derimod at få kultur for alle pengene, så er det lige præcis landet, der er værd at besøge.

Et godt råd herfra er altså, at man altid lige forhører sig blandt de lokale vedrørende understrømmen i det område man befinder sig i, inden man kaster sig i bølgen blå.

Vil I gå helt sikkert omkring badeforhold, så book et hotel med swimmingpool!

I de rejsesnakke vi havde hjemme i Danmark, inden turen gik til Sri Lanka, drøftede vi også muligheden for at komme til at se havskildpadder.
Det var igen et af børnenes ønsker, men samtidig et ønske, jeg som voksen havde en smule svært ved at forholde mig til. Egentlig ville jeg også rigtig gerne se de flotte dyr, men jeg befandt mig også i et dilemma omkring dyrenes vilkår, og om det nu også var noget, vi burde støtte op omkring. Jeg var bange for at vi forstyrrede dyrene i deres naturlige miljø, og at vi dermed gjorde mere skade end gavn.
Det endte dog med, at vi tog på en tur med et lokalt turtle conservation project i Tangalle, hvor vi fik en kæmpe stor oplevelse.
Det var en tur i nattens mulm og mørke på en lang strand, hvor man i måneskær og med infrarødt lys kunne iagttage de kæmpe store havskildpadder, når de kom op på stranden for at lægge deres æg.
I det hele taget oplevede vi, at medarbejderne på den ”skildpaddefarm”/turtle conservation project, som vi besøgte, var meget respektfulde i forhold til dyrene, og også at de var meget idealistiske. De kæmpede virkelig for at passe på havskildpadderne. Det var rigtig rart at opleve noget, der ikke på nogen måde virkede til at være en turistfælde, men hvor vi var ret overbeviste om, at de penge projektet tjente, udelukkende gik til at kæmpe for havskildpaddernes bestand.

Ud over at opleve skildpadderne komme op og lægge æg, så vores børn også ved højlys dag de store havskildpadder svømme rundt i havet, hvilket også var en stor naturoplevelse.

I det hele taget er der masser af muligheder for at opleve en masse ting, når man befinder sig i Tangalle, bl.a. kan man tage på sejltur i den nærliggende lagune, tage på fisketur, besøge templer m.m. Det handler alt sammen om, hvad man selv ønsker sig af en ferie på Sri Lankas sydkyst.

Ud over safari og skildpadder slappede vi dog mest af, mens vi befandt os i Tangalle. Det var ren badeferie.
Stemningen på ”Mangrove Beach Cabanas” var helt fantastisk, og standarden god. Vi synes selv, at vi fik rigtig meget for pengene.
Hytterne var lækre, der var aircondition og rengøring hver dag. Stemningen var helt særlig, og personalet var super søde og serviceminded.
Området, hvor resortet lå, var stort, men på trods af dette kunne børnene færdes trygt. Vi kunne alle slappe af, og behøvede ikke at være nervøse for noget som helst.
Eneste minus – hvis man kan kalde det det – var, at der ikke var noget køleskab i vores hytte. Dog kunne vi købe mad og vand på stedet til ganske få penge, og børnene bestilte sågar selv, når de var tørstige.
Vi kan absolut anbefale ”Mangrove Beach Cabanas”, hvis I ønsker at holde bade- og afslapningsferie i Tangalle.

På vores ferie på sydkysten kom vi alle ned i det gear, vi havde håbet på.
Den ene dag tog den anden med at lave ingenting, og vi opnåede den der helt særlige tilstand, som man i sin hektiske hverdag kan hige efter; at hvile i sig selv!
Det kræver dog, efter min mening, nogle dage at opnå den tilstand af afslappethed, og den tid skal og bør man tage sig.
Hemmeligheden lå måske i, at der lige præcis på dette spot ikke var nogle former forstyrrende elementer – ingen strandsælgere, ingen der krævede noget. Vi befandt os i vores eget paradis, og alt gik på en eller anden måde op i en højere enhed.
Måske vi også var så klar til denne ”tilstand”, fordi vi var mættede af oplevelser og indtryk.

Se billederne fra Tangalle her [envira-gallery id=”4026″]:

Colombo

Efter vores 6 skønne dage i Tangalle, bevægede vi os mod Colombo igen, for at tage vores sidste overnatninger i storbyen tæt på lufthavnen. Ved at opholde os i nærheden af lufthavnen, inden vi skulle hjem, var vi fri for at stresse over transporten og tidspunkter i forhold til at nå vores fly hjem.

Oprindelig havde vi faktisk bestemt os for, at vi ville tage toget fra Tangalle-området og til Colombo, når vi skulle til at vende næsen hjemad, men da først vi nåede sidste del af rejsen, var vi blevet magelige, og orkede derfor ikke at benytte os af offentlig transport længere. Med den 9-timer lange togtur in mente, bestemte vi os derfor for at flotte os, og i stedet bruge penge på at hyre en chauffør til at køre os den lange strækning på 4,5 timer. Det kostede os 500 kr., og vi syntes faktisk, at det var penge, der var givet godt ud.

I Colombo boede vi på ”Cinnamon Lakeside”, som var et business luksushotel. ⇒ se flere billeder og priser her ⇐

Jeg havde booket dette hotel fordi vores sidste overnatning på Sri Lanka skulle være mindeværdigt i lukseriøse omgivelser, men må sige, at det – ud fra et børnefamilieperspektiv – ikke var pengene værd.
Hotellet var enormt flot og lækkert, poolen vild skøn – men selve stemningen på hotellet var bestemt ikke minded på børnefamilier.
Det var det eneste sted på Sri Lanka, hvor vi oplevede, at attituden var snobbet, og hvor der f.eks. også var dresscode, hvilket ikke helt stemte overnes med vores backpacker-stil.
Vi var jo meget laid-back og gik i klipklappere, men vi fornemmede ret hurtigt, at dette ikke var ret velset.

Vi blev rent faktisk ikke behandlet ret pænt, på trods af at det var det dyreste sted, vi boede under hele vores rejse.
Jeg havde hjemmefra bestilt et værelse til 4, men da vi ankom, havde de kun reserveret et værelse til 2 personer. Vi kunne så – allernådigst og mod ekstra betaling – få en ekstra opredning.
Vi kunne ikke spise på hotellets restaurant, da der var krav om en særlig dresscode, hvilket bare fik os til at føle os ekstra uvelkomne – og ikke mindst malplaceret!

Så generelt – bortset fra den fantastiske pool – så var opholdet på ”Cinnamon Lakeside” ikke en god oplevelse for os som børnefamilie, og derudover en alt for dyr ”fornøjelse”, hvor vi slet, slet ikke fik det for pengene, som vi havde forventet.

Mad og proviant

Generelt er vi ikke på nogen måde ”pjattede” og hysteriske som mennesker, og vores syn på oplevelser er, at vi bør have modet til at kaste os ud i nyt.
Dette har naturligvis præget vores børn på rigtig mange områder, og de er – som også tidligere nævnt – meget nemme at rejse med.
Børnene var derfor heller ikke bange for at spise den lokale mad, og meget af den mad vi spiste blev derfor købt billigt. Vi kunne nemt spise frokost for 20 kr., og bad så bare om, at maden til børnene var knapt så spicy.
Vores 9-årige søn var den mest modige, når det kom til nye madoplevelser, og spiste indimellem mad, der var stærkere, end det jeg turde indtage. Vores datter var lidt mere tilbageholdende, men prøvede det meste af.
Det, der rent madmæssigt gjorde det største indtryk på dem var, at folk på Sri Lanka indtog deres måltider med fingrene – og ikke brugte bestik! Begge børn har, siden vi er kommet hjem, flere gange efterspurgt muligheden for at indtage vores aftensmad med fingrene, men her har jeg liiggeee måttet minde dem om, at vi altså nu befinder os i Danmark igen, og at vi her bruger kniv og gaffel!

En anden fordel ved at have børn, der bare kaster sig ud i nye oplevelser, er, at de rigtig nemt kom i kontakt med andre mennesker, og dermed også nemt kom i snak med folk på bl.a. vores togture.
Vi oplevede på et tidspunkt, at en togtur tog langt længere tid, end vi havde beregnet – faktisk 9 timer – og vi er lidt i tvivl om, hvad det reelt var, der gik galt m.h.t. tidsberegningen.
Det korte af det lange var dog, at vi ikke havde andet med i tasken end kiks og bananer samt ½ liter vand – til os alle 4. Dette klarede børnene uden det mindste klagen, men derudover blev de tilbudt diverse former for forplejning af de lokale, som var med toget, og vores børn tog åbensindede imod. Undtagen vandet, som vi ikke ville have at de drak ufilteret.
Til gengæld oplevede vi ikke på noget tidspunkt, at hverken vi ellers vores børn fik nogle former for maveonder.

Et andet generelt råd er, at man altid har proviant med i sin håndbagage. Sørg for at have et lille lager af müslibarer, kiks og vand med, så I altid har noget at spise og drikke, hvis jeres ture tager længere tid end beregnet, så hverken I eller jeres børn går sukkerkolde.
Sri Lanka bærer præg af at have været under engelsk indflydelse, og uanset hvor man befinder sig i landet, er det muligt at købe forskellige ”biscuits”, som er meget genkendelige for selv det mest kræsne europæiske barn, og som man kan være sikker på ryger ned.
Hav altid en pakke eller to med – bare for en sikkerhedsskyld.

Fattigdom – og så ellers bare noget om kommunikation

Vi oplevede selvfølgelig generelt fattigdom, men ikke at vi var ”jaget vild”.
Jeg tror ikke, at det kan undgås, at man konfronteres med folks levevilkår, når man rejser rundt på egen hånd i landet, og det skal man naturligvis være indstillet på at kunne håndtere.
Vi blev da opsøgt af folk, der gerne ville sælge os noget, eller som ville transportere os fra sted til sted, men jeg var meget opmærksom at være tydelig i mine signaler, og styrede derfor selv, hvem vi ønskede at handle med.
Generelt oplevede vi egentlig bare folk som værende meget venlige, imødekommende og hjælpsomme, hvilket naturligvis affødte den samme adfærd hos os. Mine unger spurgte mig flere gange grinende om, hvorfor jeg hele tiden smilede og sagde ”tak”, og jeg forklarede, at det var fordi folk var så hjælpsomme og smilende.

Derudover var der flere, der gerne ville i kontakt med os, fordi de kunne se, at mine børn og jeg var mørkere i huden, og derfor gerne ville vide, om vi kom fra Sri Lanka, og hvilken del af befolkningen, vi tilhørte. De var meget nysgerrige på os, som vi på dem, og det gjorde, at vi nemt kom i snak med en masse forskellige mennesker.

Faktisk syntes jeg, at folk var så venlige og imødekommende, at jeg indimellem blev i tvivl om deres motiv. Kunne det virkelig passe, at folk var så hjælpsomme uden at tænke ”what’s in it for me?”. Det er jo ikke en kultur, vi er så vante med herhjemme, og det kræver lige lidt tilvænning og ”afkodning” at finde ud af, at det bare er sådan befolkningen er på Sri Lanka.
Naturligvis er deres levestandard anderledes end vores, og yder nogen en service ud over det sædvanlige, er det vel helt på sin plads at tilbyde betaling herfor – men alligevel kunne vi indimellem komme meget i tvivl, om det ville være grænseoverskridende at spørge folk, hvad de ønskede af betaling for deres hjælp, da meget bare virkede som en helt naturlig del af deres mentalitet.
Det eneste sted vi oplevede, at folk ikke var høflige, var når vi stod i køer..!
Der er det bare med, at holde på sin plads i køen – om det er i kø på togstationen for at købe billet eller i kø ved ATM-automaten!

Transport

Vi benyttede os generelt meget af tuktuk og tog.
Det er nemt at blive transporteret fra det ene sted til det andet på Sri Lanka, og jeg synes ikke som sådan, at man behøver at være den store planlægger for at få det til at lykkes.
Når vi skulle med tog, tog vi blot hen på banegården for at købe vores billetter – vi forudbestilte ikke, hvilket man dog ellers godt kan gøre, hvis man har behov for at have 100% styr på det, inden man tager afsted.
Hvis man vil være helt sikker på at køre på 1. klasse med udsigt og aircondition, er det dog en rigtig god idé at forudbestille, da disse billetter hurtigt er udsolgt.

I det hele taget er det meget billigt at benytte sig af transportmidler i landet.
At køre en længere strækning med tog kostede for os alle fire 2000 LKR, hvilket svarer til 90 kr. på 1. klasse.
At priserne er så lave betyder naturligvis også, at ens rejseomkostninger kan holdes nede, hvis man benytter sig af de billigere transportmidler.
Jeg vil dog også sige, at man kan nå til et punkt, hvor man begynder at blive mere ”rejsetræt”, og hvor det så sagtens kan lade sig gøre at hyre en privatchauffør, som naturligvis koster lidt mere, end hvis man benytter sig af offentlige transport. Jeg vil dog stadig mene, at det er absolut rimelige priser. Og husk; de fleste chauffører er til at forhandle med!

Èn af vores allerbedste oplevelser var faktisk at køre med tog. Her var fuld af liv, musik og mennesker, og det var muligt at sidde udenfor på toget og få vinden i håret, mens vi passerede den ene lille landsby efter den anden, vinkede til de lokale og iagttog theplantage efter theplantage i det ubeskriveligt smukke landskab.
En virkelig autentisk oplevelse, som vi også vil anbefale andre at prøve.

Sig gerne ja tak til hjælp fra de lokale på banegården, hvis I er i tvivl om, hvilket tog I skal med – også selvom de måske ønsker lidt penge for det.
Den ene gang, hvor vi afslog hjælp, kom vi i en forkert togkupe, og brugte lang tid på at finde den rigtige kupé.

Vores bedste oplevelser

For vi voksne var det bedste helt klart, at vores rejse til Sri Lanka var en ”alsidig” ferie, hvor vi prøvede lidt af hvert, og både boede tæt ved vandet, oppe i bjergene og samtidig med forskellige standard, hvor vi klart også nød luksuselementet i noget af det.
Vi prøvede også at bo i telte, hvor omgivelserne var the-plantager, og fik dermed også et pust af natur med i vores ophold.
Endvidere var det også en fantastisk oplevelse at opleve de enormt brede og næsten øde strandstrækninger på Sri Lanka, og da vi havde vores strandferie i Tangalle, følte vi næsten, at vi havde stranden helt for os selv, hvilket giver en særlig følelse af at befinde sig i eget paradis.
Generelt er strandene på Sri Lanka ikke overrendte, som vi kender det fra mange andre lande, og det giver en følelse af autencitet og ro.

For børnene var det bedste ved hele ferien nok, at de kunne bade – enten i poolen eller soppe ved havet. Børnene nævner selv Tangalle som det bedste – et sammensurium af vand, dyreliv og god stemning, der gik op i en højere enhed, tror jeg.
Til andre børnefamilier, som ønsker at rejse til Sri Lanka vil vi dog her endnu en gang understrege, at hvis I har et særligt fokus på badeferie, så book et sted med pool! Vandet er uroligt ved kysten, og understrømmen er mange steder stærk.

I det hele taget kan det være svært at anbefale én bestemt ting frem for noget andet, da oplevelser jo præges af, hvem man er og ligeledes er betinget af, hvad man er til.
Vi har meget svært ved at pege på én bestemt ting, men ser det hele i sammenhæng – en kombination af muligheden for at opleve land, by, strand og fantastiske seværdigheder på én gang.
For os var rejsen til Sri Lanka derfor en perfekt sammensat rejse, hvor vores behov for både oplevelse og afslapning blev opfyldt.

Når vi engang har oplevet meget mere af verden, kunne vi måske godt finde på at rejse til Sri Lanka igen. Det er, hvilket vist også tydeligt også skinner igennem i min beskrivelse, et ganske fantastisk land!
Skønhed, er det ord, der beskriver både befolkningen og naturen, og som den entusiastiske fotograf jeg er, har denne rejse affødt et stort ønske om selv at rejse rundt i landet på fotorejse. Motiverne er uendelige…

Gode råd

Investér i ordentlig håndbagage:

Rent lavpraktisk vil vores bedste råd være, at I medbringer rygsæk til håndbagagen ⇒ se det store udvalg hos carriealong.dk her ⇐, og så pakker tasken med trøjer og tæpper til køreture, der transporterer jer fra a-b. Mange transportmidler benytter aircondition, der bare døner derudad, og luften kan derfor være kold. Tæpperne kan man putte ungerne i, hvis de ønsker at sove undervejs, og fleecetrøjerne er derudover ret praktiske, hvis man befinder sig i bjergene om aftenen, hvor luften ofte er kølig.
Proviantér derudover; pak müslibarer, kiks og vand i håndbagagen, så I er sikre på, at jeres børn altid kan få lidt at spise og drikke.

Medbring Euro eller Dollars:

Medbring for en sikkerheds skyld Euro og Dollars i kontanter, hvis I kommer ud for at befinde jer i mere afsondrede områder eller i mindre byer, der ikke har tilgængelige banker eller ATM’s. Vi oplevede f.eks. at få brug for vores kontanter i Ella, da det ikke var muligt at hæve penge her. Der kunne heller ikke foretages betalinger med udenlandske kort i byen, men den lokale bank kunne dog veksle vores dollars til rupees.

Valutaomregner:

Et andet praktisk råd herfra er, at I henter en gratis valutaapp, som hedder ”Valuta plus/valuta+”.
Det er en app, som I kan bruge som valutaomregner, og dermed kan I hele tiden omregne rupees til danske kroner.
Det skaber et nemt og hurtigt overblik over, hvor meget tingene koster.

Planlæg og kast jer ud i nye oplevelser:

Når I selv planlægger og arrangerer jeres rejse, er det vigtigt at I bruger tid på at planlægge og researche ordentligt. Undersøg tingene til bunds – så undgår I at blive skuffede!
Har I tvivl eller spørgsmål omkring selv den mindste ting, så kontakt/e-mail hotellet eller det guesthouse I gerne vil booke, inden I tager den endelige beslutning. Folk svarer gerne hurtigt tilbage.

Tag jer mod til at prøve nye oplevelser af; prøv rice and curry, som efter vores mening er en fantastisk kulinarisk oplevelse.
Det er ikke altid de helt store og dyre ting, men som oftest de mindre og knapt så omkostningsfyldte ting – så som små madoplevelser – der også efterlader indtryk!

Medbring et rejseapotek:

Vi vil anbefale, at I medbringer et ”rejseapotek” hjemmefra. Det skaber en vis form for tryghed, når man rejser med børn.
For at jeg kunne have ro i maven, havde jeg medbragt følgende midler: Myggespray (Autan), som kan købes hos helsebixen.dk her, bredspektret penicillin til både voksne og børn, xylocain (lokalt bedøvende creme til bl.a. behandling af kløende myggestik), stoppende midler i forhold til diarré, hostebolcher, panodil, Alnok (antihistamin), vabelplaster og almindelig plaster, paraghurt og køresygetabletter.
Vi fik dog heldigvis ikke brug for nogle af tingene!
Vil dog understrege, at det kan være svært at finde velkendte produkter på apotekerne på Sri Lanka.

Vaccinationer og omkostninger hertil:

Vær realistiske omkring jeres budget for HELE rejsen – tænk også omkostninger til vaccinationer ind i budgettet.
Vi voksne fik en booster på vores stivkrampevaccinationer, og derudover blev vi alle vaccineret mod hepatitis og tyfus.

Vi havde naturligvis tænkt risici for tropesygdomme ind i forhold til vores rejsemål, men vidste også, at Sri Lanka er et land med relativ lille risiko for at få f.eks. malaria. Vi havde dog haft den oppe at vende med vores læge, der, lige som os selv, vurderede, at risikoen for at få malaria på Sri Lanka er ganske, ganske lille. Derudover rejste vi kun til områder, hvor der ikke var malaria.
Hjemmefra havde vi investeret i et væld af myggespray (Autan), og så smurte vi os de mest udsatte steder, og impregnerede ligeledes myggenettet.
Vi fik derudover vores forskellige chauffører til at køre forbi et apotek, hvor vi hamstrede myggemidler, så snart vi havde behov for nye forsyninger.

At være væk fra skolen – læring på anden facon
Børnenes skole syntes det var en god idé, at vi tog børnene med på denne rejse, men særligt vores datters lærer ville gerne have, at hun fik lektier med.
Jeg vil dog sige, at der i en sådan rejse, som vi har været på, ligger enorm meget læring, som børnene ellers ikke ville få i skolen.
En rejse, som den vi har været på, giver et helt unikt indblik i en fremmed kultur, hvor børnene oplever tingene på egen krop ved at være midt i det hele.
Hvis vi tager udgangspunkt i bare noget så enkelt som maden, så får børnene et indblik i en madkultur, som ellers er fremmed for dem. De ser og oplever på egen krop, at maden i andre dele af verden er anderledes, smager anderledes og indtages på anden vis end det, vi ellers kender fra vores egen kultur.
Derudover er børnene samtidig tvunget til at kommunikere på et andet sprog end deres modersmål, og vi opfordrede også vores børn til dette. Naturligvis hjalp vi dem med at finde de rigtige ord og sætninger, når de skulle bede om hjælp til noget – det kunne være noget så simpelt, som at bede om et håndklæde eller noget at drikke. Sætninger på engelsk, som nu hænger fast, da de har sagt disse sætninger så mange gange.