(Læs her vores andre 24 artikler om Sri Lanka)
Sri Lanka rundrejse del 4; badeferie ved Nilaveli strand og Pigeon Island
Nilaveli, Pigeon Island og Trincomalee.
Er I til smuk kultur, natur, skønne strande, et fantastisk dyreliv og en imødekommende befolkning, må I ikke snyde jer selv for en Sri Lanka rundrejse!
En Sri Lanka rundrejse kan sammensættes og arrangeres på mange måder – naturligvis alt efter hvor meget tid I har til rådighed, men også betinget af økonomisk råderum.
Ønsker I selv at arrangere jeres rejse til Sri Lanka, kan I gøre som os, og rejse rundt i landet på egen hånd. Indlæg på vores hjemmeside kan forhåbentlig inspirere til, hvilke dele af landet, der kunne være interessant for jer
På vores første rundrejse i landet besøgte vi sydkysten og højlandet, og i denne omgang rejste vi rundt på østkysten og i lavlandet.
Dette indlæg er del 4 af forskellige rejseberetninger, som indeholder en beskrivelse af vores ophold i Nilaveli og vores besøg på Pigeon Island, som ligger i nærheden af Trincomalee.
Læs de øvrige rejseberetninger fra sommeren 2016 her:
Turen til Nilaveli
Vores Sri Lanka rundrejse fortsatte nu til Nilaveli og området omkring Trincomalee.
Første trin på turen var Nilaveli Crystal Blue Hotel, som vi ikke just havde de store forventninger til, men som var det eneste sted i nærheden af stranden, som vi havde kunnet booke p.g.a. den store stigning i turismen i landet, men også fordi vi havde været for sent ude m.h.t. booking af hoteller sådan helt generelt.
Vi var dog spændte på at opleve Trincomalee, da vi på vores sidste Sri Lanka rundrejse havde hørt så meget godt om området.
Køreturen fra Passikudah til Nilaveli foregik i trygt selskab med Deepal, som særligt børnene var rigtig glade for at se igen, og vi var ikke i tvivl om, at glæden var gensidig.
Deepal stoppede de steder, som han havde en fornemmelse af kunne give børnene en indsigt i og viden om naturen, plukkede ris fra rismarkerne, så vi alle kunne se, hvordan risen ser ud inden den tilberedes, og fortalte om de områder, vi passerede.
Naturen vi kørte igennem blev mere og mere gold, menneskene mere og mere mørke i huden og det var som om, at bagsiden af landet trådte mere tydeligt frem; her virkede fattigt!
Vi kørte igennem små landsbyer, hvor mindre børn stod ude ved vejene for at sælge poser med beskidte jordnødder, og valgte at købe mere, end vi kunne spise. Armoden var tydelig, og den eneste måde vi kunne bidrage på, var at købe lidt rundt omkring.
Køreturen var lang, men bød på massevis af indtryk og et nyt indblik i landet. Vores indtryk var klart, at her var meget anderledes end på sydkysten!
Efter lang tids køretur ankom vi til et faldefærdigt hotel, der helt klart havde solgt sig selv ALT for godt på de billeder, de havde lagt på internettet.
En ung og smilende mand tog i mod os på allervenligste facon, og viste os vej til de grimmeste værelser, vi nogensinde har boet på!
Efter at have bakset med at få låst dørene op til vores værelser, fik vi i de mørke og fugtige omgivelser tændt for neonlysene i loftet, og så nu til vores gru, at møblementet var brunt, beskidt og vaklende. Var det ikke for de mange frøer på værelset, ville jeg have troet, at vi befandt os på en b&b i det gamle Østtyskland i 1980’erne!
Humøret dalede til nulpunktet – selv hos børnene, der ellers har det med at se alt fra den mest lyse side! Men her var virkelig grimt. Klamt. Ucharmerende. Ulækkert. Beskidt.
Ude på badeværelset virkede lyset ikke, men i mørket kunne jeg skimte et par frøer, der glinsende sad omkring spejlet. En stor bille kravlede rundt i håndvasken.
Et plus var, at der var køleskab på værelset, men da jeg fik åbnet det, væltede en stank af råddenskab frem, og jeg kunne se, at efterladenskaber fra tidligere gæster ikke var blevet fjernet.
Jeg havde en fornemmelse af, at sengene kunne brase sammen hvert øjeblik, og de helt tynde madrasser gjorde ondt at ligge på. Jeg løftede for en sikkerheds skyld madrasserne for at tjekke, om der mon var væggelus at spore. Vi havde faktisk været i kontakt med hotellet forinden vores ankomst, og også spurgt ind til væggelus, men personalet havde afvist, at de skulle have disse kræ på deres hotel. Jeg må dog ærligt indrømme, at hotellets standard og ”klamhed” fik mig til at betvivle denne påstand… èn ting var i hvert fald helt sikker; ALLE vores ting skulle ved hjemkomst til Danmark 100% fryses ned!
Ud over madrassernes mangel på fylde, var væggene så tynde, at man uden problemer kunne høre detaljerne i de samtaler, der foregik på den anden side.
Det her; det var slemt!!
Da vi havde betalt for opholdet på forhånd, måtte vi forsøge at få det bedste ud af det. Vi havde ikke råd til andet.
På trods af den dårlige standard, var prisen for overnatning på Nilaveli Crystal Blue Hotel relativ høj. Højst sandsynligt på grund af beliggenheden, men også fordi området er spået til at være det nye ”it-sted” på Sri Lanka.
For ikke at ødelægge glæden over rent faktisk at være afsted på denne drømmerejse til det land, som vi holder så meget af, gjorde vi voksne derfor vores allerbedste for at tale det hele ”op”. Det kunne ikke nytte noget, at vi lod os vælte omkuld af dette, og vi vidste, at hvis blot vi fokuserede på det positive, så skulle det nok gå. Vi var jo trods alt heldige, at vi var på Sri Lanka, og så måtte vi forsøge at få det bedste ud af opholdet også i Nilaveli, selv om hotellet virkelig var slemt!
Det eneste plus ved hotellet var, at beliggenheden var rigtig fin med kun 5 minutters gåtur ned til den flotte strand.
Derudover var omgivelserne smukke, rolige og helt tæt på naturen. Vi kunne sidde på verandaen og iagttage de lokale bønder, når de høstede markerne og samtidig løb efter de drillende aber, der gerne spiste afgrøderne.
Og ja, aber var der masser af – de var rent faktisk overalt! De hoppede rundt på tagene, svingede sig i træerne, løb rundt på græsplænen og kom helt tæt på os.
Det var også disse aber, der fik skyld for at have revet den del af væggen i stykker, som et af vores værelser lå op ad. Da der derfor en aften var rigtig kraftig og tropisk regn i flere timer, hvor vi sad ovre i restaurant-området – på trods af, at det regnede ned gennem taget også i denne bygning – og spillede spil og spiste vores aftensmad, og efterfølgende returnerede til værelserne, var det ene værelse fuldstændig oversvømmet! Vores tasker, tøj, bamser og sko sejlede rundt i vand, gekkolort og frøer…
Det vendte sig i min mave, da jeg så at Bjørks sovebamser var sølet ind i skidt, og jeg havde svært ved at skjule min væmmelse.
De ansatte på stedet var meget påvirkede af situationen, og undskyldte hele miseren. Der var ingen tvivl om, at de virkelig var kede af det, og de gjorde alt hvad de kunne, for at råde bod på det hele. De mente klart, at det måtte være aberne, der havde ødelagt væggen eller loftet, og at der derfor var væltet vand ind i forbindelse med det kraftige regnskyl.
Vi blev flyttet til et andet værelse, som rent faktisk havde en lidt bedre stand, end det vi kom fra. Først måtte der dog lige fjernes en karkerlak, hvilket man må tage med på disse kanter…
Der var huller i myggenettene over sengene og skidt på væggene. Da der kravlede biller på Bjørk om natten, var min grænse dog for længst overskredet!!
Hvis jeg skal bruge et ord om mig selv er det nok ”ordentlig”. Jeg er et ordentligt menneske!! Dog må jeg sige, at jeg også kan komme derud, hvor ordentlighed ikke er på sin plads, og det var lige præcis, hvad der skete her på Nilaveli Crystal Blue Hotel.
Jeg var derfor ret skråsikker, da jeg næste morgen bad personalet om at pakke det tøj sammen, som de havde nået at vaske for os (og som desværre også var blevet ødelagt), og som endnu var sjaskvådt. Jeg bad også de andre om at pakke; her kunne vi simpelthen ikke være!!
Michael og jeg satte os ned og overvejede mulighederne andre steder, men havde svært ved at få tingene til at passe sammen med de andre hoteller, vi havde booket. De løsninger vi fandt var dyre, og derudover havde vi kun en nat tilbage på dette sted…
Vi blev derfor enige om at ”klemme balderne sammen”, og at bruge vores resterende tid i Trincomalee og på stranden – så langt væk fra hotellet som overhovedet muligt.
Den sidste aften på Nilaveli Crystal Blue Hotel skulle derfor bare overstås, og da vi skulle spise aftensmad, bestilte vi kotti rotti, da det var den ret, som så mest appetitlig ud i hotellets restaurant. Retten var helt simpel, men på trods af, at dette ikke var noget gourmet-sted, var den alligevel pænt overprized.
Der var ikke mange lyskilder i restauranten, men dog hyggelig stemning fra de blide, levende lys, og vi kunne derfor heller ikke helt se, hvad det var, der kildede sådan rundt omkring på kroppen. Et par gange fjernede jeg små insekter fra Deepals sorte hår, og enkelte gange så det ud som om, der var noget i min kotti rotti, der bevægede sig.
Efter at vores øjne havde vænnet sig til den dunkle belysning, opdagede vi, at vi alle var fuldstændig oversået med en slags små, sorte flyvemyrer, og at disse også var i vores mad. Vi begyndte febrilsk at børste alle disse insekter af hinanden, men lige meget hvor meget vi børstede, kom der bare flere og flere. Vi kunne se, at de også var i vores mad.
Deepal beordrede os alle ind på vores værelser, og også at vi slukkede alle former for lyskilder, så vi ikke unødigt kom til at tiltrække endnu flere af disse insekter.
Vi gik gennem sværme af insekter ned til vores værelser, og kunne se, at de hvide vægge var blevet mørke af alle de små kryb. Da vi kom ind på værelset, var der også fyldt med insekter, som var kommet ind gennem huller og sprækker.
Insekt-invasion i Nilaveli; ikke en oplevelse, der som sådan er at anbefale…
Vi sov ikke så godt den nat, men var til gengæld friske på at komme videre næste morgen!
Nilaveli strand
Man kan sige meget om Nilaveli Crystal Blue Hotel, men vi behøver vist ikke skrive mere…
Dog er stranden ved Nilaveli meget smuk, bred og med gyldent sand og ikke mindst med udsigt til Pigeon Island, som er en marine nationalpark, og også et af de eneste steder på Sri Lanka, hvor man kan snorkle og se levende koraller.
Der er ikke den samme tropiske, hyggelige og intime stemning ved Nilaveli beach, som der er på mange af de palmeindhyllede stranden på sydkysten, men til gengæld er her ikke meget understrøm, og man kan gå langt ud i vandet inden der bliver dybt.
Fisker- og speedbådene ligger oppe på stranden og på trods af turister og lokalt liv, er der masser af plads at bevæge sig på. Stemningen er god, og de mange lokale, der prøver at sælge bådture, forstår og respekterer hurtigt et nej.
Vil I gerne holde sommerferie på Sri Lanka, er Nilaveli Beach i hvert fald et sted, hvor I kan være sikret badeferie og varmt klima.
På stranden ligger et hotel, som emmer af god stemning, og som også er til at komme til for penge, Nilaveli Beach Hotel, hvilket også er det hotel vi vil anbefale til børnefamilier, der gerne vil bo direkte på stranden uden at det koster en formue.
Husk dog på, at tingene på østkysten generelt er i den dyre ende, og at standarden er ikke så høj, som på sydkysten, hvilket også er tilfældet for Nilaveli Beach Hotel (se flere billeder og priser af hotellet her).
På Nilevali beach kan man ikke gå langs hele stranden, men kun til den ene side, da et stort militært anlæg ligger på den anden side, og dette må man ikke passere. Vi forsøgte faktisk, men blev stoppet af en bevæbnet, men venlig soldat, som bevogtede området.
Da vi spurgte ind til, hvorfor vi ikke måtte passere militærbasen, begrundede han den forbudte adgang i, at vores kroppe ville blive ramt af strålingen fra de kæmpe store radarer, som fyldte det meste af det militære område.
Ved siden af basen lå mange bygninger, som et levn fra krigstiden; alle sønderbombet og forfaldne. Vi var ikke i tvivl om, at vi nu befandt os i et område af Sri Lanka, som i dén grad stadig var præget af de mange års forfærdelige borgerkrig.
Tager I på en Sri Lanka rundrejse i specielt den nordøstlige del af landet, vil I ikke kunne undgå at blive mindet om den krig, som har hærget landet. Det ses tydeligt, at området her har været hårdt ramt, og har sværere ved at rejse sig, og at de endnu skal vænne sig til turismen, som de mange steder stadig ikke har helt styr på at håndtere, hvis man sammenligner med sydkysten.
I den nordlige del af landet foregår genopbygningen stadig.
Mange steder vil I opleve store militære anlæg, kontrolposter og militære baser. Dog ikke noget, der skræmmer, men alligevel en påmindelse om at I befinder jer i et land, der har ligget i konflikt i mange år.
Også på stranden i Nilaveli patruljerede militæret, hvilket påvirkede os på en lidt ubehagelig måde. For hvilken årsag var der til, at dette var nødvendigt?
Generelt virkede militæret allestedsnærværende i den nordøstlige del af landet, hvilket der naturligvis kan være en politisk årsag til. Militærets magt og indflydelse er ihvertfald ikke til at tage fejl af.
Fra lokale hørte vi, at der fra tamiler og også muslimer stadig var et underliggende ønske om en opdeling af landet.
Vi fik en fornemmelse af, at afstanden mellem den sydlige og den nordlige del af landet var stor. Det var naturligvis ikke noget, der blev sagt direkte, men vi oplevede i flere tilfælde, at singalesere og tamilere opfattede hinanden som værende meget forskellige. Måske de sproglige barrierer også her spillede ind – befolkningen i syd og nord taler forskellige sprog. Måske det bare var noget, vi bildte os ind…
Pigeon Island
Er I til snorkeloplevelser, er det ikke på en Sri Lanka rundrejse, I får de fleste af jeres snorkeldrømme opfyldt!
Som nævnt flere steder i vores indlæg, blev Sri Lankas kyster hårdt ramt at tsunamien, som ødelagde meget både til lands og til vands, bl.a. størsteparten af landets koralrev.
Dog er det således, at en af Sri Lankas eneste marine nationalparks, Pigeon Island, ligger lige ud for Nilaveli strand, og her er det muligt at se beskyttede koralrev og deraf også et mere mangfoldigt undervandsliv.
Som ved visse andre steder på Sri Lanka, er dette sted dog nu oversvømmet af turister, og på trods af, at regeringen forsøger at regulere antallet af besøgende, er dette ikke lykkedes – med begyndende ødelæggelse af koralrevet til følge.
På stranden i Nilaveli vil I opleve at blive kontaktet af bådsælgere, som for et beløb på ca. 2000 lkr sejler jer til Pigeon Island. Det er en sejltur på ca. 10 minutter.
En ældre herre er chef for det hele, og fortæller gerne sin historie. Han er taknemmelig for den bugnende turisme, da han og hans hustru nu lever det gode liv som følge af den business, han uden problemer kan leve rigtig fint af.
Han sørger for at arrangere både bådturen og indgangsbilletterne til Pigeon Island.
Mod en klækkelig sum på ca. 2800 lkr. pr. person, som er en ”nationalpark-afgift”, kan I besøge den ”fredede” ø Pigeon Island – sammen med flere tusinder andre turister, som har fået den samme idé.
Pigeon Island er en ø fuld af døde koraller på land, hvorfor det er vigtigt, at I medbringer badesko, da I ellers vil skære jeres fødder.
Snorkelmulighederne er, som nævnt, nogle af de bedste på Sri Lanka, hvorfor I bør medbringe jeres snorkeludstyr. Hvis Ikke I har det med på rejsen, kan I leje et sæt for ca. 650 lkr. pr. person.
Ankommer I til øen op ad formiddagen, kan det være en stressende affære at snorkle, da der er mennesker OVERALT! Vi vil derfor anbefale jer at besøge øen så tidligt på dagen, som overhovedet muligt, da der så – eftersigende – er knapt så mange mennesker at dele oplevelsen med. Der skulle også være relativt roligt på øen sidst på dagen.
Da vi var der, trådte vi nærmest rundt på andre mennesker, og kunne knapt komme til.
For vores børn var Pigeon Island en god snorkeloplevelse, da området er afgrænset, og byder på smukke koraller.
Det er muligt at snorkle på begge sider af øen, og bagsiden af øen byder på et afgrænset område, hvor fiskene er relativt små og farverige.
Vælger I at snorkle på den anden side af øen, vil vi anbefale, at I hyrer en guide, som har kendskab til havet, og som kan tage jer med ud til et større rev, hvor det er muligt at se sorttippede revhajer og havskildpadder.
Vi betalte en guide 1500 lkr. for at svømme med os ud i det lidt vildere område. Han blev i første omgang lidt nervøs, da han så, at Bjørk havde et lille blødende sår på benet, da vi var på vej ud til hajerne. Han vurderede dog ikke, at det reelt blev et problem, da hajerne i området ikke opfattes som værende farlige. Der er masser af mad til dem lige præcis dér, hvorfor de ikke angriber mennesker.
For at komme ud til revet skal man dog være en habil svømmer, da understrømmen er rigtig stærk. Bjørk blev bange efter kort tid i det urolige vand, og vi vendte om. Faktisk var det rart at opleve, at hun var meget bevidst om sin egen formåen, og dermed også kunne sætte grænser for sig selv.
Guiden tog dog Pauline i hånden, og Clara var ved siden af Michael hele vejen.
Da de bagefter kom tilbage på land, var de ovenud lykkelige! De havde set de flotteste skabninger, og var meget imponerede over, at de havde set hajerne.
For os var det lidt en blandet oplevelse af besøge Pigeon Island, men generelt er det jo meget individuelt, hvad man er til.
Snorkeloplevelserne var fine, men jeg må ærligt indrømme, at jeg var meget påvirket af antallet af turister på øen, og dermed også lidt nervøs for konsekvenserne heraf.
Efter min mening er der slet, slet ikke restriktioner nok i forhold til de koralrev, som man bør passe på og beskytte, og jeg tænker, at der ikke kan gå lang tid, før området risikerer at blive ødelagt som en konsekvens af pengebegær.
Vælger I at besøge Pigeon Island er det vigtigt, at I husker at medbringe proviant, da der ikke kan købes mad og drikke på øen.
Endvidere bør I også være opmærksomme på ikke at medbringe noget af værdi, da det ikke er muligt at gemme tingene væk på øen. Alt ligger frit fremme.
Vi havde Deepal med på turen, og han passede både på vores tasker og på Bjørk, når vi tog de længere snorkelture med Pauline og Clara.
Husk: Sri Lanka er et land, der byder på ufattelig meget! Undervandsoplevelser er dog ikke en af dem!! Er I mest til det, bør I besøge Maldiverne eller andre lande med velbevarede koralrev og roligt vand. I kan læse vores rejsebeskrivelser fra Maldiverne her.
Trincomalee
Trincomalee by og område er både historisk og charmerende.
Byen var hårdt ramt af borgerkrigen, men står stolt og flot i dag, og byder på mange spændende og historiske vingepust.
Når I kører ind i Trincomalee, vil I nok opleve at blive ramt af rigtig mange forskellige indtryk. Byen er et sammensurium af skønhed og larmende storby med markeder, fiskeboder, horder af skoleuniform-klædte børn med ens fletninger, templer, militære anlæg og samtidig den karakterisktiske stemning af havneby.
Generelt var vores indtryk, at nordøst Sri Lanka stadig var en smule under genopbygning, og at området var mere forarmet, end andre dele af landet. Kiggede vi godt efter, var her mere beskidt og vi fik klart et indtryk af, at denne del af landet endnu ikke var nær så gearet til turisme, som områderne på vest- og sydkysten.
Der er mange seværdigheder i Trincomalee, og beslutter I jer for at lægge vejen forbi denne by på en Sri Lanka rundrejse, må I ikke snyde jer selv for en tur til Koneswaram Temle, som er et hindutemple på toppen af en klippe.
Trincomalee er et overvejende tamilsk-domineret område, hvorfor størsteparten af indbyggerne er hinduer, hvilket byen bærer præg af.
Det kæmpe store hindutempel i byen er derfor også et trækplaster for både indbyggere, men også besøgende og turister fra hele verden, og stemningen er gennemsyret af farver og ritualer forbundet med hinduismen.
Op til templet lyder høj og glad hindu-musik fra gadesælgere og i det hele taget er hele strækningen op mod templet et mekka for gadesælgere.
Ud over boder, mennesker og flot natur, vil I ikke kunne undgå at få øje på vilde og eventurlige dådyr med store gevirer, som fredfyldt iagttager menneskene, der passerer vejen til templet.
Når I går op mod templet, er det vigtigt, at I er opmærksomme på jeres påklædning; husk at bære tøj, der dækker skuldre og knæ og at tage skoene af.
Da vi ankom til templeområdets indgang, blev vi budt velkommen af en kæmpe stor Shiva-statue, som vidnede om, at der nu ventede os en mulighed for at få indblik i en verden, vi ikke tidligere havde stiftet bekendtskab med.
Efter at have set ufatteligt mange buddhistiske templer, var et besøg i dette temple noget ganske nyt og spændende, der bød på anderledes indsigt i en anden religion, end de religioner vi i forvejen havde kendskab til.
De – for os – ukendte ceremonier og ritualer blev slugt råt! Der foregik nærmest sådan en slags krybbespil, hvor ”præster” var klædt ud i dragter, vi ikke tidligere havde set, og hvor tingene forekom lidt mere voldsomme, end det vi før havde oplevet.
Side om side med store elektroniske bannere, guldbelagte krybber, kareter, farverige stofklæder, halmbundter og ”dingeling-lyde” fra klokker m.m., modtog meget troende mennesker pulver til et prik i panden samt en kurv med kokosnødder, som de efterfølgende satte ild til, og efter forskellige ritualer smadrede ned i et særligt afskærmet område.
Vi forstod ikke rigtig noget, men sugede bare undrende det hele til os!
Efter at have iagttaget ting, som var helt fremmede for os, gik vi en tur rundt på klippetrapper og så forskellige offerritualer og statuer af guder, som vi ikke kendte navnet på, men dog alligevel forstod meningen med.
Hele tempelområdet var flot og omgivet af mystik. Udsigten fra klippetoppen var smuk og skræmmende, hvis man lider af højdeskræk.
I vandet, som lå langt under os, skulle der eftersigende ligge store hindustatuer, som man, som habil dykker, kan dykke ned til. Det skulle være en ret speciel oplevelse.
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at yngstebarnet i familien ikke som sådan er til de helt store kulturelle udskejelser, hvorfor det ikke var uden lidt små oprør, at vi fik set templet.
Dog blev meget løst ved indtagelse af is! For hvert tempel vi fik set på denne rejse, var der en is – indimellem både på vej op til templet, men også indimellem tilbage.
Hallelujah for sukkerpædagogik; det virker!
Hvis I gerne vil have badeferie på Sri Lanka, skulle Trincomalee-området eftersigende have nogle af de bedste badestrande i landet, da havet på østkysten i sommerperioden er meget roligt.
Når jeg skriver ”eftersigende” er det fordi østkysten efter min mening ikke byder på nær den samme intensitet, som vi oplevede at finde på sydkysten, som dog har sæson for besøg i vinterperioden.
Vil I holde sommerferie med solgaranti, er det altså på østkysten, I vil kunne få det.
Det er muligt at holde badeferie i både Trincomalee, Nilaveli og Uppuveli.
Hvor Trincomalee er en storby med masser af muligheder for kulturelle oplevelser, madoplevelser og larm, er Nilaveli og Uppuveli mere isolerede og fredelige områder med mulighed for ro og rendyrket feriestemning. Hvad I er til, er naturligvis en smagssag.
Se udvalget af hoteller fra Trincomalee, Nilaveli og Uppuveli her.
